Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Hvor du kan se film & serier i 4K HDR og Dolby Atmos - FlatpanelsDK

Guide: Hvor du kan se film & serier i 4K HDR og Dolby Atmos

16 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

Udnytter du dit 4K TV og lydsystem til fulde? Flatpanels giver overblik over, hvilke tjenester der tilbyder indhold i 4K-opløsning, HDR inkl. Dolby Vision og Dolby Atmos-lyd.

Det er ikke længere sport på tv-kanaler, som introducerer seerne for nye landvindinger indenfor billede og lyd. Udviklingen drives nu i stedet af film og serier på streamingtjenester samt spil, hvilket vi dog ikke dækker her.


4K-opløsning og HDR

4K er ikke blevet standard på tv-transmissioner i samme tempo som HD. I stedet for kanaler skal man søge mod streamingtjenester, som efterhånden tilbyder en del indhold i den højere opløsning. Streamingtjenester tilbyder desuden indhold i HDR (High Dynamic Range), som er en videostandard, der kan udvide dynamikken i lys og farver. Der findes formaterne HDR10, HDR10+ og Dolby Vision. Se også: 4K-filmdatabasen UHD Blu-ray skiver tilbyder ligeledes indhold i 4K med HDR. På UHD Blu-ray er video generelt mindre hårdt komprimeret end på streaming, hvorfor flere billeddetaljer opretholdes. Der er på samme måde forskel i graden af 4K-komprimering imellem streamingtjenester. Se oversigten med målinger i Flatpanels' forum. Alle 4K TV kan fremvise indhold i 4K-opløsning, såfremt skærmen har en HEVC-dekoder, men HDR stiller meget større krav til skærmhardwaren. Selvom en TV-skærm skilter med HDR, så kan den ikke nødvendigvis fremvise indhold i HDR uden store kompromisser. HDR-fremvisning kræver OLED TV eller udvalgte high-end LCD TV med zone-styret LED. Projektorer kan ikke fremvise HDR. Læs også: HDR (High Dynamic Range) på TV forklaret

4K HDR

4K kan fremvises af alle 4K TV, men HDR stiller store krav til hardwaren

Lyd i Dolby Atmos

Vi har i årtier haft 5.1 og 7.1 surround-lyd, fortrinsvis på Blu-ray. Seneste udvikling er objekt-baserede lydformater, hvor lyde i filmen lagres som individuelle objekter i et 3D-plan – med højdeperspektiv. Et pistolskud kan f.eks. bevæge sig som objekt igennem rummet i stedet for på forhånd at være mikset til kanaler såsom højre front- og dernæst højre baghøjttaler. Det er op til dit Dolby Atmos-lydsystem at fordele disse lydobjekter imellem de tilgængelige højttalere. Dolby Atmos kan løfte stereo-lyd, idet lydbilledet ikke længere er komprimeret ned til et prækonfigureret kanalmiks, som ikke tager højttalernes evner i betragtning, men det er selvsagt, at større højttalere-opsætninger giver bedre surround-effekt. Læs også: Guide: Dolby Atmos i hjemmet Det konkurrerende DTS:X lydformat har ikke pt. udbredelse på streaming og bruges kun i begrænset omfang på UHD Blu-ray skiver. UHD Blu-ray skiver tilbyder Dolby Atmos i tabsfri Dolby TrueHD lydkomprimering, som kommer nærmest Atmos i biografen, mens streaming tilbyder Dolby Atmos i Dolby Digital Plus lydkomprimering, hvor detaljer i lyden falder fra.

Hvor du kan finde indholdet

Herunder ses en oversigt over de streamingtjenester, som tilbyder film og serier i 4K HDR og/eller Dolby Atmos. Vær opmærksom på, at kun udvalgte titler findes i den højeste kvalitet (se parentes under tjenestens navn i tabellen). Vær også opmærksom på, at dit Smart TV eller din medieafspiller skal understøtte ikke bare 4K HDR og Dolby Atmos, men også understøtte formaterne i den pågældende app. Udspecificerede detaljer for understøttelse på TV-platforme findes her. Afslutningsvis bør det nævnes, at Netflix opkræver ekstra abonnementskroner for 4K HDR og Dolby Atmos.

Streaming i 4K HDR og Dolby Atmos

Tjeneste4KHDRAtmos
Allente
Amazon Prime Video
(nyere film & serier)

(HDR10, HDR10+, DV)
Apple TV+
(alle film & serier)

(HDR10, HDR10+, DV)
Apple iTunes (filmleje)
(mange film)

(HDR10, HDR10+, DV)
Blockbuster
C More
DRTV
(kun få titler)
Discovery+
Disney+
(nyere film & serier)

(HDR10, DV)
Filmstriben
HBO Max
(nyere film & serier)

(HDR10, DV)
Netflix
(nyere film & serier)

(HDR10, DV)
Nordisk Film+
Norlys
Pluto TV
Rakuten (filmleje)
(mange film)

(HDR10, DV)
SkyShowtime
Stofa
TV 2 Play
(kun få titler)
Telia TV
Viaplay
(kun udvalgt sport)
Waoo
YouSee
YouTube
(kun visse brugerskabte videoer)

(HDR10)
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |