Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonJa, dit TV bør have HDMI 2.1 til PlayStation 5 Pro - FlatpanelsDK

Ja, dit TV bør have HDMI 2.1 til PlayStation 5 Pro

05 Nov 2024 | Rasmus Larsen |

PlayStation 5 Pro lander snart og selvom konsollen er fuldt ud kompatibel med ældre TV-skærme, bør du ideelt have et 120Hz TV med HDMI 2.1 – helst et OLED TV.

Hvis du forbinder en nyere konsol til TV'et via HDMI 2.0 går du glip af konsollens fulde potentiale.

Dette faktum er i endnu højere grad gældende for PS5 Pro end for PS5 og Xbox Series X selvom alle tre konsoller har samme HDMI 2.1 funktioner.


Handler ikke kun om 120fps

Det handler ikke alen om at ramme 120fps – 120 billeder per sekund – stabilt ved 4K, men blot om at åbne for frekvensspændet over 60fps. Der er desuden eksempler på, at PS5-spil bruger 120Hz via HDMI 2.1 til at gengive stabil 40fps (3x40 = 120Hz) – ellers må du nøjes med 30fps. Konsolspil er optimeret anderledes i dag end i gamle dage. Mange spil afvikles i dynamisk opløsning og ulåst billedfrekvens – typisk i spillets Performance-tilstand – afhængigt af scenen. En gennemsnitlig billedfrekvens på eksempelvis 80-90fps vil opleves mere flydende end 60fps, selvom det ikke er de fulde 120fps. For at opnå disse højere billedfrekvenser kræves HDMI 2.1 og helst VRR. Et voksende antal spil kan i øvrigt afvikles stabilt i 120fps på PS5 Pro, heriblandt flere 'PS5 Pro Enhanced'-titler. Se hvad spiludviklerne siger i denne forumtråd. Læs også: Første 'PS5 Pro Enhanced'-spil afsløret: Hvad du kan forvente Sony påstår sågar, at PS5 Pro klarer spil i 8K 60Hz, såsom Gran Turismo 7 og F1 24, hvilket kræver et 8K TV med HDMI 2.1. Planlægger du at købe nyt TV så er vores råd dog stadig at fokusere på 4K TV med god HDR. Her er de TV-modeller, vi anbefaler.

OLED TV er at foretrække

Et af de tre fokusområder i PS5 Pro er, ifølge Lead Architect Mark Cerny, den 2-3 gange mere kraftfulde ray-tracing, hvilket giver mere dynamiske refleksioner og brydning af lys. Ray-tracing er det system, der skaber alle de små lysrefleksioner, lysdetaljer og skygger, som bidrager til at gøre grafikken fotorealistisk. Som konkluderet i Flatpanels' test af den originale PS5, er HDR med ray-tracing faktisk et af de største fremskridt i denne konsolgeneration (PC-gamere med LCD-monitorer, I går glip af noget!).

Last of Us 2 PS5 Pro Enhanced

Ray-tracing gør HDR endnu bedre men det handler ikke om mængden af lys. Det handler om styring af lyset. Foto: Sony PlayStation

Din TV-skærm skal dog være i stand til at kontrollere lyset på pixelniveau for at vise alle disse små detaljer, som ray-tracing kan levere i HDR (High Dynamic Range). Med andre ord bør du vælge et OLED eller QD-OLED TV. Et LCD TV med et højt antal miniLED-zoner kan gå an, men disse skærme er bedre til at levere høj overordnet lysstyrke snarere end at dirigere lyset til de små områder af billedet, der kræves for at yde ray-tracing retfærdighed Læs også: Tre nye Xbox konsoller lanceret: Disc-drevet udfases PlayStation 5 Pro lanceres den 7. november til 6.400 kroner. Disc-drevet sælges særskilt. Du kan læse mere om PS5 Pro her.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Har vi passeret 'Peak 4K'?

27 Nov 2024 |

Opdateret: På jagt efter nyt 98-100" TV? Flatpanels sammenligner

21 Nov 2024 |

Udfasning af 23,976fps: En statusopdatering

23 Aug 2024 |

Hvor længe går der fra biograf- til hjemmepremiere på nye film?

19 Jul 2024 |

Hvorfor er der forsinkelse på streaming-tv?

28 Jun 2024 |

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |