Det er altid spændende at kigge fremad og skærmmarkedet bevæger sig med stor hast i disse år. I denne artikel kigger FlatpanelsDK på de 5 mest lovende skærmteknologier på den korte bane og slutter af med et par bud på skærmteknologier, der kan ændre branchen på den lange bane. Se også hvilke skærmteknologier der floppede.

1. OLED
Det er svært at komme udenom OLED-skærmteknologi. Vi er allerede begyndt at se de første OLED-skærme i små, håndholdte enheder, men OLED-teknologien rummer så stort potentiale, at det kan ændre hele skærmbranchen. OLED er ikke kun et løfte om ”hurtigere, flottere og tyndere”; OLED-skærmteknologi åbner op for helt nye skærmtyper, der kan anvendes i enheder vi slet ikke kan forestille os endnu.


OLED-skærme kan blive papirtynde og bøjelige. Her ses en af Sharps prototyper. Billede: The Verge

Indenfor de næste par år rykker OLED-skærmteknologi for alvor ind i vores stuealtre, og vil få bedre fat i telefoner og tablets. OLED-skærme åbner imidlertid også helt nye muligheder end vi har med dagens skærmteknologi, for OLED kan skabes som bøjelige skærme, gennemsigtige skærme og kan monteres direkte på vinduer eller i tekstiler. OLED er ekstremt hårdfør og kan endda fungere som lyskilde i lamper – eller bare direkte på vægge og lofter. 


LG 31” OLED-TV

Der er næsten ikke en eneste skærmproducent, der ikke forsker i OLED-teknologi i disse år og analysefirmaer estimerer, at OLED-markedet vil vokse med eksploderende fart indenfor de næste 5-10 år. OLED har heller ikke iboende begrænsninger, hvad angår opløsning og størrelse, og kan derfor være med til at muliggøre gigant-skærme hjemme i stuerne – på sigt vel og mærke.

Læs mere om OLED på vores OLED-temaside.

2. Taktile berøringsskærme
Sidste gang FlatpanelsDK spåede om fremtiden, pegede vi på touch-teknologi, som en af de næste store revolutioner. Berøringsskærme er i den grad blevet markante i bybilledet og indenfor få år vil de være hvermandseje. Det er næsten umuligt at finde en mobiltelefon i dag uden berøringsskærm, og det er svært at fatte, at det kun er 5 år siden, at den første iPhone introducerede markedet for kapacitive berøringsskærme med multi-touch – derfra har markedet i den grad taget fart.


En taktil skærm kan imitere forskellige overflader på en skærm, billede: CNET

Derfor er det også naturligt at kigge på, hvad touch-teknologi bringer med sig og hvor det bevæger sig hen herfra. En af de mest lovende nyudviklinger er taktil – eller haptisk – teknologi. Med taktile skærme tilføjer man et ekstra lag i berøringsskærmen, som kan give feedback til fingrene ved berøring. Man kan med andre ord imitere fysiske knapper eller få overfladen til at føles anderledes; f.eks. som sandpapir eller grus. Det kan ske dynamisk, så knapper kan komme frem og forsvinde igen på millisekunder – f.eks. hver gang tastaturet er nødvendigt på en touch-skærm. Det åbner op for uanede muligheder i f.eks. apps, spil og ved webbrowsing – forestil dig eksempelvis hjemmesider, hvor du fysisk kan mærke knapperne.


Taktil-teknologi er allerede forholdsvis moden, men er ikke udbredt i nogen betydelig grad. De oplagte enheder er naturligvis smartphones og tablets, men taktil-teknologi kan også løse et af de primære kritikpunkter på touch-skærme i dag; at de ikke kan betjenes uden at kigge. Med fysiske knapper, der kan skifte dynamisk afhængigt af, hvad der vises på skærmen, kan en touch-skærm betjenes nemt og bekvemt.

Læs mere om taktil skærmteknologi her.

3. Højere pixeltæthed
Smartphones og tablets har vist vejen, og nu er de højere opløsninger også på vej ind i vores tv-skærme og PC-skærme. Opløsning er dog et absolut forhold, og med de mange skærmstørrelser, der findes i dag, har pixeltæthed – målt i ppi (pixels per tomme) – vist sig at være et bedre sammenligningsværktøj.


De nye MacBooks har fået Retina-skærm

Allerede nu er 4K tv-skærme på vej ud i handlen og de første bærbare computere med ekstrem høj pixeltæthed er i handlen. Inden for de næste par, spår vi, at resten af branchen vil tage del i pixelræset og det kommer os forbrugere til gode. Men hvad er det egentlig, der muliggør højere opløsning? Og hvorfor har det ikke været muligt tidligere?


Jo flere pixels, desto sværere bliver det at spotte de små kantede elementer på en skærm

Højere pixeltæthed er generelt drevet af hurtigere og mindre transistorer. Det er dem, som tilfører – og opretholder – spændingen til hver af de små pixels, som styres individuelt, i en skærm. Sharps IGZO-teknologi er et eksempel på brugen af langt mindre og hurtigere transistorer til at skabe skærme med flere pixels. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid, at hurtigere transistorer ikke kun har betydning for LCD-skærme; også OLED-skærme vil kunne få gavn af teknologien og dermed øge opløsningen.

Trenden mod højere opløsning på stort set alle skærmformater og i alle skærmstørrelser er således svær at komme uden om. Indenfor få år vil vores skærme have langt højere opløsning, hvilket er med til at forbedre billedkvalitet – men det er naturligvis ikke den eneste faktor.

4. Virtual Reality & augmented reality
Virtual reality og augmented reality har visse fællestræk, men skal også betragtes som adskilte teknologier. Virtual reality handler om en ren virtuel verden – f.eks. spil og film – mens augmented reality handler om at tilføje ”lag” oven på vores virkelighed. Begge visioner kan føres ud i livet ved hjælp af skærme.


Der findes allerede apps, der kan lægge lag oven på virkeligheden. I fremtiden sker det måske direkte foran øjet

På augmented reality-fronten er et af de mest profilerede projekter Googles Project Glass, hvor en lille enhed kan tilføje lag ovenpå virkeligheden, som brugeren oplever med sine egne øjne. Google Glass er som sådan ikke en skærm, men snarere en miniprojektor, der projicerer billeder hen foran øjet. Forestil dig eksempelvis, at du søger vejledning til at finde den nærmeste dagligvarebutik. Med Google Glass kan du gå rundt på gaden og systemet vil løbende vise pile og give instruktioner, som du kan se foran dig i en ”forøget virkelighed”. Lignende apps findes til vores smartphones, som det ses på billedet ovenfor. Et eksempel er Layar.


Sony lancerede sidste år deres Virtual Reality-produkt, HMZ-T1

Virtual Reality er derimod langt mere rettet mod spil og filmindustrien, som er gået hånd i hånd med udviklingen indenfor skærme. Virtual Reality var så småt oppe i 90’erne, men fejlede stort. Nu er det så småt ved at blusse op igen, og teknologierne er i den grad blev forbedret. Med OLED-teknologi åbner mulighederne sig for alvor for Virtual Reality, fordi man vil kunne skabe buede og papirtynde skærme, der er ekstremt hurtige. Med en kombination af Virtual Reality og 3D, kan man skabe spil og film, der er så realistiske, at brugeren næsten oplever det som en alternativ virkelighed – det er hvert fald visionen.

Vi har senest set Sonys Personal 3D Viewer og Carl Zeiss Cinemizer, men der er langt større perspektiver i Virtual Reality, som vi også har kigget nærmere på i denne artikel. Denne gang er der faktisk mulighed for, at det slår igennem.

5. Brillefri 3D
3D-skærme, som kræver 3D-briller, blev skubbet i gang af Avatar, der fik biografgængernes øjne op for 3D-verdenen. Siden da er interessen dog faldet betydeligt. Den typiske bruger ser ikke den store idé i at iføre sig 3D-briller foran flimmerkassen hjemme i stuen sammen med venner og familie.


Toshibas har lanceret det første brillefri 3DTV, men teknologien er stadig ikke klar til mainstream-markedet

3D er ikke dødt, men både forbrugere og producenter har allerede vendt blikket mod brillefri 3D-skærme. FlatpanelsDK har før sagt, at vi ikke skal forvente en brugbar brillefri 3D-teknologi lige foreløbigt – og det mener vi stadig. Der findes i dag kommercielle produkter på markedet, men de er dyre og stadig ikke overbevisende. Toshiba lancerede deres første brillefri 55” 3DTV i 2011. Prisen er vanvittig høj, og teknologien har stadig iboende begrænsninger, der forringer 3D-effekten og påvirker 3D-billedkvaliteten. Teknologien adskiller sig ikke markant fra de små 3D-kort, der medfølger i cornflakes-pakker, og der skal nye teknologier til før brillefri 3D får sit store gennembrud.

Brillefri 3D kan drives fremad af udvikling på andre punkter – f.eks. OLED og skærme med meget høj opløsning. Der er derfor også tale om en udvikling, der er kraftigt hægtet på flere af de andre teknologier her i artiklen. Og hvis brillefri 3D slår igennem, kan vi for en gangs skyld sige, at indholdet er der, da der er planlagt masser af 3D-film.

På den lange bane
Hvis vi tager spåkuglen frem, kan vi pege på et par teknologier, som kan revolutionere på den lange bane. Det er klart, at jo længere man kigger ud i fremtiden, desto mere usikkert bliver spådommen. Teknologier der har vendt op og ned på markeder kommer typisk fra de mest uventede kanter og firmaer, men der forskes allerede i dag på flere gode bud på fremtidens skærmteknologi.


Der forskes i holografi, og mange former for holografiske skærme er foreslået gennem tiden. Koncept: ihamid, CGsociety

En af de teknologier, der er værd at holde øje med, er holografiske skærme; skærme der kan gengive ægte elementer frit i luften eller inde i et kontrolleret system. Holografiske skærme findes allerede i mange forskellige varianter, men ingen af teknologierne er modne til forbrugermarkedet. Dertil kommer, at der slet ikke findes indhold, der kan udnytte holografi – men udviklingen er bestemt interessant.



Af visionen om holografi kommer også det som populært kaldes Integral 3D. I dag handler 3D-film og 3D-spil om dybdedimensionen, men man kan ikke vælge at se objekterne eller menneskerne inde i skærmen fra mere end én vinkel. Ideen med integral 3D er ikke meget anderledes end de special effects, som bruges Matrix-trilogien, hvor man ser visse scener fra forskellige vinkler. En Integral 3D-skærm kan således vise indhold, der ændrer sig i takt med at brugeren bevæger sig fra side til side. Der er allerede vist meget simple prototyper frem, men der er lang vej til det bliver realitet for os købere.

Og dem som aldrig blev til noget
For bare 5-10 år siden var der lagt op til den helt store lancering af såkaldte SED-TV. Det var Canon, som stod bag og SED-teknologien lovede at bringe det bedste fra LCD og plasma-verdenen sammen i et produkt. Toshiba allierede sig senere med Canon.

SED blev dog forsinket flere gange og blev ramt af en stor retssag. Den blev afklaret i 2008, men i 2010 blev SED, og udsigterne til fantastisk billedkvalitet, lagt i graven. Sony havde et lille sideprojekt under navnet FED. FED byggede på samme teknologiske grundsten som SED, men FED blev reelt også lagt i graven efter, at Panasonic købte Pioneers lukkede plasma-fabrikker for næsen af Sony, der gerne ville omdanne dem til FED-fabrikker.


Canons drøm om at skabe et SED-TV blev aldrig til noget

En anden skærmteknologi, som blev slået stort op, og som stadig ikke er erklæret helt død, er Mitsubishis laser-skærme. Mitsubishi lancerede – efter flere forsinkelser – deres først tv baseret på laser-teknologien i slutningen af 2008 under navnet LaserVue. Teknologien krævede dog relativt meget plads bagtil og blev hurtigt latterliggjort i en tidsalder, hvor fladskærmen var begyndt at blive normen. Siden da har vi ikke hørt meget fra Mitsubishi og de trak sig da også ud af LCD-TV markedet i starten af 2011, som formentlig også betyder, at laser-tv ikke har nogen fremtid.

Så hurtigt går det på skærmmarkedet.

Hvilke skærmteknologier ser du størst potentiale i? Tror du på en anden udvikling end den nævnt her i artiklen?