Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonInterview: YouTV har kig på partnere, TV-apps & streaming-kvalitet - FlatpanelsDK

Interview: YouTV har kig på partnere, TV-apps & streaming-kvalitet

24 Feb 2021 | Per Fanefjord Laursen (@flatpanelsdk) |

Nyskabelsen YouTv arbejder på at udbygge tjenesten, herunder med apps til Android TV og Smart TV. Læs hvad der ellers er på bedding i Flatpanels' interview med manden bag roret.

Status efter 4 måneder

I efteråret introducerede Nuuday streaming- og tv-tjenesten YouTv, som var en nyskabelse på det danske tv-marked. Der er tale om en mere fleksibel tv-tjeneste, hvor kunderne kan blande kanaler og streamingtjenester i pakker. Det streames, hvorfor der ikke kræves antennekabel. Målet med YouTv lanceringen er at sætte en prop i kundesivningen blandt Yousees kabel-tv kunder vha. en internetbaseret tv-løsning, der skal appellere til en anden målgruppe end Yousees traditionelle tv-pakker og produkter. Op mod jul blev Viaplay tilføjet som valgmulighed blandt de integrerede streamingtjenester. Med tilføjelsen af Viaplay tilbyder YouTv nu 40 tv-kanaler og 9 streamingtjenester, herunder lanceringspartnere som HBO Nordic, C More og Dansk Filmskat.
Henrik Harder
Henrik Harder, CEO. Foto: Nuuday
Flatpanels bad Henrik Harder, CEO for YouTv, om en status her cirka fire måneder efter introduktionen, hvor mange erfaringer er i hus, men hvor det endnu er lidt for tidligt at dele konkrete tal, om hvor mange kunder har meldt sig. - "Vi er rigtig godt tilfredse med vores indtag af kunder indtil videre, og det ligger fuldt ud på niveau med de forventninger, vi havde til produktet inden lanceringen," siger Henrik Harder, CEO for YouTv. Hvad er de første erfaringer med prissætningen? Kunderespons?  - "Generelt oplever vi, at folk synes det er dejligt at slippe for at betale for ”faste” kanaler, som man ikke bruger og dermed få en lavere pris. Vi har et rigtigt konkurrencedygtigt produkt også prismæssigt."

YouTv

På YouTv kan man med større fleksibilitet sammensætte sin tv-pakke

De ”digitalt parate” kunder

Planen er blandt andet, at YouTv skal tiltrække et andet kundesegment, end de klassiske kabelkunder, for at forsvare Yousees pressede markedsposition. Den strategi synes at virke efter hensigterne, siger Henrik Harder. - "Vi ser, at YouTv er bedre til at tiltrække et segment, som ikke er bleg for at gøre tingene selv og måske er lidt mere ”digitalt parate”, end traditionelle tv-kunder. Én af de store fordele med YouTv er jo, at man ikke skal sidde og vente på en tekniker kommer ud for at flytte et filter eller sætter en boks op for at komme i gang. Der er mange kunder, som gerne vil have en billigere tv-løsning mod at skulle gøre flere ting selv, og den trend tror vi forstærkes fremadrettet."

Apps til Android & Smart TV

Kundernes feedback er generelt tilfredsstillende efter de første 3-4 måneder, ifølge Henrik Harder. De har taget pænt imod YouTv's fleksibilitet – kontra pris – samt at YouTv på ægte streamingvis er uden bindingsperiode. - "Vi arbejder på adressere nogle af de største ønsker, som vores kunder har. Det er bl.a. en app til Android TV samt Samsung og LG’s Smart TV platforme og derudover har vi fokus på at løfte både frames per second (billedfrekvens, red) og den overordnede billedkvalitet i første omgang på sportskanalerne." Tjenesten streamer i dag indhold i 720p HD med en bitrate på 4-8 Mb/s og fortrinsvis 25 billeder per sekund. Konceptet er nyt. Har forbrugerne ”forstået” det?  - "Vi oplever helt klart, at kunderne både forstår og værdsætter konceptet. Det er klart, at det er en ny måde at konsumere tv på, når det pludselig ikke kommer ud af et stik i væggen, så der har vi en uddannelsesopgave. Men tv og streaming vil i højere grad blive udelukkende OTT (over-the-top, red) over de kommende år, så vi ser det som en langsigtet og fremtidssikret investering."

YouTv til Apple TV

YouTv har app til Apple TV. Der arbejdes også på apps til Android TV og Smart TV

Ja tak til flere tjenester, hvis muligt

Er TV 2 Play og Netflix, som YouSee tilbyder i bland-selv tv, på vej til YouTv?   - "Vi kigger på, hvordan vi kan implementere flere streamingtjenester ind i YouTv. Hvilke tjenester der kommer først, kan jeg desværre ikke sige noget om på nuværende tidspunkt," siger Henrik Harder. Kunne det være en mulighed at opruste YouTv med Discovery-kanaler?  - "YouTv benytter sig af de overordnede content-rettigheder for Nuuday-koncernen (som bl.a. tæller YouSee og Telmore m.fl.) og så længe der ikke er en aftale imellem Nuuday og Discovery ser vi desværre ikke deres kanaler i vores udbud. Skulle en aftale komme i stand, står vi selvfølgelig klar til at udbyde deres kanaler." YouTv blev i første omgang lanceret som en mobil-app, men man har sidenhen udrullet app til Apple TV så brugerflade og indhold kan komme op på husets store skærm. Via Apple TV kan man også få adgang til diverse streamingtjenester individuelt, altså udenom YouTv. DRTV kan eksempelvis ses uden beregning og uden abonnement. Læs også: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps YouTv har bebudet nye funktioner i app'en til Apple TV. Hvad er nyt?  - "Vi forbedrer løbende alle vores platforme og herunder Apple TV. Vi arbejder i øjeblikket på at udvide med en TV Guide, som er efterspurgt af vores kunder," oplyser han.

YouSees udfordring i tal

YouTv skal som nævnt dæmpe en løbende kundesivning fra YouSees traditionelle tv-produkt. YouSees udfordringer fremgik sort på hvidt i koncernens 2020 årsregnskab. Yousee sagde i 2020 farvel til 140.000 danske husstande som tv-kunder. Det er en fordobling af kundeflugten fra 2019. Dermed oplevede YouSee en kraftigt tiltagende kundeflugt i 2020, som især blev forstærket af konflikten og bruddet med Discovery.



Flere fokusartikler

Første kig: Samsung's 110" microLED TV

08 Apr 2021 |

Første indtryk: Paramount+ i Apple TV app

25 Mar 2021 |

Dansk Paramount+ chef: Vi går i direkte konkurrence med alle

26 Feb 2021 |

Interview: Sådan bliver TV 2 Play fremtidens hoveddør til TV 2

11 Feb 2021 |

Q&A med Anders Schäffner: Vild streaming-vækst fortsætter i 2021

15 Jan 2021 |

Disneys kølige og flygtige flirt med Ultra HD Blu-ray

13 Nov 2020 |