Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-lcdudvikling.jpg"></div>LCD billigere end PDP i 40-44 tommer - FlatpanelsDK LCD billigere end PDP i 40-44 tommer">

LCD billigere end PDP i 40-44 tommer

25 Sep 2006 | Rasmus Larsen |

Plasma producenterne har længe siddet på markedet for store skærme, og LCD markedet har været begrænset til de mindre tommestørrelser. LCD producenterne har senest rykket mod nye markedssegmenter og det lægger et pres på plasma Tv.

Pacific Media Associates (PMA) har offentliggjort deres seneste markedsanalyse af det Nord Amerikanske marked, som viser, at den gennemsnitlige salgspris for LCD-TV i segmentet 40-44 tommer, er faldet under prisen for PDP-TV (plasma display panel) i samme størrelse. Analysen er baseret på resultater fra juli måned, men trenden er tydelig – LCD er rykket ind i 40-44 tommer segmentet.


Pioneer PDP-TV


Konkurrence kan altid komme forbrugerne til gode, men udviklingen har tidligere været meget klar; når LCD går ind i et nyt segment, får plasma salget problemer.
Det sås senest for 32 tommer modeller, som plasma sad på for noget tid tilbage. Samtlige LCD producenter ville have en bid af kagen, og det førte PDP-TV ud af sidedøren. I dag produceres der stort set ikke PDP-TV i 32 tommer længere.

Plasma producenterne bibeholdte dengang taget på 37 tommer markedet, men kort efter foretog LCD producenterne en offensiv, der igen hurtigt fik succes. Panasonic er i dag en af de få producenter herhjemme der stadig satser på 37 tommer plasma modeller.


Samsung LCD-TV


Grunden er ifølge PMA ikke til at tage fejl af. Når prisen for LCD-TV falder under prisen for PDP-TV i samme segment, vinder LCD. Selvom en række faktorer stadig er relevante for køb af Tv, er prisen stadig den absolut overskyggende faktor bag købet for langt de fleste forbrugere.

Plasma producenterne har dog ikke i sinde at overgive 40-44 tommer segmentet så hurtigt, som det skete med 32 og 37 tommer, men ifølge PMA er markedsudviklingen allerede klar. PMA mener, at deres analyse fra Nord Amerika er indikator for langt de fleste markeder, herunder også Europa.

Ud over, at prisen for LCD-TV er faldet under den for PDP-TV, står LCD-TV i 40-44 tommer også til at overtage den største procentdel af salget indenfor kort tid siger Rosemary Abowd fra PMA.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ældre Apple TV-bokse får ikke tvOS 27

09 Jun 2026 |

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |