Hvis du har fulgt med i udviklingen af HDR-video, så kan du tilgives for at have fået det indtryk, at den mest basale form af HDR er HDR10 med statiske metadata, og at dette format understøttes af mere eller mindre samtlige HDR-tv. Jeg erkender, at jeg har bidraget til dette med mit velkendte venn-diagram. Det er dog ikke helt korrekt. 

Teknologien, der danner fundament for de fleste HDR-videoformater (stort set alle undtagen HLG), er Perceptual Quanitizer, hvilket forkortes PQ, og som er formaliseret af SMPTE (Society of Motion Picture & Television Engineers) i form af standarden ST-2084. Denne PQ danner grundlaget for HDR10, Dolby Vision, Philips/Technicolor Advanced HDR og Samsung HDR10+ (disse fire formater bygger ovenpå PQ og deres metadata er standardiseret som hhv. ST-2094/10, ST-2094/20, ST-2094/30 samt ST-2094.40).

Helt konkret er HDR10 defineret som ST-2084 standarden med ST-2086 statiske metadata, 10-bit farver og BT.2020 farverum. PQ alene har ikke HDR10-formatets metadata, som bruges til at signalere billedkarakteristika for den reference-skærm, som er brugt i filmstudiet i forbindelse med redigering af indholdet. Det er ikke nødvendigvis problematisk – det er muligt at fremvise anstændigt HDR-video uden metadata. Hvorfor vil man undlade at bruge metadata? Det kan bl.a. skyldes hensyn til at gøre HDR mere kompatibelt med eksisterende arbejdsprocesser og systemer.



Så hvad går postyret ud på? Problemet med HDR10 er, at det er angivet forholdsvis nøjagtigt, hvordan metadata skal defineres, men ikke hvordan gengivelsesenheden, f.eks. tv-skærmen, skal håndtere data. Vi kan ikke vide os sikre på, at tv-producenten ikke kasserer eller ignorerer alle metadata, men alligevel hævder HDR10-kompatibilitet i tv-skærmen. “Sony HDR TVs don’t use the static brightness metadata in HDR10 (MaxCLL, MaxFALL) they actually measured brightness frame by frame and generate dynamic metadata for HDR10 content,” skriver Robert Zohn, grundlægger af den årlige TV Shootout og Value Electronics. Og der er flere tegn på dette. På IBC 2018 messen demonstrerede Dolby (som har opfundet PQ) netop de uoverensstemmelser, som findes i HDR10-gengivelse på tværs af tv-skærme fra forskellige mærker.

Når man fjerner metadata fra HDR10, så efterlades man med det, som kaldes PQ10*. Har du nogensinde set en tv-producent, som hævder at understøtte PQ, eller PQ10? Det har du formentlig ikke. Jeg har i hvert fald ikke, og jeg har fulgt branchen i et stykke tid. Bør tv-producenter nævne det? Indtil videre har branchen ikke generet forbrugerne med PQ10 og jeg er ikke sikker på, at de bør heller. Det ville lyde som endnu en HDR-variant, hvilket ikke er en god idé at kommunikere selvom det per definition er en delmængde af HDR10. Hvordan bør branchen forklare PQ10? Jeg har engang i spøg foreslået, at såfremt branchen skal informere forbrugerne om det, bør Ultra HD Forum overveje at kalde det HDR10minus, men det ville jeg næppe med alvor vælge at gøre.

En bedre måde at forklare varianterne på, er måske ved at fortælle, at der er HDR uden metadata, med statiske metadata og med dynamiske metadata. Og da HDR10 til tider kaldes ‘Dolby Vision Lite’, er det måske hensigtsmæssigt at kalde PQ10 for ‘HDR10 Lite’. 

 PQ10 definition
 - EOTF (lys-funktion): PQ (SMPTE ST.2084)
- Farverum: BT.2020
- Farvedybde: 10-bit

Kilde: Ultra HD Forum Guidelines Phase A v1.5 (p.14)
Mere specifik definition: ETSI/EBU DVB Spec (p.30)
PQ10 refereres også i den nordiske DVB-standard Nordig

Måske er det sigende, at der ikke findes et officielt logo for HDR10 (ej heller for PQ10) og at der ingen autoritet er, som godkender eller certificerer implementering af HDR10 i forbrugerprodukter.

PQ10 er primært relevant i forbindelse med broadcast – altså live-tv og live-streaming – men HDR10 bruges i forbindelse med mange distributionsmetoder, herunder streaming af arkivindhold samt på Ultra HD Blu-ray-skiver.

For indeværende bør du være forberedt på, at påstande om HDR10 ikke fortæller særlig meget. Producenterne er ikke nødvendigvis utroværdige, når de hævder at understøtte HDR10; problemet er snarere, at det er dårligt defineret, hvad dette indebærer. Dette hjælper også med at klarlægge, hvorfor der er så stor variation mellem HDR-ydelse på tværs af forskellige HDR-skærme. Regn med, at premium HDR-formater såsom Dolby Vision leverer en langt mere konsistent og ensartet oplevelse.