Burnin på LCD paneler

24 Jul 2006 | Torben Rasmussen (@flatpanelsdk) |

En af de store ulemper ved CRT og plasma TV har altid været muligheden for at fastbrænde billeder i fosfaten ved vedvarende visning af stillestående billeder. Dette kunen eksempelvis være et logo fra en TV kanal eller de sorte bjælker fra letterbox-film.

LCD skærme benytter en radikalt anderledes metode til at vise farver (flydende krystaller der drejer) hvilket, i teorien, ikke gør dem følsomme overfor stillestående billeder. I teorien...


Hvad er fastbrændte billeder på LCD paneler?


Ligesom på fosforiserende skærme er det et stillestående billede der får lov at stå i en længere periode, der er årsagen til fastbrændte billeder på skærmen. Eftersom der ikke er noget der reelt kan"brænde" nogen steder i en LCD skærm, er det derimod selve krystallerne der så og sige husker deres position selvom farven skifter, hvilket forårsager en lille forskydning i farverne i det pågældende område. Dette vil da fremstå som en slags skygge på skærmen præcis som du måske har set det på et plasma TV i et stormagasin.

Selvsagt er det de elementer der sjældent bevæger sig, der er de store syndere - dvs. menubjælker og baggrundsbilleder.

Hvad kan du selv gøre for at forhindre det?


I de fleste tilfælde er et fastbrændt billede på et LCD panel ikke permanent. De flydende krystaller i en fladskærm bevæges vha. elektriske felter og så længe de oplever en smule aktivitet af og til, bør tilstanden være reversibel. Det er dog muligt at de husker et billede permanent, hvis ikke du selv sørger for at skærmbilledet af og til ændres - dette kunne være på et informationsdisplay der altid viser et logo på samme sted eller altid har visse informationer eller overskrifter konstant synlige.

For at forebygge fastbrændte billeder på din LCD skærm er der et par meget simple forholdsregler du kan foretage:

  • Benyt et pauseskærm der bevæger sig og som dækker hele skærmarealet i løbet af sin løbetid. Det kan også blot være en sort baggrund.

  • Benyt powersave, så skærmen går i dvale indenfor et rimeligt tidsrum uden aktivitet.

  • Udskift dit baggrundsbillede ofte. Hvis du ikke vil bruge powersave eller screensaver, så kan du i det mindste undgå at dit baggrundsbillede brænder fast ved at udskifte f.eks. dagligt.

  • Sluk helt for skærmen når du forlader din computer. Dette tilbydes selvfølgelig også i form af powersave, men her styrer du jo selv hvornår skærmen må slukke helt.



  • Hvis du nu allerede HAR fået brændt et billede fast, så fortvivl ikke. Du burde stadig kunne redde skindet ved at prøve følgende:

  • Sluk for skærmen i en længere periode. Der er ikke nogen fast regel for hvor længe du skal slukke skærmen - det kan være alt fra timer til dage.

  • Lad skærmen vise én enkelt farve over hele skærmarealet i en længere periode - eksempelvis hvid. Hverved indstiller du alle skærmens pixels i samme tilstand, hvilket gradvist skulle udviske det fastbrændte billede.



  • Afsluttende bemærkninger


    Nu skal alle ikke rende paniske hjem til computeren og slukke for skærmen med det samme. Det er langt fra almindeligt at en skærm får fastbrændte billeder og personligt har jeg kun hørt om enkelte tilfælde og aldrig selv oplevet det på nogen af de eksemplarer jeg har haft fat i igennem tiden. Denne artikel kan, om ikke andet, betragtes som en halvt løftet pejefinger til energifrådserne derude der nu har fået endnu en grund til at lade skærmen gå i standby når den ikke benyttes.



    Flere fokusartikler

    TV-databasen

    Flatpanels introducerer TV-databasen

    21 Sep 2018 | Torben R, Rasmus L |
    Samsung 8K TV

    Første indtryk af Samsung Q900R 8K TV (& teknisk information)

    10 Sep 2018 | Torben R, Rasmus L |
    HDMI ARC

    HDMI ARC (Audio Return Channel) og eARC forklaret

    03 Aug 2018 | Rasmus Larsen |
    Sony Master TV

    Første indtryk af Sony AF9 og ZF9

    02 Aug 2018 | Torben Rasmussen |
    Apple TV

    Guide: 9 tips til Apple TV

    06 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
    LG wallpaper OLED

    Flatpanels øger fokus på TV-lyd

    27 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
    Karakterer TV-lydprodukter

    Oversigt: Karakterer på TV-lydprodukter

    27 Jun 2018 | Tommy Lindegaard |
    Fodbold-VM 2018

    VM-fodbold i 4K HDR imponerer og sætter spot på udfordringer

    20 Jun 2018 | Rasmus Larsen |