Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStatus på TV 2 Play: Videokvalitet er næste fokusområde  - FlatpanelsDK

Status på TV 2 Play: Videokvalitet er næste fokusområde 

09 Jul 2021 | Per Fanefjord Laursen |

Flatpanels bad TV 2's digitale udviklingsdirektør gøre 6-måneders status på de ambitiøse udviklingsplaner for streamingtjenesten TV 2 Play.

Fri af kanal-begrænsninger

TV 2 introducerede først på året en ny koncernstrategi, der rækker frem til 2025. Den ambitiøse præmis er, at TV 2 transformerer sig til en streamingtjeneste, i højere grad end et traditionelt tv-selskab. Med TV 2 Play i hovedrollen. 
Rahul Yadav
Rahul Yadav, digital udviklingsdirektør. Foto: TV 2
De tekniske krav og udfordringer er der rigeligt af. Ansvaret ligger hos TV 2s digitale udviklingsdirektør, Rahul Yadav, som kom til TV 2 i 2020. Han skal sikre, at platformen kan skaleres til 1,3 mio. abonnenter. Der skal desuden oprustes på flere digitale kompetencer, f.eks. 'UX & Design', cybersikkerhed og softwareudvikling. TV 2 Play skal også kunne magte live og near-live-indhold, både i forhold til indhold og features.  Omstillingen til streaming (TV 2 Play) er afgørende for koncernens fremtid, understreger TV 2 selv. De seneste 5-6 måneder er investeret i at forbedre oplevelsen på Play, først og fremmest med fokus på at give brugere adgang til flere live-begivenheder. Til eksempel kan man nu følge Wimbledon fra op til 15 forskellige baner samtidig, påpeger TV 2s digitale udviklingsdirektør, Rahul Yadav, overfor Flatpanels.  - "Ud over at brugerne får mere valgfrihed og adgang til mere indhold, er det også vigtigt for os, at vi med de nye muligheder i endnu højere grad kan udnytte vores sportsrettigheder. TV 2 Play giver os mulighed for at udkomme med alt, hvor vi tidligere har været mere begrænsede i forhold til antallet af tv-kanaler, vi kan sende live på," siger udviklingsdirektøren. Rahul Yadav fremhæver desuden det nye partnerskab med Paramount+, der betyder, at kunder på TV 2 Play også kan købe adgang til Paramount+. 

Wimbledon TV 2 Play

Under Wimbledon har TV 2 Play kunnet streame op til 15 baner samtidig

Videokvalitet kommer i fokus

TV 2 Play halter bagefter andre aktører målt på billedkvalitet, nu også DRTV. Er det tanken, at TV 2 Play også skal fungere optimalt på husstandenes store skærme? - "Vi har de seneste år haft stort fokus på stabilitet og driftssikkerhed på TV 2 Play i takt med vores hurtige vækst i kundebasen, ligesom vi har prioriteret arbejdet med at udvide vores indholdsudbud på tjenesten – blandt andet med nye sportstilbud og senest med Paramount+," siger Rahul Yadav og uddyber:  - ”Men det er klart, at ligesom alle andre udbydere kigger vi også på den fremtidige videokvalitet på TV 2 Play. Det indebærer valg omkring pixels, bitrate, HDR og lyd. Det handler også om, hvordan indhold produceres i Danmark hos både broadcastere og producenter, ligesom det handler om hardware og infrastruktur. Vi kan endnu ikke sige noget konkret om vores planer, men videokvaliteten er naturligvis også et fokusområde hos os." Læs også: DRTV hæver streaming-kvalitet på live-tv I dag produceres stort set intet indhold i Danmark i 4K, men den omstilling skal i gang, før danskerne begynder at se et massivt løft i billedkvaliteten, påpeger TV 2's digitale udviklingsdirektør.  Nogle af Flatpanels’ læsere oplever, at kvaliteten på Play er ringe og meget svingende, både på live events og on-demand programmer? - "Den oplevelse kan muligvis skyldes, at en større del af vores gamle VOD-indhold er i SD-kvalitet. Men det kan naturligvis også skyldes, at brugerne kan opleve, at en stream svinger i kvaliteten, mens de ser den. Vi overvåger hele tiden streamingkvaliteten - både den afspillede bitrate og perioder med buffering i streamet. Disse målinger viser, at langt de fleste af vores kunder modtager vores stream i højeste kvalitet og oplever meget lidt eller ingen buffering. Det betyder ikke, at der ikke kan være kunder, der har den modsatte oplevelse, og det beklager vi naturligvis." - "Vi arbejder aktivt på at minimere disse udfordringer i de tilfælde, hvor det er noget, som vi eller vores leverandører kan påvirke. I dag streamer vi i 3,5 mbit, og brugerne får gennemsnitlig 3,24 mbit leveret, og vi holder løbende øje med kvaliteten – blandt andet med fokus på de aktuelle branchestandarder."

Videokvalitet på streaming

OpløsningBilledrateBitrate
DRTVOp til 1080pOp til 50fpsOp til 8 Mb/s
TV 2 PlayOp til 720pOp til 50fpsOp til 3,5 Mb/s
ViaplayOp til 4KOp til 50fpsOp til 19 Mb/s
YouSeeOp til 1080pOp til 50fpsOp til 10 Mb/s
Se flere målinger ->

Status på enheder, konsoller mv.

Nogle brugere klager fortsat over hak i videoer på TV 2 Play på Apple TV. Er der en opdatering på problemet? - "Vi er opmærksomme på, at der er brugere, der oplever dette problem. Det beklager vi naturligvis, og det er noget, som vi er meget optagede af at løse, og som vi er i dialog med Apple om. Det er samme stream ren teknisk, vi tilbyder på andre enheder som f.eks. Chromecast, iOS og Safari, hvor problemet ikke forekommer. Det betyder, at Apple TV håndterer streamen anderledes, men vi har endnu ikke med Apples hjælp kunne finde frem til årsagen." - "Apple har i de seneste opdateringer af tvOS haft fokus på netop framerate og det samspil, der er mellem video-output fra Apple TV, konvertering af videoens originale framerate og så indstillinger lokalt på brugerens tv. Der er også opdateringer til dette område i tvOS 14.7, som er i beta lige nu, og vi ser frem til at problemet bliver løst hurtigst muligt."

TV 2 Play

TV 2 Play kan ses på mange forskellige typer enheder, men ikke spilkonsoller

Skal TV 2 Play bredere ud på TV-platforme? F.eks. spilkonsoller som PlayStation og Xbox? - "Vi holder altid øje med, hvor bredt vi når ud med TV 2 Play, og om der er dele af befolkningen, som er afskåret fra at se vores indhold på grund af manglende platforms-support. Vi er til stede på alle de store TV-platforme, så lige nu har vi ingen planer om udvidelse af platformen på den korte bane. Derimod har vi meget fokus på vores eksisterende platforme og den oplevelse, vores brugere har på disse – blandt andet er vi i gang med en større opdatering af vores Smart TV-apps." - "Spillekonsoller er selvfølgelig altid på vores radar på grund af deres forholdsvis store udbredelse i Danmark, men ofte findes de i husstande, der allerede har adgang til TV 2 Play via en anden TV-platform. Og mens spilkonsollerne har indtaget stuerne i USA som både mediecenter og spillekonsol, er den oftere at finde på børne- eller hobby-værelset i Danmark som ren spillekonsol."   Hvis TV 2 Play er hovedindgang til hele TV 2, hvilken sikkerhed har TV 2 udviklet mod nedbrud? - "Vi har gennem flere år arbejdet med de platforme, der understøtter TV 2 Play, så vi i langt højere grad benytter os af store, internationale løsninger til eksempelvis login, streaming og infrastruktur. Det hjælper med at skalere og sikre TV 2 Play mod nedbrud. Men selv med partnere, der er 'best in class' vil der dog ske nedbrud og fejl, og derfor arbejder vi fortsat med at integrere løsninger og forbedre robustheden, så eventuelle driftsforstyrrelser påvirker brugeroplevelsen mindst muligt.”



Flere fokusartikler

OL: Discovery+ laver pop up-kanaler med temaer som boldspil, vandsport

21 Jul 2021 |

Status på TV 2 Play: Videokvalitet er næste fokusområde 

09 Jul 2021 |

TV 2 løsriver sig fra fortiden

30 Jun 2021 |

Interview med B&O designer: Kan vore TV blive større, tyndere? – del 2

11 Jun 2021 |

Interview med B&O designer: TV-design i dag og i fremtiden – del 1

04 Jun 2021 |

EM-fodbold på DRTV: Nye funktioner, men 4K bliver ikke klar

31 May 2021 |