Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWatz Me Now anmeldelse - FlatpanelsDK

Watz Me Now anmeldelse

17 Jun 2014 | Tommy Lindegaard |

Savner du TV på farten, så kan Watz Me Now være en god løsning, da alt indhold leveres via internettet, men hvor god er tjenesten? Vi tester Watz Me Now tjenesten og deres tv-dongle.

Hvad er Watz Me Now

Watz Me Now er en tv-tjeneste, som giver adgang til forskellige tv-kanaler via enten Wi-Fi eller dit 3G/4G internet. Ingen antennekabler er nødvendige. Dermed kan du bruge Watz Me Now enten derhjemme eller når du er på farten. Har du ikke brug for særlig mange tv-kanaler og vil gerne have et billigt abonnement, så kan dette være en fin løsning eller et supplement.

Watz Me Now kan bruges på to forskellige måder. Den ene er via din Android eller iOS-enhed ved at downloade deres app til din smartphone eller tablet. Har du en iPad eller iPhone kan du benytte Airplay til at streame over på tv'et via Apple TV, og det fungerer glimrende. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke sker i selve app’en, men gøres ved at trække Apple's egen menu frem fra bunden og trykke på Airplay.

Interfacet til Android og iOS er identisk og er meget simpelt opbygget. Der er næsten ingen indstillingsmuligheder og du kan blot vælge, at se live TV, se TV On Demand eller kigge på kanaloversigten.

Watz Me Now


Ønsker du at se TV via din PC, så kan dette også lade sig gøre, her skal du blot logge ind på Watz Me Nows hjemmeside. Du kan dog kun bruge Chrome-browseren og afspilleren på hjemmesiden er godt gemt.

Den anden måde at bruge Watz Me Now på, er ved at købe deres Android dongle for 550 kroner og sætte den i et TV med et ledigt HDMI-stik. På den måde kan du også se TV i sommerhuset, campingvognen eller sejlbåden. Android-donglen har også brug for internet og du kan både forbinde med WiFi eller Ethernet-kabel. Du kan f.eks. dele 3G/4G-forbindelsen på din smartphone, hvis du står uden net.

Ligesom Watz Me Now's app, så fungerer donglen upåklageligt og installationen sker næsten af sig selv. Der medfølger en lille fin og overskuelig fjernbetjening, som ikke er af højeste kvalitet, men for 550 kroner er det også begrænset hvor meget man kan forlange.

Watz Me Now Dongle



Android er dog helt låst, så du skal ikke have forhåbninger om at installere XBMC eller lignende. Når dongle er startet har du to muligheder: simple instillinger eller at starte Watz Me Now-app'en hvis interface er identisk med Android til smartphones. Man har adgang til præcis samme funktioner via tv-donglen.

Det er endnu ikke muligt at se Watz Me Now direkte på Apple TV, spilkonsoller og andre tv-bokse. Der er heller ingen apps til Smart TV.

Hvad koster det og hvad får man?

Watz Me Now koster fra 90 kroner om måneden og giver dig alle DRs kanaler, TV2 og nogle af nabolandendes kanaler. Alle kanaler i HD. Hvis dette ikke er nok og du savner børne-tv, nyheder eller sport, så kan du tilkøbe en række andre kanaler, heriblandt Cartoon Network, Eurosport, CNN og BBC.

Ekstrakanaler koster 20 kroner per styk, undtagen Eurosport 1 og 2, som kun kan købes sammen for 40 kroner. Udvalget af tv-kanaler lader dog lidt tilbage at ønske. Flere af de velkendte danske tv-kanaler mangler, inklusiv mange af dem som sender fodbold.

Kanaler



Se TV fra i går

Derudover har du også mulighed for, at se tv-udsendelser, som blev sendt i går. Faktisk kan du gå hele 48 timer tilbage. Så missede du en VM-kamp i går, kan du åbne Watz Me Now-app’en og se kampen, som var det en live-udsendelse.

Watz Me Now kalder funktionen ”Catch-up” og er det er lækker detalje hvor man kan starte programmer forfra. Desværre kan man ikke spole i udsendelserne på TV2, så du er tvunget til at se reklamer. En anden hage ved Catch-up er, at går du ud af app’en, så starter udsendelsen forfra og da du ikke kan spole på TV2, er det noget af en hæmsko. De andre kanaler virker dog fint.

Er 48 timer ikke et stort nok tidsrum, så har du også mulighed for at se DRs arkiv, hvor du kan se en lang række udsendelser som har været sendt på DR kanalerne de sidste 30 dage. Det er i store træk samme funktion, som DR tilbyder gennem DR TV tjenesten.

Fungerer med langsomt internet

Jeg har, heldigvis, ikke været ude for rigtig langsomt internet, men ved 7 Mbit/s forbindelse over 3G fungerede forbindelsen upåklageligt i HD og Watz Me Now siger da også selv, at du kun behøver 5 Mbit/s for at kunne streame i HD-kvalitet. Har du langsommere forbindelse, går billedkvaliteten ned, men den forbliver flydende.

Har du kun 2,5 Mbit/s, altså en temmelig langsom internetforbindelse, burde du stadig kunne se TV i SD, altså 720x480 pixels. Og lige netop, at Watz Me Now fungerer med knap så hurtig internet kan gå hen og blive en styrke i forhold til hvem dette produkt henvender sig til.

Er Watz Me Now noget for dig?

Vil du bare nøjes med DRs gratis kanaler på farten, så kan dette gøres med de gratis DR TV apps, ligesom det også er billigere med TV2 Play, hvis det er TV2s kanaler du ønsker. Hvis man blot ser på prisen og de ikke-gratis kanaler, så kan man sikkert tænke, at det er en dyr løsning at give 90 kroner for TV2 og nogle udenlandske kanaler.

Men der hvor Watz Me Now kan komme til sin ret, er hvis du er på farten eller i sejlbåden og gerne vil se bestemte programmer. Mange danske Formel 1 fans sværger til RTL, og vil du gerne have saglige nyheder, så er CNN og BBC svære komme uden om. Det samme kan siges om Eurosport og sportsundendelser.

Skal du fra København og en tur til Skagen eller i sommerhus i ved Vesterhavet med børn på bagsædet eller i toget, så kan blandingen af Cartoon Network og Ramasjang holde ro på bagsædet. De svenske og norske kanaler har muligvis samme tiltrækning på visse personer med bestemte interesser.

I mine øjne er Watz Me Now utroligt godt til personer med bestemte interesser, eller personer som blot ønsker et billigt abonnement til TV’et i stuen, men ikke behøver en stor TV-pakke.

En af de få ulemper ved Watz Me Now er, at det ikke kan bruges i udlandet på grund af kanalrettigheder. Så tager du din tablet med til en ødegård i Sverige, men ønsker, at se Tour de France eller VM-finalen, så er det desværre ikke muligt med Watz Me Now.

Du kan bestille abonnement og købe HDMI dongle på www.watzmenow.tv - første måned er gratis.

Frihed fordi det kører via internet Mange gratis kanalerStuen
Alsidigt brug med apps90 kr. kan virke lidt højtPå farten
TV-dongle fungerer fint Begrænset udvalg af tv-kanalerI sommerhus/båd
Ingen app på mange populære bokse



Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |