Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOL: Discovery+ laver pop up-kanaler med temaer som boldspil, vandsport - FlatpanelsDK

OL: Discovery+ laver pop up-kanaler med temaer som boldspil, vandsport

21 Jul 2021 | Per Fanefjord Laursen |

Discovery håber, at danske medaljer i cykling, håndbold, svømning og roning vil tiltrække seere – og nye abonnenter. På Discovery+ kommer der pop up-kanaler mv.
 

OL på Discovery+

Danske seere kan i 2021 også vælge at følge De Olympiske Lege i Tokyo på discovery+, Eurosport Player samt Kanal 5, Eurosport 1 og 2, når OL skydes i gang den 23. juli – med ét års forsinkelse. Discovery-koncernen og DR har begge medierettigheder og har fordelt de mange sportsgrene til sommerens OL mellem sig. På Discoverys platforme kan seerne blandt andet se landevejscykling, banecykling, svømning, tennis, golf, roning, basketball og beachvolley.
Søren Klæstrup
Søren Klæstrup, sportschef, Discovery
- "Først og fremmest er det fantastisk, at vi kan vise alt på discovery+, hvor seerne helt selv kan sammensætte deres OL-oplevelse," siger Søren Klæstrup, sportschef, Discovery Networks Danmark, til Flatpanels. Discovery Danmark har aktuelt mest fokus på det nye discovery+ brand, men driver både discovery+ og Eurosport Player som streamingtjenester. Der sendes fuld OL-dækning på begge tjenester. Hvad er nyt om discovery+ udbud kontra flow-kanalerne? Hvad er forskellen mellem flow og streaming? - "På discovery+ viser vi alt fra OL live. Også den badmintonkamp på bane 4, der ellers ikke ville blive vist. Det er der ikke plads til på flow-tv. Kanal 5 bliver det bedste af det bedste og vores hovedkanal undervejs, mens Eurosport 1 og 2 bliver 24 timers OL-kanaler." Set fra discovery+ synsvinkel er events med danske atleter mest interessante. Og ellers hvor superstjernerne skal i spil. Discovery har i år særlige forventninger til alt cykling, håndbold, svømning og roning, hvor der ofte er mange seere, og hvor danskerne har gode medaljechancer. Er der nye program-finesser eller funktionalitet under OL på discovery+? - "Vi kommenterer alt eventbaseret. Det vil sige, at man som bruger selv kan vælge mellem sine favoritdiscipliner og se dem live. Man skal ikke sidde og vente på, der bliver plads på flow eller en særlig streamingkanal. Vi har også særlig pop up-kanaler, der er tematiseret under eksempelvis boldspil, vandsport, nye sportsgrene, cykling etc. Det afgørende for os på Discovery er, at vi lader brugerne blive deres egen redaktører, når de ser med på discovery+," siger Søren Klæstrup. Alle udsendelser fra OL i Tokyo produceres i 4K med HDR samt Dolby Atmos-lyd. Hvad er discovery+ ambitioner, når det gælder forbedret billedkvalitet? - "Ingen kommentar på nuværende tidspunkt."

OL på Discovery

OL vises på Discovery+, Eurosport Player og kanaler

Kundemålsætning afsløres ikke

Succeskriteriet for discovery+ (nyt brand der kom til i januar) er næppe seertal til enkelt begivenheder, men snarere at mange nye abonnenter tilmelder sig – og bliver hængende efter OL. - "Vi ser mere OL som én samlet event, og det er den som helhed, der trækker. Man kan se alt fra OL live hos discovery, og man skal ikke vente på genudsendelser." Hvad er den generelle målsætning for Discovery+, når det gælder nye abonnenter under OL? - "Vi vil selvfølgelig gerne have flere seere. Vi kommer ikke til at melde bestemte tal ud, men det her er en kæmpe begivenhed, som bør kunne tiltrække et betragteligt antal seere. Og så vil vi øge kendskabsgraden til discovery+, der er en tjeneste i vækst." Læs også: OL: "DRTV er essensen af fuldstændig dækning" Der skal selvsagt annonceres offensivt for OL på streamingtjenesten, for at sikre maksimal tilgang af nye abonnenter før og under OL. - "Vi kører en stor kampagne under sloganet ”Med hele vejen”, som man forhåbentlig har set, eller kommer til at se rundt omkring i landet. Den understøtter de journalistiske satsninger, der ligger på discovery+, hvor vi følger en række atleter på vejen mod OL – blandt andre banelandsholdet i cykling, Abdi Ulad og Signe Bro, der hænger på store plakater og digitale skærme i det danske bybillede. Pointen er, at vi har været med fra start, og at vi dækker alt på discovery+," siger Søren Klæstrup, sportschef, Discovery Networks Danmark.

Fakta om OL på Discovery

Discovery erhvervede OL-rettighederne frem til 2024, men indgik i 2017 en aftale med DR om deling af tv-rettighederne for De Olympiske Vinterlege i PyeongChang i 2018 og De Olympiske Lege i Tokyo 2020. Discovery beholdt i denne aftale de digitale streaming-rettigheder. I november 2020 indgik Discovery et partnerskab med DR og TV 2, hvor man sublicensererede tv- og digitale rettigheder til De Olympiske Vinterlege Beijing 2022 og De Olympiske Lege Paris 2024. Discovery beholdt i denne aftale de ikke-eksklusive digitale rettigheder. OL 2020 sendefordeling
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |