Black Friday 2020: Hvilke produkter, vi holder særligt øje med
19 Nov 2020 | Flatpanels |
Black Friday 2020 falder den 27. november, men det bliver anderledes i år. Mere vil rykke online og flere tilbud kommer i ugen op til. Her er tips og guides samt produkter, vi holder særligt øje med.
Optakt til Black Friday 2020
Flatpanels har været med siden første Black Friday i Danmark. Vi kender showet og du kender måske den liste over gode tilbud, som vi holder opdateret op til dagen, og på selve dagen – med udgangspunkt i vores arbejde med Tilbudsjagten.
Oversigten med de bedste tilbud kommer naturligvis online igen i år. Black Friday 2020 bliver dog anderledes da butikkerne ikke kan lave køtilbud. Mere rykker online, men det gør naturligvis bare oversigten mere relevant. Vi forventer, at flere tilbud annonceres adskillige dage før midnat mellem torsdag og fredag (vi får også nogle på forhånd). I kommentarfeltet til oversigten besvarer vi spørgsmål i så højt tempo som muligt.
Black Friday 2020-listen vil igen være knyttet op på TV-databasen, hvor du kan få flere detaljer og specifikationer om TV-modellerne.
Hvad vi holder særligt øje med
Vi holder særligt øje med TV-skærme og AV-produkter, som vi kender og kan stå inde for. Enten fordi vi har testet dem eller fordi vi kender dem indgående. Det er TV/AV-produkter, som vi typisk også ville anbefale til normalpris.
Vi har derimod ikke fokus på mediebokse og konsoller i år. PS5 og Xbox Series X er så nye, at de ikke kommer på tilbud på Black Friday. Der er samtidig nye udgaver af Apple TV og Chromecast på trapperne.
Her er hvad vi i særdeleshed holder øje med i 'Black Week' og Black Friday:
TV-skærme på Black Friday 2020
TV-lyd på Black Friday 2020
Produkt
Features
Pris
Samsung HW-Q950T
Soundbar Dolby Atmos, DTS:X Baghøjttalere
LG SN11RG
Soundbar Dolby Atmos, DTS:X Baghøjttalere
B&O Beosound Stage
Soundbar Imponerende lyd Også god til musik
Sennheiser Ambeo
Soundbar Kraftfuld lyd Dolby Atmos, DTS:X
Sonos Arc
Soundbar Dolby Atmos
Sonos Beam
Soundbar Fin TV-lyd
Sony HT-ST5000
Soundbar Dolby Atmos, DTS:X HDMI eARC
Nyttige links
Herunder links med nyttig information, så du kan have dem ved hånden. Vores bedste råd er: Lav din research på forhånd, så du på dagen kan fokusere på priser.