Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-dlna.jpg" alt="Guide til DLNA"></div>Hvad er DLNA - og hvad kan man bruge det til? - FlatpanelsDK

Guide til DLNA
Hvad er DLNA - og hvad kan man bruge det til?

26 Jul 2011 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

Du har måske allerede hørt om DLNA eller et af de synonymer som DLNA går under såsom AllShare (Samsung), SmartShare (LG) osv. Men hvad er DLNA helt præcis og hvad kan det bruges til?

I denne guide fortæller vi hvordan DLNA kan bruges at til få video, musik og billeder fra f.eks. en PC/Mac i hjemmet eller en tablet/smartphone over på stuens fladskærms-Tv.

Hvad er DLNA

DLNA er en relativ ny teknologi, og i korte træk er DLNA en teknologi, som giver mulighed for at ”streame” video, musik og billeder rundt mellem husets elektronikapparater. Med ”streaming” skal forstås, at man eksempelvis sender video fra en enhed til en anden enhed over internettet eller hjemmenetværket, men uden at indholdet gemmes på begge enheder.

DLNA kan f.eks. bruges til at sende medieindhold fra:
  • PC/MAC til fladskærms-Tv
  • Netværksharddisken (NAS) til fladskærms-Tv
  • Mobiltelefon til musikanlæg


    DLNA i hjemmet


    Man kan sige, at det er en teknologi, som skal få de mange enheder i hjemmet til at spille sammen på kryds og tværs – hvad enten det er med kabler eller trådløst. Forestil dig eksempelvis, at alle dine feriebilleder ligger på PC’en, men at du gerne vil se dem på stue-Tv sammen med familie og venner, eller forestil dig, at du har lagt alle dine Friends-afsnit ned på en netværksharddisk og gerne vil se dem på Tv’et i soveværelset. Det kan lade sig gøre med DLNA. Mulighederne er næsten uendelige, men DLNA kræver lidt opsætning. I denne guide hjælper vi dig til at sætte DLNA op og udnytte potentialet.

    DLNA er en sammentrækning af Digital Living Network Alliance og er bredt understøttet af stort set alle fladskærms-producenter. Og netop fordi det er indbygget direkte i mange fladskærme, kan du bruge det uden ekstraomkostninger. Teknologien kan dog også have flere navne, afhængigt af producenten.

    Herunder ses de mest gængse navne og synonymer:
  • DLNA
  • AllShare (Samsung)
  • SmartShare (LG)
  • SimpleShare (Philips)
  • AirPlay (Apples variant, læs mere her)

    Med DLNA kan man streame video, musik og billeder fra andre enheder til TV’et
    Med DLNA kan man streame video, musik og billeder fra andre enheder til TV’et


    Alle de kendte fladskærms-producenter har DLNA indbygget i deres fladskærme. DLNA findes dog typisk ikke i de billigste modeller. Se om netop din model understøtter DLNA på producentens hjemmeside.

    Guide til at opsætte DLNA

    For at udnytte mulighederne i DLNA skal man bruge to enheder, som understøtter det. F.eks. en PC og et fladskærms-TV eller en netværksharddisk (NAS) og et fladskærms-TV. Man skal dog skelne mellem sende-enheder og modtage-enheder. Selvom mange fladskærms-Tv understøtter DLNA, kan de kun modtage video, musik og billeder – og ikke sende til andre enheder (visse nye TV kan, men det er ikke mange).

    DLNA kan f.eks. være indbygget i en netværksharddisk, hvor alle ens film, musiknumre og billeder kan overføres og ses på forskellige enheder i hjemmet
    DLNA kan f.eks. være indbygget i en netværksharddisk, hvor alle ens film, musiknumre og billeder kan overføres og ses på forskellige enheder i hjemmet


    Hvis vi forestiller os, at vi vil dele indhold med DLNA mellem en PC/MAC og et fladskærms-Tv opsættes det således. Bemærk: Det er en forudsætning, at begge enheder er på hjemmenetværket – enten trådløst eller med kabel:
    1. DLNA-program: Først skal der bruges en DLNA-program (se liste nedenfor) på din PC/MAC/smartphone/tablet. Det er dette program/App der streamer til Tv’et. Visse er gratis, andre koster penge.
    2. Installer: Når du har downloadet et DLNA-program til din PC/MAC, skal du installere programmet, som du ville installere ethvert andet program.
    3. Del indhold: Når DLNA-programmet er installeret, skal du vælge hvilke film, musik-numre og billeder du vil tillade andre enheder (f.eks. fladskærms-Tv’et) at kunne se. Det gøres inde i programmet.
    4. Find DLNA-klient på Tv’et: Nu skal du “parre” Tv’et og DLNA-programmet på din PC/MAC. På din fladskærm finder du DLNA-mulighederne enten ved at gå ind i Smart TV brugerfladen eller ved at trykke på den dedikerede knap fjernbetjeningen (se producenternes navne i listen i forrige afsnit). Kan du ikke umiddelbart se din PC/MAC, når du er inde i DLNA-menuen, så prøv et andet DLNA-program (se liste nedenfor).
    5. Læn dig tilbage: Du er nu klar til at streame indhold via DLNA. Find den video, det musiknummer eller de billeder, som du vil se på Tv-skærmen og tryk Play.

    Herunder ses nogle af de DLNA-programmer som vi har brugt med succes på producenternes fladskærms-Tv.:
  • Twonky
  • TVersity
  • PS3 Media Player
  • Plex

    Der findes også gode DLNA-Apps til Apple iOS og Google Android smartphones og tablets:
  • Media:connect (iOS)
  • AirPlayer (iOS)
  • UPnPlay (Android)
  • Twonky (Android)
  • Plex (iOS & Android)

    Bemærk, at ikke alle DLNA-programmer og fladskærms-TV taler sammen problemfrit. Sony er eksempelvis gladest for Twonky, mens LG snakker godt sammen med Plex. Så prøv dig frem. Visse producenter vedlægger en CD med et DLNA-program.

    Begrænsninger og udfordringer med DLNA

    Selvom DLNA er en åben standard, som er understøttet af mange og som konstant udvikles, så er den ikke helt uden problemer.

    Herunder ses de typiske problemer og mangler, som man støder ind i:
  • Codecs: De findes mange forskellige videoformater og codecs, såsom avi, mpeg2, mpeg4, wmv, DivX osv. Det er ikke alle som understøttes og understøttelse af forskellige formater varierer meget fra Tv-producent til Tv-producent.
  • Billede hakker eller falder ud: Hvis fladskærms-Tv’et eller PC’en er tilsluttet til hjemmenetværket trådløst, kan man opleve, at billede eller lyd falder ud i løbet af en film. Hold dig derfor så vidt muligt til at bruge kabler.
  • Full HD: Film i Full HD (1080p) afspilles sjældent problemfrit, simpelthen fordi enten fladskærmen eller sende-enheden halter. Undgå derfor så vidt muligt film i så høj opløsning, hvis du vil have glæde af DLNA.
  • Åben standard: Åbne standarder er gode og billige, men desværre også fragmenterede. Mange producenter har deres eget navn for DLNA og nogen fladskærms-Tv vil kun snakke sammen med visse andre enheder. Det er op til producenten selv, og desværre er der foretaget mindre heldige beslutninger undervejs.

    God fornøjelse.

    Del gerne dine erfaringer med DLNA i kommentarfeltet nedenfor. Bruger du DLNA til hverdag eller er det for besværligt?



  • Flere fokusartikler

    AirPlay 2 TV

    Oversigt: TV med AirPlay 2, HomeKit og Apple TV app

    24 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
    8K TV

    Hvorfor du ikke skal købe 8K TV i 2019

    19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
    HDT Tracker 2019

    Det fulde HDR-økosystem (medio 2019)

    20 Jun 2019 | Yoeri Geutskens |
    Billigste tv-pakke

    Guide: Den billigste tv-pakke (2019) - opdateret

    14 Jun 2019 | Flatpanels |
    Panasonic 2019 OLED

    Første indtryk: Panasonic 2019 OLED og LCD TV

    26 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    Dado Valentic

    Video: Hvordan Hollywood-film farvegraderes i HDR & SDR

    22 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    LG Rollable OLED TV

    Første indtryk: 2019 LG 4K & 8K OLED TV

    04 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
    Philips 2019 TV

    Første indtryk: Philips 2019 OLED & LCD TV

    30 Jan 2019 | Rasmus Larsen |