Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvad Panasonic lærte os om "Ultra HD Blu-ray" - FlatpanelsDK

Hvad Panasonic lærte os om "Ultra HD Blu-ray"

10 Jan 2015 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

Det første, de lærte os, var, at det nye Blu-ray-format skal hedde "Ultra HD Blu-ray" – en stor mundfuld. De lærte os også, at der bliver mulighed for fantastisk billedkvalitet med HDR, HFR, BT.2020 og 100 Mb/s bitrate, men at lanceringen stadig er mange måneder ude i horisonten.

Skal hedde ”Ultra HD Blu-ray”

Tv-branchen er splittet. Halvdelen synes at foretrække "4K" og den anden halvdel "Ultra HD". Netop da stemningen var begyndt at gå i retning af ”4K”, der senest blev tilføjet til det officielle navn, så det nu lyder "4K Ultra HD", fortæller Blu-ray-gruppen verden, at næste Blu-ray altså skal "Ultra HD Blu-ray".

Ikke "UHD Blu-ray", men "Ultra HD Blu-ray".

Panasonic 4K Blu-ray-afspiller


Panasonic fremviste en tidlig prototype-afspiller på CES 2015 og begravet i bunden af pressenoterne var flere konkrete detaljer, som er i overensstemmelse med snakken på IFA. Vi har nu en sort-på-hvid bekræftelse af, at den kommende Blu-ray-standard vil understøtte 4K-opløsning (3840x2160 pixels) i op til 60 billeder per sekund – også kaldet HFR (high frame rate). Der vil også være understøttelse af 10-bit farver - et spring fra de nuværende 8-bit.

Kan klare helt op til 100 Mb/s bitrate
Gruppen bekræfter, at HDR (high dynamic range) fuldt ud understøttes. De fortæller: “expanding the brightness peak from the previous 100 nit to 1,000-10,000 nit, marking a significant leap in the dynamic range of the picture. Bright light sources (e.g. lights or rays of the sun) and reflected light (from metal or water) that up to now were difficult to display can now be shown in rich textures.”. HDR var et stort tema på dette års CES-messe og stort set alle tv-producenter vil have mindst én tv-skærm, som er HDR-kompatibel i 2015. Netflix vil også udrulle HDR senere i år.

Ultra HD Blu-ray vil understøtte BT.2020 (eller Rec.2020) som farverum. Det indeholder langt flere farver – f.eks. Coca Cola-rød - end det nuværende BT.709 farverum. BT.2020 er ikke bare en lille forbedring indenfor farver, men en enorm forbedring, der skubber hjemmeunderholdning et godt stykke vej forbi biografernes tekniske kunnen. Biografer har i mange år brugt det såkaldte DCI-farverum.

Endelig bekræftes det, at HEVC vil blive brugt som komprimeringsstandard. HEVC er efter sigende mere end dobbelt så effektiv som mpeg4. Den højest mulige bitrate, som film kan gengives i, vil blive 100 Mb/s (mod 40 Mb/s i dag), hvilket sammen med HEVC danner grundlag for alle de nye herligheder, og ikke mindst uhyggeligflot billedkvalitet på din nye Ultra HD-skærm.

Så her har du det, de officielle ord. Det eneste vi nu mangler, er en dato. Nogle mener at vide, at det sker ved årets udgang, men der er endnu ingen officiel dato fra BDA. Panasonic ville heller ikke kommentere på tidsrammen.



Flere fokusartikler

Disneys kølige og flygtige flirt med Ultra HD Blu-ray

13 Nov 2020 |

De seks søjler under Ultra HD

23 Oct 2020 |

Vi er nødt til at tage en snak om HDR

16 Oct 2020 |

Q&A: Udsigten for streaming-markedet i 2021

24 Sep 2020 |

Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

10 Jul 2020 |

Hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR

08 Jul 2020 |