Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Klip kablet til tv-pakken - FlatpanelsDK

Guide: Klip kablet til tv-pakken

15 Dec 2017 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

Går du med overvejeler om at opsige tv-pakken og samle tv-indhold hos streamingtjenester? Du er måske usikker på, hvordan du modtager eksempelvis DR, TV2 og sportsudsendelser? I denne guide kigger vi nærmere på mulighederne for at klippe kablet til tv-pakken.


Giv slip på kanal-tankegang


Vi har allerede en guide til streamingtjenester, hvor vi inkluderer Netflix, HBO og alle de andre. Det er ikke dem, som denne guide skal handle om. Denne guide handler i stedet om, hvilke muligheder, der er for at klippe kablet til tv-pakken og erstatte de indholdskilder, som man hidtil har set. Vi fokuserer på det indhold, som traditionelt har været kernen af tv-pakken, altså DR, TV2, sport mm. Så må du selv regne Netflix m.fl. ind i løsningen.

Hvis du har gået med overvejelser om at opsige tv-pakken – altså ikke bare nedgradere til grundpakken og supplere med Netflix eller HBO, men helt opsige pakken og klippe båndet til din tv-leverandør – så har du sikkert funderet over, hvordan husstanden fremover skal se DR, TV2, TV3 samt sportudsendelser.

Læs også: Guide: Den billigste tv-pakke

En god indgangsvinkel er at sætte sig ned og notere, hvilket indhold husstanden ønsker at kunne se. Her bør du lægge ”kanaltankegangen” på hylden og i stedet tænke i indhold. Ser du sport, så undlad at notér TV3+ på listen. Notér i stedet de sportsgrene og ligaer, du ønsker at se.

En liste kunne se sådan ud:
  • Alt fra DR
  • TV2 hovedkanalen + TV2 News
  • Sport: Champions League + fodbold-VM
  • Mulighed for filmleje

    Ovenstående tv-pakke kunne erstattes således:
  • DR TV: Alle DR-kanaler + arkiv
  • TV2 Play: Hovedkanal + TV2 News
  • Viaplay: Champions League
  • DR TV og TV2 Play: Fodbold-VM
  • Filmleje: iTunes, Blockbuster, Viaplay m.fl.

    Stofa har sagt, at DR og TV2 ”ødelægger markedet for tv-pakker”. Det er ikke så underligt, at sigtet rettes mod DR og TV2, for tilsammen udgør de stadig den klart største andel af danskernes tv-forbrug. Det er også det indhold, som danskerne nødigst vil undvære.

    Med streamingtjenesterne DR TV og TV2 Play er man godt i gang. DR TV er åbent for alle, mens TV2 Play kræver abonnement, som kan sammensættes på forskellige måder og til forskellige priser.


    DR TV Apple TV


    Apps - en anden måde at se TV på


    Hvis man ikke længere har tv-kanaler, hvordan navigerer man så i indholdet, når man sætter sig i sofaen?

    Du skal først og fremmest forberede dig på, at det er en anden type tv-oplevelse. Når man ser tv-indhold via apps, zapper man ikke længere imellem kanaler. Man åbner i stedet apps, hvori der så er adgang til live- og arkivindhold i en moderne brugerflade. Det vil sige, at du åbner en app til DR TV, en app til TV2 Play osv. Kun én app vises på skærmen af gangen.

    Andre overvejelser består naturligvis i om det bliver billigere samt hvordan man fremover skal få tv-indholdet op på tv-skærmen. En tommelfingerregel er, at sport er dyrt så afhængigt af, hvilke ligaer du vil se, kan prisen på tv-pakken måske endda være mere attraktiv.

    De selskaber, der står bag softwareplatforme til tv’et, arbejder på at kombinere indhold på tværs af tjenester/apps i én samlet brugerflade. Der er vi ikke helt endnu, men idéen er, at man desuden skal kunne søge på tværs af tjenester og få notifikationer når fodboldkampen starter.

    Læs også: Guide: Bedste mediebokse til streaming (2017)

    Hvad angår den tekniske løsning, så foretrækker mange danskere Apple TV og Chromecast. Apple TV har fuld brugerflade og en app-butik med apps til majoriteten af de danske og udenlandske streamingtjenester. Chromecast er billigere, men styres vha. telefon/tablet, hvorefter billedet sendes over på tv’et. Enheder baseret på ’Android TV’ har også indbygget Chromecast, men mangler generelt danske apps. Smart TV baseret på andre platforme kan sjældent løfte opgaven, da de mangler app til DR TV (visse har en amputeret DR-app uden live-kanaler).


    Få overblikket


    Vi har forskellige ønsker og behov, så til formålet har vi lavet en tabel, hvori de klassiske tv-kanaler fremgår til venstre (kanaltankegangen) og det direkte alternativ i form af streamingtjenesten fremgår til højre. I tredje kolonne har vi noteret på hvilke tv-platforme den givne streamingtjenester findes. Vi har ikke inkluderet børneindhold.

    Ønsker du at gå på opdagelse i hele udbuddet af streamingtjenester, som går langt udover det klassiske udbud i tv-pakken, så har vi også en guide til de bedste streamingtjenester (netop opdateret).

    Lad os fortsætte debatten og undersøge scenarier/løsninger i kommentarfeltet.


    Sportsrettigheder er fundet via bl.a. oversigten på Digitalt.tv





  • Flere fokusartikler

    AirPlay 2 TV

    Oversigt: TV med AirPlay 2, HomeKit og Apple TV app

    24 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
    8K TV

    Hvorfor du ikke skal købe 8K TV i 2019

    19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
    HDT Tracker 2019

    Det fulde HDR-økosystem (medio 2019)

    20 Jun 2019 | Yoeri Geutskens |
    Billigste tv-pakke

    Guide: Den billigste tv-pakke (2019) - opdateret

    14 Jun 2019 | Flatpanels |
    Panasonic 2019 OLED

    Første indtryk: Panasonic 2019 OLED og LCD TV

    26 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    Dado Valentic

    Video: Hvordan Hollywood-film farvegraderes i HDR & SDR

    22 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    LG Rollable OLED TV

    Første indtryk: 2019 LG 4K & 8K OLED TV

    04 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    Philips 2019 TV

    Første indtryk: Philips 2019 OLED & LCD TV

    30 Jan 2019 | Rasmus Larsen |