I løbet af knap syv år har 4K TV udviklet sig fra high-end nicheprodukt til ikke bare mainstream men også den nedre ende af TV-markedet. På sin færd har 4K skubbet HDTV'et ud af markedet og i mellemtiden har ankomsten af 8K TV allerede sat det under pres.

Opløsningskløften var allerede dyb; nu er den gabende. Overlappet er blevet reduceret til næsten ingenting. Hvordan det? Der er flere niveauer af opløsning i spil på tv-kanaler: 480p (SD), 720p, 1080i (HD) og 1080p (Full HD). Ja, der findes også tv-kanaler i 4K (Ultra HD), men de repræsenterer under 1% af de tilgængelige programmer. Vender vi blikket mod TV-hardware så har vi i 2020 to opløsninger at vælge imellem: 4K og 8K. De fleste toneangivende producenter udfaser i år HDTV, der indtil 2019 udgjorde den nedre del af markedet, hvor indtjeningen er lav.


  Et af de første 4K TV – det ca. 200.00 kroner dyre Sony Bravia XBR-84X900 fra 2012
4K TV udfylder nu den rolle. Det lyder måske overraskende, ikke mindst fordi 4K stadig er relativt nyt. Den første 4K-model, Sony XBR-84X900, blev introduceret i slutningen af 2012 til en pris på ca. 200.000 danske kroner. Du kan nu købe et 4K TV til under 2.000 kroner! Det er en priserosion på 99% over en syvårig periode, eller tæt på 50% årligt. Det vidner om, hvor stejl priserosionen er i denne branche. Det er ikke svært at forstå, hvorfor selv store elektronikselskaber har svært ved at konkurrere og gøre deres forretning rentabel, og hvorfor flere har valgt at frasælge deres TV-forretning eller TV-mærke til mere omstillingsparate aktører.

Det hører naturligvis med til historien, at 4K TV'et til under 2.000 kroner måler blot 43 tommer - en markant mindre skærm end den 84-tommer, som Sony lancerede i sin tid. Det er også fra et mindre anerkendt mærke - TCL. Men skærmen er bygget på samme skærmteknologi (kantbelyst LED LCD) og har præcis samme antal pixels. På visse områder er skærmen sågar mere avanceret. Den har HDMI 2.0 i stedet for HDMI 1.4 (der ikke kunne håndtere HDCP 2.2 kopibeskyttelse, som de fleste kilder krævede og ikke 4K i højere end 30 billeder per sekund). Den kan også behandle HDR-signaler, omend selve skærmens egenskaber ikke er velegnet til HDR. Den har indbyggede apps til flere streamingtjenester. Og hvis man vil op i tommeformat, så kan man finde et 70-tommer 4K TV til under 5.000 kroner - 2,5% af hvad man skulle betale ved introduktionen.


   Et 70-tommer 4K TV til under 5.000 kroner 
Hurtig udvikling – for hardware
Det vil måske også komme som et chok, at 4K i denne korte periode har udviklet sig fra at repræsentere udelukkende den absolutte top af markedet til at være mainstream og senest den nedre del af markedet. Men kan det nu passe? Ja, for flere producenter, herunder Sony, så har de meste basale modeller nu 4K-opløsning, mens HD er droppet fra modelprogrammet. Samsung har kun bekræftet et enkelt HDTV i 2020 - en 32-tommer version af 'The Frame', som er en designmodel, der per definition ikke er low-end og hvor der formentlig stadig kan opnås en rimelig indtjening. LG har bekræftet, at de ikke lancerer nye Full HD eller HD Ready TV i 2020. Panasonic har ikke bekræftet deres planer for andet halvår 2020, men det lader til, at der ingen nye HDTV er i årets modelprogram.

Alt imens dette udspiller sig, er 4K ved at blive presset ud af high-end segmentet. Kun lidt over et år efter, at de første 8K TV fik kommerciel debut på forbrugermarkedet - modsat de prototyper som har været fremvist på CES-og IFA-messerne i årevis - har Samsung i 2020 valgt ikke længere at tilbyde sin mest avancerede skærmteknologi i 4K-modeller. Denne forbeholdes nu 8K QLED LCD TV. For Samsungs vedkommende repræsenterer 8K nu high-end, mens 4K er til det brede og den nedre del af markedet.

Sideløbende har tv-udbyderne svært ved at holde trit med udviklingen, blandt andet fordi der ikke er en forretningsmodel, som giver incitament til at opgradere. Det er nødvendigt, at de udskifter alle led i deres produktion, hvilket er dyrt og normalt kun sker hvert syvende til tiende år. Selv når de begynder at producere i 4K så vil det sandsynligvis være for omkostningstungt at distribuere indholdet i denne opløsning. Det skyldes, at båndbredden i de klassiske tv-sendenet er knap, særligt på antenne-tv, men også på parabol- og kabel-tv. En 4K-kanal tager omtrent samme kapacitet som fire HD-kanaler, med mindre den komprimeres hårdt, hvilket dog vil være i modstrid med hele pointen i 4K. Samtidig er det svært at opkræve ekstra betaling for den højere kvalitet. Annoncører vil ikke betale mere for at få deres reklamer vist på 4K-kanaler, og det er begrænset hvor meget mere aktørerne kan opkræve seerne.

Som resultat heraf må seerne vende blikket mod streamingplatforme for at få fat i indhold i 4K-opløsning. Her er båndbredden ikke et problem, i hvert fald ikke udbydernes problem. Det er måske ironisk, at mens den båndbredde, som er tilgængelig for os seere, hvert år stiger, så sker det samme ikke for traditionelt broadcast-tv. Nogle aktører oplever sågar, at båndbredden reduceres fordi frekvenser omfordeles fra radio og tv til mobildata.

 Læs også: 150.000 danskere med antenne-tv kan få sort skærm 31. marts 2020

Det er klart, at tv-kanalernes relevans ikke er direkte bundet til den opløsning, som de transmitterer indhold i, men med en kløft, som bliver stadigt dybere, ophober bekymringerne sig hos disse aktører i en tid, hvor vi alle er vidne til et skift fra lineært tv til en 'on-demand' realitet. 


Hvor tv-kanaler står
Vi befinder os i 2020 og Amerikas største sportsbegivenhed, Super Bowl, er for første gang blevet transmitteret i 4K, men kun på få tv-distributørers kanaler eller streamingplatforme. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at det meste af produktionen blev optaget i HDR, men at opløsningen på optagelserne som udgangspunkt var 1080p (med lidt 720p mikset ind), som dernæst blev opskaleret til 4K før distribution. I Danmark kunne seerne i 2018 nyde VM-fodbold i 4K/HDR på tv-kanaler. Danmark var blandt 25 lande, som etablerede midlertidige kanaler til formålet. Disse kanaler er over en bred kam blevet nedlagt igen efter turneringen. Der var ingen tilsvarende sportsturneringer i 2019. Senere på sommeren skal fodbold-EM 2020 afvikles på tværs af Europa og her vil vi i Europa formentlig se et mønster, som tilsvarer det fra 2018. Det står stadig ikke klart, om fodbold-EM 2020 transmitteres i 4K i Danmark.

Den anden store sportsbegivenhed i år er OL 2020 og desværre er udsigterne til 4K ikke særlig gode. Det skyldes, at rettighederne til OL ofte ligger hos public service-aktører, der ikke har samme midler til at facilitere 4K, som kommercielle aktører har.

Et andet ironisk twist er, at OL 2020 afvikles i Tokyo i Japan - det land som er længst fremme med 8K-produktion. Det forventes, at 8K-transmission af de Olympiske Lege kun vil blive gjort tilgængeligt lokalt, men i Japan er udbredelsen af 8K-skærme endnu lavere end i Europa og Nordamerika. Det skyldes bl.a. at japanske stuer i gennemsnit er noget mindre end amerikanske stuer, og størrelsen på japanske TV er derfor proportionelt mindre (og opløsningen lavere). 


Kan tv-kanaler indhente det tabte?
Vil tv-distribution nogensinde kunne indhente opløsningerne på TV-skærme, eller skal vi blot acceptere, at der altid vil være uoverensstemmelse mellem vores TV-skærmes tekniske evner og det indhold, som vi fylder i dem? Med den økonomiske realitet på tv-markedet taget in mente, så virker sidstnævnte scenarie mest sandsynligt. Dette er dog ikke et nyt fænomen. Selv efter HDTV-hardware havde vundet indpas efter SDTV-hardware, blev de fleste tv-kanaler transmitteret i SD-opløsning. Men kløften bliver stadigt dybere. En seer, som ser lokale nyheder på et high-end TV i 2020 kan meget vel få serveret et SD-signal opskaleret til en 8K-skærm. Det vil selvsagt ikke se specielt godt ud. Hvorvidt det er acceptabelt vil afhænge af, hvor kritisk den enkelte seer er og af hvor dragende indhold er.


  BBC's regionalnyheder transmitteret stadig i SD. (Kilde: Informitv) 
HDR som alternativ
En måde, hvorpå tv-kanaler kan mindste kløften til TV-hardware, er ved at transmittere programmer i HDR (High Dynamic Range). Ifølge Ultra HD Forum, så kvalificerer 1080p HD-opløsning tilsat HDR (altså udvidet spænd af lys og farver) sig som 'Ultra HD' og de fleste mener da også, at udvidet dynamik løfter billedoplevelsen mere end yderligere spring i opløsning. HDR kræver kun en beskeden mængde ekstra båndbredde - mellem 0% og 25% i forhold til en tv-kanal i SDR (Standard Dynamic Range), afhængigt af det HDR-format som anvendes. Det ændrer drastisk på de økonomiske faktorer ift. tv-distribution. I hvilket omgang tv-aktørerne skal opgradere deres arbejdsgange afhænger igen meget af, hvilket HDR-format, de vælger. Mere om det i en fremtidig artikel.

Det forekommer mig, at vi har nået et vendepunkt. Hvad det konkret får af betydning for TV-hardware og broadcastindustrien må tiden vise.


Yoeri Geutskens er hollænder og har arbejdet i forbrugerelektronikbranchen i over 15 år med både produkter og teknologier, herunder DVD-optagere, Super Audio CD og Blu-ray. Han skriver om lyd og billede. Du kan finde Yoeri’s blogs om Ultra HD, 4K, HDR og relaterede emner på @UHD4k og @UltraHDBluray.
- Billede (forsiden): Vogel's