Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFlatpanels introducerer TV-databasen - FlatpanelsDK

Flatpanels introducerer TV-databasen

21 Sep 2018 | Torben R, Rasmus L (@flatpanelsdk) |

Du har sikkert stået i situationen. Hvilke produkter, og fra hvilke producenter, har de specifikke funktioner, som du søger? Flatpanels introducerer i dag TV-databasen (beta)!

TV-databasen: Søgeside

TV-databasen indeholder generel information samt teknisk data på tv-skærme. På søgesiden kan du ved hjælp at filtre angive, hvad du søger. Søgelisten opdateres i realtid, når du afklikker filtre, hvorfor der ingen søgeknap er.

Eksempler på søgninger:
  • 4K-modeller med Android TV og dobbelt-tuner
  • OLED på 60-69” med Dolby Vision
  • TV med Netflix, HBO og Viaplay
  • TV med både Dolby Vision og HDR10+ (spoiler: findes ikke)
  • TV over 80” med 8K

    Gå til: TV-databasen

    Listen sorteres som udgangspunkt efter senest tilføjede tv-skærme (øverst). Du kan sortere listen efter andre parametre ved at klikke på overskrifterne – f.eks. ’Type’ eller ’Model’.


    TV-databasen - Flatpanels



    TV-databasen: Sammenlign TV

    Når du vha. filtre har fundet relevante TV, kan du sammenligne modeller ved at klikke på ikonet til venstre for modelnavnet, hvorefter du udfolder boksen kaldet: Sammenlign

    Der kan sammenlignes to tv-skærme ad gangen.

    Gå til: TV-databasen


    TV-databasen - Flatpanels



    TV-databasen: Produktsider

    Vil du læse endnu mere om de fundne tv-modeller, kan du klikke videre til produktsiden, hvor der henvises til danske forhandlere/priser, eventuel anmeldelse, artikler samt yderligere praktisk og teknisk information, herunder om billede, lyd, formatsupport, platform og apps.

    På produktsiderne kan du klikke på de små ?-tegn for at blive klogere på, hvad de enkelte begreber og teknologier betyder for dit tv-køb. På produktsiderne kan du i øvrigt stille spørgsmål til den specifikke tv-model i kommentarfeltet nederst.

    Eksempel: LG C8
    Eksempel: Samsung Q900R


    TV-databasen - Flatpanels



    Lanceres i beta – hjælp os

    TV-databasen lanceres i beta. Det gøres i erkendelse af, at det har været et omfattende arbejde at kode samt fylde data i. Vi har dobbelt-tjekket, men har sikkert overset noget eller tastet forkert ved input af data. Vi forestiller os ikke, at databasen på nuværende tidspunkt er komplet. Der mangler også pt. modeller fra mindre tv-producenter.

    En anden grund til, at vi lancerer i beta, er for at indsamle erfaringer. Vi har vores idéer om, hvad der er vigtigt ved tv-købet, men vi er alle forskellige. Så vi efterspørger dine idéer. Mangler der filtre i søgeoversigten? Mangler der specifikationer på produktsiderne? Lad os høre dit input. Vi har egenhændigt kodet produktdatabasen op fra bunden, så vi kan fremadrettet justere på alle parametre uden at stille os i kø hos eksterne udviklere.

    Læs også: Flatpanels øger fokus på TV-lyd

    Det er meningen, at vi vil være proaktive ift. fejlrettelse, tilføjelse af nye tv-modeller samt implementering af yderligere funktionalitet. Der kommer naturligvis også hele tiden nye tv-teknologier til. Se blot, hvad HDMI 2.1 bringer med sig. I takt med, at nye modeller får nye funktioner, tilføjer vi dem som filtre på søgesiden og som punkter på produktsiderne. I 11. time har vi eksempelvis tilføjet mulighed for at filtrere på 8K.

    TV-databasen erstatter ikke andre tiltag på Flatpanels. Vi fortsætter med at publicere nyheder, artikler, anmeldelser og oversigter. Den skal ses som et supplement og i den kommende tid skal vi have undersøgt, hvordan vi kan flette data på tværs af sidens andre tiltag. Vi håber, at I fremover vil benytte TV-databasen aktivt som opslagsværk og at den bliver en central del af Flatpanels-projektet.

    Vi har andre forbedringer og projekter i støbeskeen, som vi først kan afsløre senere. Som altid kan du blive opdateret med vores nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS.



  • Flere fokusartikler

    AirPlay 2 TV

    Oversigt: TV med AirPlay 2, HomeKit og Apple TV app

    24 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
    8K TV

    Hvorfor du ikke skal købe 8K TV i 2019

    19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
    HDT Tracker 2019

    Det fulde HDR-økosystem (medio 2019)

    20 Jun 2019 | Yoeri Geutskens |
    Billigste tv-pakke

    Guide: Den billigste tv-pakke (2019) - opdateret

    14 Jun 2019 | Flatpanels |
    Panasonic 2019 OLED

    Første indtryk: Panasonic 2019 OLED og LCD TV

    26 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    Dado Valentic

    Video: Hvordan Hollywood-film farvegraderes i HDR & SDR

    22 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    LG Rollable OLED TV

    Første indtryk: 2019 LG 4K & 8K OLED TV

    04 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    Philips 2019 TV

    Første indtryk: Philips 2019 OLED & LCD TV

    30 Jan 2019 | Rasmus Larsen |