
Guide til HDMI CEC: Styr boksen med TV'ets fjernbetjening – og vice versa
En medieboks kan løfte TV-oplevelsen og funktionaliteten, og det er i dag ikke længere lig med en ekstra fjernbetjening. Det løser styringsprotokollen HDMI CEC automatisk. Tanken om Smart TV'et – den integrerede løsning som kan det hele – er besnærende, men det har desværre ikke udviklet sig ligesom smartphone. I stedet repræsenterer Smart TV'et en kategori med manglende OS-opdateringer, begrænset funktionalitet, huller i app-udvalget samt apps der helt ophører med at virke efter få år. Læs også: Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platformeBokse og HDMI CEC
En løsning kan være en ekstern boks såsom Apple TV 4K eller Nvidia Shield med et komplet TV-styresystem (i dette tilfælde tvOS eller Android TV), som kan overtage streamingforbrug og andre funktioner såsom spil. Disse TV-operativsystemer opdateres løbende og boksen kan senere udskiftes uden større omkostning. Boksen som koncept har et blakket ry, ikke mindst fordi den ofte har involveret en ekstra fjernbetjening. Det er dog ikke længere nødvendigt. I mere end et årti har HDMI CEC (Consumer Electronics Control) været standardudstyr i selv billige TV-skærme. HDMI CEC indebærer, at man kan styre boksens brugerflade vha. TV'ets fjernbetjening eller styre TV'et via boksens fjernbetjening. Man kan tænde og slukke enhederne samtidig med samme fjernbetjening, samtidig med, at TV'et automatisk skifter HDMI-input. Man kan tilmed bruge play/pause knapperne. Kommandoerne modtages af den relevante enhed og sendes videre over HDMI-kablet. Der er typisk HDMI CEC styring på alle HDMI-porte i din TV-skærm. Visse bokse, f.eks. Apple TV 4K, Chromecast (med Google TV) og Nvidia Shield 2019 har ydermere automatisk IR (infrarød) læring. Når enhederne første gang tilsluttes, så genkendes TV-modellen, hvorefter boksens fjernbetjening automatisk opsættes til også at kunne styre lydsstyrken på TV eller en tilsluttet soundbar/receiver. Nyere bokse fra tv-distributører som Canal Digital og Stofa har ligeledes HDMI CEC support. Hvis man overgår fuldstændig til streaming, så kan man reelt lægge TV'ets fjernbetjening i skuffen og lade boksens TV-styresystem og fjernbetjening overtage. TV'ets indstillingsmenuer kræver dog TV'ets egen fjernbetjening. Hvis man stadig bruger TV'ets indbyggede tunere til tv-kanaler via antennestikket, så kan man omvendt vælge at bruge TV'ets fjernbetjening til også at styre boksen.HDMI CEC kan styre et simpelt setup eller en større opsætning med flere bokse. Illustration: SonySådan opsættes HDMI CEC
HDMI CEC virker automatisk, når begge enheder understøtter det, men CEC kan som udgangspunkt være deaktiveret i boksen eller TV'et. Hver TV-producent har på forvirrende vis opfundet eget navn for HDMI CEC. Tjek TV'ets indstillingsmenu for at aktivere det:
Nogle enheder har brugerdefinerbare HDMI CEC funktioner. Her ses Xbox
Ikke uden udfordringer
HDMI CEC virker bedre jo mindre kompleks din opsætning er. Mellemenheder såsom soundbarer og særligt receivere kan komplicere opsætningen og føre til utilsigtede hændelser. Man kan i nogle tilfælde forsimple sin opsætning med ekstern lyd ved at føre afspillernes HDMI-kabler direkte til TV'et og dernæst føre lyden videre til soundbar/receiver med ét HDMI-kabel. Det muligøres af et andet standardiseret HDMI-systemet, såkaldt ARC og eARC. Det er dog kun nyere TV, som har eARC med større båndbrede til moderne lydformater. Læs også: HDMI ARC (Audio Return Channel) og eARC forklaret Der kan også være forskelle i, hvilke HDMI CEC funktioner, der er integreret. Piletasterne og standby har været påkrævet siden starten, men opvækning fra standby, styring af lydstyrke og passthrough (af fjernbetjeningskommandoer) er først blevet et krav senere.ANNONCE
FORUM
ANNONCE
ANNONCE
POPULÆRE
› Anbefalinger: TV, lyd & bokse
› Tilbudsjagten
› TV-databasen
› Karakterer: Bedste TV
› Karakterer: Bedste HDR TV
› Karakterer: Bedste mediebokse
› Karakterer: Bedste gaming-TV
› Karakterer: Bedste TV-lydprodukter
› Hvor stort TV?
› OLED vs. LCD
› HDR forklaret
› 100/200/... Hz?
› Det forkerte billede
› Sammenlign Tv-størrelser
› Tilbudsjagten
› TV-databasen
› Karakterer: Bedste TV
› Karakterer: Bedste HDR TV
› Karakterer: Bedste mediebokse
› Karakterer: Bedste gaming-TV
› Karakterer: Bedste TV-lydprodukter
› Hvor stort TV?
› OLED vs. LCD
› HDR forklaret
› 100/200/... Hz?
› Det forkerte billede
› Sammenlign Tv-størrelser
ANNONCE
Flere fokusartikler
Første indtryk: TCL's 2022 TV (C935, C835 m.fl.)
TCL har bl.a. nye miniLED LCD TV på programmet
Første indtryk: VRR-gaming på PlayStation 5
Med supporterede og ikke-supporterede spil
Guide: Hvad er HDMI 2.1 VRR og hvilke TV understøtter det?
Med komplet liste over TV med VRR, FreeSync og G-Sync
Opgørelse: Biograf-eksklusivitet er skrumpet men danske film holdes i jerngreb
Holdback er reduceret helt ned til 30 dage
Første indtryk: LG 2022 OLED TV (A2, C2, G2, Z2)
Observationer, sammenligninger og teknisk information