Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Sådan parres PlayStation & Xbox controllere med Apple TV - FlatpanelsDK

Guide: Sådan parres PlayStation & Xbox controllere med Apple TV

25 Sep 2019 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

Apple har frigivet tvOS 13, som understøtter PlayStation og Xbox spilcontrollere. Så hvordan parres til Apple TV? Her er en kort guide.

Apple TV spilcontrollere

Med frigivelsen af tvOS 13 understøtter Apple TV nu Sony PlayStations DualShock 4 samt Microsofts Xbox Wireless Controller, foruden andre Bluetooth-baserede controllere som Steelseries Nimbus. Sådan forbindes PlayStation og Xbox controllere til Apple TV:
  • Med en PlayStation Dualshock controller skal du holde PS- og Share-knapperne nede samtidig for at klargøre controlleren til parring (lysbjælken begynder at blinke).
  • Med en Xbox controller skal du tænde controlleren med Xbox-knappen. Derefter skal du holde Connect-knappen nede for at klargøre controlleren til parring (Xbox-knappen begynder at blinke).
  • På Apple TV HD eller Apple TV 4K skal du ind i Indstillinger > Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth. Vælg da controlleren fra listen og vent på at en notifikation kommer frem på skærmen om at controlleren er forbundet. Du kan forbinde flere controllere på samme tid til multiplayer-spil.

    PlayStation & Xbox controllere på Apple TV

    Hvis controlleren ikke kan ses i Apple TV's Bluetooth-menu tjek da om din spilkonsol er slukket. Alternativt kan du tage strømmen fra spilkonsollen, mens du parrer controlleren med Apple TV. Spilcontrolleren er nu parret med Apple TV og ikke længere parret med din spilkonsol. Controlleren kan anvendes i spil, som understøtter brug af spilcontroller, herunder spil fra Apple Arcade. Den kan også vække Apple TV fra standby-tilstand. Controllerne slukkes automatisk, når de ikke har været i brug i et stykke tid, men det kan også gøres manuelt ved at holde hhv. Xbox- eller PS-knappen nede i ca. 10 sekunder. PlayStation og Xbox controllere kan i øvrigt også parres med iPhone, iPad og Mac. For at genetablere parringen med din spilkonsol, kan du forbinde controlleren til spilkonsollen via USB-kabel eller sætte controlleren tilbage i parring, som beskrevet tidligere.



  • Flere fokusartikler

    Disneys kølige og flygtige flirt med Ultra HD Blu-ray

    13 Nov 2020 |

    De seks søjler under Ultra HD

    23 Oct 2020 |

    Vi er nødt til at tage en snak om HDR

    16 Oct 2020 |

    Q&A: Udsigten for streaming-markedet i 2021

    24 Sep 2020 |

    Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

    10 Jul 2020 |

    Hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR

    08 Jul 2020 |