Dele af Hollywood er gået sammen om at udfase brøk-billedfrekvenser som 23,976fps. Her er en statusopdatering på arbejdet på tværs af Prime Video, Apple TV+, Disney+, Max og Netflix.
Branchekoalitionen NoMore2398 opfordrede i 2021 tv-industrien til at udfase brøk-frekvenser, herunder 23,976fps.
Som du måske ved, blev brøk-frekvenser introduceret i æraen for analogt tv for at gøre farve-tv muligt. Selvom det alene var et bekvemt 'hack' til at sikre bagudkompatibilitet med sort-hvid-tv, har brøk-frekvenser sidenhen bidt sig fast, hvilket bl.a. giver problemer med lyd/video-synkronisering og komplicerer filmproduktion.
Det handler ikke om 24fps
At udfase 23,976fps har ikke noget at gøre med 24fps, der fortsat er Hollywoods foretrukne billedfrekvens til "filmisk look" i film og serier. Det bliver i stedet bare 24,00 fps, hvilket er heltals frekvensen af brøk-frekvensen 23,976 fps (flere detaljer her).
Læs også: Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film
Formår branchen i fællesskab at udfase brøk-frekvenser, vil det blive nemmere at skalere op til HFR-formater (High Frame Rate) i fremtiden. Brøk-frekvenser som 59,94fps bør ligeledes opgives, om end det vil tage længere tid, idet hele tv-sendefladen i Nordamerika er bygget op omkring det.
Brøk-billedfrekvenser kan blandt andet give problemer med lydsynkronisering
En statusopdatering
Nu, tre år senere, publicerer Flatpanels en statusopdatering baseret på vores egne observationer inden for streaming, hvilket er den distributionsform, der er mest fleksibel og bør være bannerfører for at udfase af brøk-frekvenser.
Vores metode er simpel: Vi har undersøgt både nyere udgivelser og katalogtitler udgivet af de store internationale streamingtjenester: Amazon Prime Video, Apple TV+, Disney+, Max og Netflix. Har streamingtjenesten startet overgangen til 24,00fps eller er de stadig fanget på 23,976fps?
Her er resultaterne:
Udfasning af 23,976fps: En statusopdatering i 2024
Netflix | |
---|
Supacell (sæson 1) | 24,00fps |
Bridgerton (sæson 3) | 23,976fps |
The Fall of The House of Usher (sæson 1) | 24,00fps |
The Witcher (sæson 1) | 24,00fps |
The Irishman | 24,00fps |
Okja (2017) | 24,00fps |
The Reverant | 23,976fps |
Guillermo Del Toro's Pinocchio | 24,00fps |
Red Notice (2021) | 24,00fps |
Stranger Things (sæson 1) | 23,976fps |
Stranger Things (sæson 4) | 23,976fps |
Squid Game (sæson 1) | 23,976fps |
Disney+ | |
The Acolyte (sæson 1) | 24,00fps |
The Simpsons (sæson 34) | 23,976fps |
Prey | 24,00fps |
Loki (sæson 2) | 24,00fps |
The Mandalorian (sæson 3) | 24,00fps |
Elemental | 23,976fps |
Luca | 23,976fps |
Haunted Mansion | 23,976fps |
Ahsoka (sæson 1) | 24,00fps |
Secret Invasion (sæson 1) | 24,00fps |
The Little Mermaid (2023) | 23,976fps |
Guardians of the Galaxy 3 | 23,976fps |
Amazon Prime Video | |
The Boys (sæson 4) | 23,976fps |
The Rings of Power (sæson 1) | 24,00fps |
The Wheel of Time (sæson 2) | 23,976fps |
The Marvelous Ms. Maisel (sæson 5) | 23,976fps |
The Burial | 24,00fps |
The Continental (sæson 1) | 23,976fps |
Jack Ryan (sæson 4) | 23,976fps |
The Expanse (sæson 5) | 23,976fps |
Gen V (sæson 1) | 23,976fps |
The Tomorrow War | 23,976fps |
Guy Richie's The Covenant | 23,976fps |
Max | |
The Last of Us (sæson 1) | 23,976fps |
The House of the Dragon (sæson 1) | 23,976fps |
Game of Thrones (4K re-release) | 23,976fps |
The Idol (sæson 1) | 23,976fps |
My Adventures with Superman (sæson 1) | 23,976fps |
The Batman | 23,976fps |
Wonder Woman 1984 | 23,976fps |
Apple TV+ | |
Napoleon | 23,976fps |
Sugar (sæson 1) | 23,976fps |
Invasion (sæson 2) | 23,976fps |
The Morning Show (sæson 3) | 23,976fps |
Foundation (sæson 2) | 23,976fps |
Silo (sæson 1) | 23,976fps |
Tetris | 23,976fps |
Sharper | 23,976fps |
Hijack (sæson 1) | 23,976fps |
Prehistoric Planet (sæson 2) | 23,976fps |
Flatpanels
Stadig lang vej igen
Som du kan se, er der stadig lang vej igen. Nogle af de store streamingtjenester er slet ikke begyndt endnu.
Netflix og Disney+ ser ud til at være de eneste, der lægger en stor indsats i arbejdet, på trods af, at andre streamingtjenester ofte bruger de samme masteringstudier i Hollywood til at klargøre indholdet.
Vi vender tilbage igen om et par år for at se, hvordan arbejdet skrider frem.
Hvad branchekoalitionen mener
Med deres egne ord (oversat):
Problemer skabt af brøk-billedfrekvenser:
- Øgede produktions- og masteringsomkostninger for at tage højde for begge billedfrekvenser.
- Øgede distributionsomkostninger (opbevaring, kvalitetskontrol, overførsel osv.), da alle ressourcer skal opbevares i begge formater, hvilket fordobler den nødvendige opbevaringsplads.
- Brøk-billedfrekvenser i brug har et uendeligt antal gentagende decimaler, hvilket resulterer i, at forskellige værdier anvendes i praksis (f.eks. 23,98 eller 23,976 er i virkeligheden 23,976023976023976023976023976023976023…)
- Unøjagtig billedfrekvens vises på nogle optage- og afspilningsenheder (rapporteres som 24fps, mens den i virkeligheden kører ved 23,976fps), hvilket skaber et mismatch i det redaktionelle arbejde, og synkroniseringsproblemer senere.
- Oprettelse af to ekstra tidskode-systemer: drop-frame og non-drop-frame.
0,1% nedsættelse af hastigheden ned gennem kæden, som skaber endnu flere fraktionerede billedfrekvenser (f.eks. 59,94fps).
- Langsomt udbredelse af HFR (High Frame Rate) teknologi på grund af omkostningerne og kompleksiteten ved at understøtte brøk-billedfrekvenser.
Hvad de foreslår:
- Vi mener, at brøk-billedfrekvenser er en teknologi fra fortiden og bør udfases over tid.
- Vi opfordrer producenterne til at bruge ikke-brøk-billedfrekvenser (f.eks. 24fps) og korrekt angive den rigtige billedfrekvens for hver enhed.
- Vi opfordrer branchen til at transportere og vise indhold ved den tilsigtede billedfrekvens.
- Vi opfordrer alle interessenter, indholdsskabere, branchefolk, tv- og filmchefer, redaktører og masteringkunstnere til at blive enige om en tidsplan, hvor brøk-billedfrekvenser ikke længere understøttes af nyudgivet udstyr. |
Flatpanels