Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStatus på HDR: Hollywood, TV, film, spil, biografer & formater - FlatpanelsDK

Status på HDR: Hollywood, TV, film, spil, biografer & formater

17 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

HDR – High Dynamic Range – er et af de største fremskridt indenfor video i mange år, men opstarten har været præget af usikkerhed om nye formater og mange spørgsmål. Vi gør her status på HDR på tværs af tv-skærme, formater, distributionskanaler samt opbakning fra branchens spillere.


HDR: Et nyt fundament for video

Bag HDR ligger mere end er moderne buzzword. Det er derfor, at alle grene af branchen støtter op eller lægger an til at gøre det. Det er ikke kun en overbygning på tidligere tiltag, men et nyt fundament for hvordan video rent teknisk defineres. Vi har tidligere forklaret den tekniske del af HDR på TV.

Seeren får med HDR to betydelige fordele:
  • Udvidet lysdynamik fra ægte sort til kraftig hvid (op til 10.000 nits mod 100-400 nits hidtil)
  • Udvidet andel synlige farver (op til 75% af de synlige farver mod ca. 33% hidtil)

    Det ligger i ordet High Dynamic Range, at man åbner op for spektret af lys og farver. HDR handler således ikke om opløsning for det kan parres med både HD-opløsning og 4K-opløsning – eller enhver anden opløsning.

    HDR kan udnyttes på tværs af film, tv-programmer, spil og andre typer video-indhold og på tværs af biografer, tv-skærme, projektorer, afspillere og spilkonsoller. Herunder ses de vigtigste forskelle på SDR og HDR.

    SDR vs. HDR i tal

    SDR (Standard Dynamic Range)HDR (High Dynamic Range)
    Data-til-lys-funktionGamma-kurvenPQ (Perceptual Quantizer) el.
    HLG (Hybrid Log Gamma)
    FarverumRec.709DCI-P3
    Rec.2020
    Lysdynamikområde0 – 100 nits0 – 4.000 nits
    Senere op til 10.000 nits
    FarvedybdeTypisk 8-bit (16,7 mio. farvenuancer)Typisk 10-bit (1,07 mia. farvenuancer)
    Dolby Vision op til 12-bit (68,7 mia. farvenuancer)

    HDR: Formater

    Der findes adskillige HDR-formater og flere er kommet til undervejs. Det skyldes dels forskellige ønsker, dels rettighedshensyn. Det er ikke en formatkrig i stil med HD-DVD vs. Blu-ray, men en anden måde at tænke videoformater på, som vi skal vænne os til.

    Formaterne har forskellige formål. HDR10 kan betragtes som et baseformat. Det understøttes af alle tv-skærme på markedet og er obligatorisk på UHD Blu-ray-skiver. Det sikrer, at samtlige film vil kunne ses på samtlige HDR-tv. Ovenpå HDR10 vil der for visse film og tv-programmer ligge udvidelses-lag (HDR10+ eller Dolby Vision) til de skærme, som kan forstå dem. Det er ikke en formatkrig fordi forbrugeren ikke skal foretage valg baseret på eksklusivitet; kompatibiliteten er sikret.

    Situationen med HLG-formatet, som er udviklet til broadcast og live-udsending, er er lidt mere broget, da formatet kom til senere i processen. Flere tv-producenter har tilkendegivet, at de vil opdatere tv-skærme fra 2016 og/eller 2015 til at kunne forstå HLG. Vi har dog endnu ikke det fulde overblik.

    Vil vi ikke komme nærmere ind på forskelle i billedoplevelsen her – se i stedet vores anmeldelser af TV.

    Vigtigste HDR-formater:

    HDR10: Åbent brancheformat, der bygger på åbne standarder udviklet af flere selskaber, herunder Dolby. HDR10 er licensfrit at benytte og betragtes som et ”baseformat”, der sikrer kompatibilitet på tværs af enheder. HDR10 bruger såkaldte statiske metadata til at kommunikere overfor tv-skærmen, hvordan filmen eller indholdet skal præsenteres overordnet.
    HDR10+: En licensfri udvidelse af HDR10 udviklet af Samsung. HDR10+ bygger på samme base som HDR10, men tilføjer dynamiske metadata, der overfor tv-skærmen kan kommunikere, hvordan filmen eller indholdet skal præsenteres scene-for-scene. Tv-skærme, som ikke understøtter HDR10+ ser indholdet som HDR10.
    Dolby Vision: Et proprietært format udviklet af Dolby. Dolby Vision bygger på samme grundstamme som HDR10 – den såkaldte PQ-kurve – hvorfor indhold nemt kan skabes i begge formater. Dolby Vision bygger ovenpå ved at bruge dynamiske metadata, der overfor tv-skærmen kan kommunikere, hvordan filmen eller indholdet skal præsenteres scene-for-scene. Herudover certificerer Dolby skærme og måler skærmens parametre (begrænsninger), så indholdets dynamiske metadata kan hjælpe med at optimere gengivelsen til den specifikke skærms egenskaber. Dolby Vision kan også håndtere 12-bit farver, modsat HDR10’s 10-bit.
    HLG: Åbent brancheformat udviklet af britiske BBC og japanske NHK til brug på tv-kanaler og live-udsendelser (også streaming). HLG bygger modsat de tre andre ikke på PQ-kurven, men i stedet HLG (Hybrid Log Gamma) kurven, der er en udvidelse af gamma-kurven, som har fundament for video i årtier. HLG er skabt ud fra ønsket om at kunne kombinere HDR og SDR (Standard Dynamic Range – altså traditionelt video) i samme live-signal for at spare båndbredde. Tv-skærme, som understøtter HLG, hiver automatisk HDR-information ud af signalet. Tv-skærme, som ikke understøtter HLG, ser tv-signalet som en helt almindeligt videosignal – præcis som i dag.

    HDR: Skærme

    Næsten enhver tv-skærm i dag vil hævde at understøtte HDR10. Rent teknisk er det korrekt – de kan læse og forstå HDR10 formatet – men de færreste skærme har hardwaren til at gengive billedet som tiltænkt.

    Før man opstiller sin personlige definition af, hvad ”rigtig” HDR består af, skal det nok indskydes, at ingen tv-skærme i dag kommer tæt på at udløse potentialet i formaterne. Det gør kameraer, biografer, studier og andre led i kæden heller ikke. Det udvidede Rec.2020 farverum, som indgår som del af HDR, indeholder ca. 75% af de, for det menneskelige øje, synlige farver. De bedste skærme kan gengive DCI-P3 farverummet, som stammer fra biografen, der indeholder ca. 50% af de synlige farver. De mest lysstærke skærme når en maksimal lysstyrke på ca. 1500-1800 nits – men ikke uden udfordringer – hvor formaterne teknisk kan håndtere op til 10000 nits. I dag ”grades” film til højest 4000 nits. Det skyldes bl.a. at ikke engang studiernes væskekølede reference-monitorer kan nå meget over 4000 nits.

    Efter at have testet HDR-skærme i nogle år har vi defineret vores nedre grænse for, hvad der kræves for at gengive ”god HDR” ved LCD med zone-styret bagbelyst LED samt OLED, der kan styre lyset på pixel-niveau. Det lyder måske en smule diffust, men det involverer typisk skærme i prisklasser fra 12.000 kroner og opefter.

    Læs også: Oversigt: Bedste HDR TV

    Der er stor forskel på, hvilke formater de forskellige tv-skærme understøtter. Panasonic, Philips og Samsung bakker eksempelvis slet ikke op om Dolby Vision. Herunder findes en oversigt. Vær opmærksom på, at ikke alle tv-skærme fra en given producent nødvendigvis understøtter alle angivne formater i tabellen herunder. Tabellen repræsenterer forholdene i 2017.




    HDR: Hollywood

    Hollywood er begejstret for HDR – med god grund. Det giver dem en større palette af lys og farver, hvorfra deres film kan præsenteres visuelt. Det kan udnyttes, men naturligvis også misbruges. Det vigtige er, at Hollywood tænker HDR ind i filmskabelsen fra start. Der udkommer i disse tidlige dage mange katalogtitler, som er opfrisket i HDR og mens det bestemt ikke er umuligt, så er resultatet ikke altid lige godt.

    Der findes ca. 120 film på UHD Blu-ray i Danmark. Hollywood forventer, at over 350 film vil være tilgængelige inden udgangen af 2017. Herudover findes film tilgængelige i formatet via streamingtjenester såsom Amazon og Netflix.

    Det er måske vigtigt at understrege, at biografer i almindelighed ikke fremviser film i HDR. Dolby har med sit ’Dolby Cinema’ initiativ skabt de første HDR-kompatible biografer. Samsung og Sony foreslår også, at biografer udskifter projektoren med store LED-skærme, der kan vise det udvidede spektrum. Der findes ingen biografer med HDR i Danmark.

    Samtlige Hollywood-studier bruger HDR10 som baseformat. Alle har udvidet med Dolby Vision, hvad angår biografudgivelse i Dolby Cinema. De fleste udgiver også i Dolby Vision på UHD Blu-ray og via streaming (endnu ikke i Danmark). Herunder findes en oversigt.




    HDR: Tv-udbydere

    Ingen danskere tv-udbydere – hverken via tv-kanaler eller streaming – tilbyder HDR-kvalitet i skrivende stund. Via tv-kanaler vil det teknisk ske vha. HLG-formatet, mens det via streaming vil ske via HLG (live-udsending), HDR10 og potentielt Dolby Vision.

    De amerikanske giganter såsom Amazon, Netflix og YouTube har tilbudt HDR-kvalitet i et stykke tid. Via streaming af lagret indhold foretrækkes HDR10 og Dolby Vision. Søger du mod USA tilbyder andre udbydere såsom Vudu og Hulu også HDR.

    Den næste version af DVB-tunerstandarden (DVB UHD-1 fase 2), som er den standard for tv-tunere der bruges i Europa, vil understøtte HDR mm.



    HDR: Distribution

    Betragtes indhold i et bredere perspektiv end Hollywood og tv-udbydere, kan UHD Blu-ray og YouTube naturligvis også inkluderet. Én ting er, hvem der skaber indholdet. Noget andet er, hvordan det distribueres til seeren.

    Google, Microsoft og Vudu tilbyder Hollywood-film via deres respektive filmtjenester i USA. Ingen af disse tilbyder den bedste kvalitet til danskere, hvorfor UHD Blu-ray på nuværende tidspunkt er den eneste mulighed. Apple er kommet til at afsløre, at iTunes snart vil tilbyde 4K HDR og at næste Apple TV vil understøtte HDR10, HLG og Dolby Vision. Danske udbydere har endnu ikke annonceret planer for at tilbyde HDR.




    HDR: Spilbranchen

    Både Sony og Microsoft støtter op om HDR. Microsoft lancerede med Xbox One S den første HDR-kompatible spilkonsol. Sony fulgte op ved at lancere PlayStation 4 Pro og opdatere alle eksisterende PlayStation 4 konsoller til at være HDR-kompatible.

    Bemærk, at spil skal udgives i formatet for at få den bedre kvalitet. Det indebærer typisk nyeste spil, men også enkelte katalogtitler.

    Læs også: Konsolspil i HDR: Hvad du skal vide

    Indenfor spilkonsoller understøttes udelukkende HDR10-formatet på nuværende tidspunkt. Se oversigten herunder.




    HDR: Afspillere

    Samtlige UHD Blu-ray-afspillere understøtter HDR10-formatet, da det er et krav under UHD Blu-ray-standarden. Der er senere lanceret afspillere med Dolby Vision, som er valgfrit under standarden.

    Læs også: En status på UHD Blu-ray: Afspillere, film, Hollywood & formater

    Herudover findes afspillere såsom Nvidia Shield og Xiaomi Mi TV, der er bygget på Android TV styresystemet. De kan levere den højere kvalitet via streamingtjenester. I USA findes også Roku.

    Nyere Smart TV kan modtage HDR-materiale via streaming, USB og HDMI. Hvad angår HDMI, så kræves HDMI 2.0a for at kunne håndtere HDR10-formatet og HDMI 2.0b for også at kunne håndtere HLG-formatet. Fra og med HDMI 2.1 vil dynamiske metadata, som bruges i HDR10+, kunne transporteres. Dolby Vision kan allerede arbejde med dynamiske metadata over HDMI fordi der sidder en intelligent chip i både afsender og modtager.

    Nyere spilkonsoller såsom PlayStation 4, PlayStation 4 Pro, Xbox One S og Xbox One X understøtter teknisk HDR via streaming og til spil.

    Som nævnt er Apple kommet til at afsløre, at næste næste Apple TV vil understøtte HDR10, HLG og Dolby Vision.


  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere fokusartikler

    Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

    29 Feb 2024 |

    Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

    05 Feb 2024 |

    Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

    02 Feb 2024 |

    Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

    31 Jan 2024 |

    Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

    04 Jan 2024 |

    Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

    22 Dec 2023 |