ViewSonic præsenterede for kort tid siden deres nye Ipod konceptskærme, dog uden at afsløre konkrete detaljer. Læs nyheden her:
ViewSonic afslører skærm med Ipod dock
Detaljerne er fastlagt nu og der er en 19 tommer og en 22 tommer widescreen på vej til markedet.
ViewSonic forøger nu brugermulighederne for LCD-skærme med lanceringen af de nye skærmmodeller, ViewDock VX1945wm og VX2245wm - verdens første 'Made for iPod®' skærme. Disse bredformatskærme tilføjer nye dimensioner for opkoblingsmuligheder, alsidighed og multimedie-underholdning og vil således kunne forstærke brugernes digitale livsstil.

I VX1945wm (19") og VX2245wm (22") er ViewSonics prisvindende LCD-teknologi forenet med nye underholdnings- og opkoblingsmuligheder, så skærmene giver flere muligheder for at opleve digital video, musik og billeder. ViewDock-seriens modeller er således udstyret med en iPod dock (med adapter til alle de mest almindelige modeller), fire USB 2.0 stik, en 8-i-1 kortlæser, en mikrofon, to stereohøjttalere og en subwoofer, forenet i et ultra-smart design i silver og sort højglans. Millioner af brugere tilbydes med denne nye skærm-serie ikke blot en ny dimension i udvidet 'lyd & billed'-underholdning, men også muligheden for at få ryddet op og få skaffet mere plads på skrivebordet.

"Som førende skærmproducent søger ViewSonic hele tiden nye måder at skaffe brugerne større enkelthed og brugervenlighed i deres digitale livsstil," udtaler Peter Nielsen, country manager i ViewSonic Danmark. "Ud over den høje skærmkvalitet, der forventes af ViewSonic, har vores ViewDock-skærme nye, innovative features, blandt andet den integrerede iPod dock, som betyder at brugerne kan få mest muligt ud af deres digitale apparater og udstyr."
ViewDock-skærmenes udvidede opkoblingsmuligheder via den integrerede base-station fås til vejledende priser på kr. 2.999 for VX1945wm og kr. 3.999 for VX2245wm, inkl. moms. Med i prisen er også en fremragende skærmkvalitet, inkl. ClearMotivâ„¢ teknologi, ultra-hurtig 5ms responstid og en kontrast på 700:1 (typisk), så man får det bedst mulige ud af hurtige action-spil, videoer og film. Begge modeller har skærme i 16:10 format, VX2245wm med en opløsning på 1680 x 1050 og VX1945wm på 1440 x 900. To 2,5 watt stereohøjttalere og en 3 watt subwoofer bringer kvalitetslyd, mens OptiSync® teknologi sørger for flotte billeder via mange forskellige input, inkl. direkte DVI-signaler til optimal kilde-til-skærm synkronisering og kompatibilitet med et forskelligt udvalg af video-kilder.
-ViewSonics pressemeddelelse