Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#310157
Hej alle,

Er kommet lidt i tvivl om jeg begår en fejl ved at streame 4K HDR film fra iTunes el. Netflix, sammenlignet med at købe dem på 4K Blu Ray? Har planer om at købe et LG C9, og er nervøs for, at det svarer til at komme en Fiat Punto motor i en Aston Martin DB9. Jeg er klar over at bitraten er markant højere med den fysiske disk, men vil eksperterne herinde vurdere at jeg udnytter et OLED tv nok ved streaming?

På forhånd tak!
#310158
Der er flere ting der spiller ind
  • Hvor tæt du sidder på TV'et. iTunes har en af de højere bitrater og hvis du ikke sidder tæt nok på, så vil du nok ikke spotte alle de småfejl, som kompressionen tilføjer. Posterization vil dog stadig kunne ses, men det er ikke et udpræget problem på iTunes - det er langt værre på Netflix.
  • Har du et lydsystem, som tillader fuld udnyttelse af eks. Atmos eller blot en højere bitrate på lyden i almindelighed? Lyden kan der hives en del ud af, hvis du har et godt setup og her er forskellen muligvis større end på billedsiden.
  • Er convenience en faktor? Du skal for det første vente på leveringen af den fysiske skive, så der er ikke megen spontanitet over at se en film. Hvis du er en magelig sjæl, så skal du også lette måsen for at skifte skiven og den vil tage væsentlig længere tid om at komme i gang.
Personligt har jeg ladet bekvemmeligheden sejre og ser alt fra iTunes nu. Der er for langt til mit TV og mit lydsystem er for dårligt til, at forskellen er væsentlig nok til at gå efter skiverne. Mit alternative scenarie ville være at rippe filmene til NAS'en, men hvor det lige gik an med BluRay, så vil min nuværende NAS hurtigt komme i bekneb med pladsen og så vil det koste en ny NAS samtidigt...
#310162
Det ændrer jo ikke på det fact, at du stadig vil få et bedre billede, ved at have et bedre TV!
Netflix står bragende godt, hvis du vælger deres bedste og dyreste abonnement,så jeg er ret sikker på, du ikke vil savne noget med hensyn til billedkvaliteten.
Din analogi vil jeg i øvrigt ikke mene er gældende, da der jo absolut ikke er noget galt med motoren i LG C9, det er mere brændstoffet, det er galt med, men det kan jo heldigvis skiftes... :)

Du kan jo altid supplere med en UHD-afspiller (evt. Xbox), hvis du er meget kræsen, og gerne vil have den ultimative oplevelse, når der en gang imellem udkommer film, der fortjener at blive oplevet i den bedste kvalitet, der er til rådighed.
Jeg vil påstå, det er de færreste, der har behovet, men det ar da rart at vide, man har et TV, der er i stand til at få det bedste ud af det materiale, det får tilsendt...
#310164
Tak for det uddybende svar Torben. Alt du skriver giver mening, og convenience er naturlighvis en faktor, ligesom økonomien forbundet med Blu Ray disk også er. I forhold til lyd har jeg intet Atmos system, men "bare" et par normale mindre højtalere med forstærker.
Men godt at høre at iTunes gør det godt. Det må være "GO TO" fremover hvis jeg har muligheden. lejer eller køber du film på iTunes? Og hvorfor?

Supergris;
Tak for det gode svar også! Er klar over vi er ude i detaljer generelt, men det er dejlgt at høre at Netflix også kan gøre det godt.
I forhold til min analogi var den mere ment som, at jeg udskifter C9'erens Aston "motor", med en Fiats idet streaming vil bottlenecke C9'erens potentale markant. Skønt at høre dette ofte ikke er tilfældet.
Senest rettet af ChrelleJensen 12. feb 2020, 20:15, rettet i alt 3 gange.
#310168
Jeg læste nu egentlig første indlæg som om, at man køber et sublimt TV og så fodrer man det med "skrald" og dermed vinder man ikke noget i sidste ende.

Mht. iTunes, så køber jeg primært mine film. Ofte så er der tilbud på en hundredekrone-seddel og så skal jeg blot se filmene mere end én gang før det giver mening. Ved køb er der også flere af dem, som har ekstramateriale med, som du jo også typisk ville få på en fysisk skive, og det får man ikke adgang til ved leje (hvilket er super fesent i øvrigt). Enkelte film køber jeg dog til fuld pris, hvis de bare MÅ ses, og så er der ikke megen økonomisk gevinst ift skiverne. Retfærdigvis skal det siges, at jeg slet ikke holder øje med hvad tilbudspriser på UHD-skiver ligger på, så det er meget muligt, at man kan købe dem hjem til samme pris, som på iTunes. Med iTunes på LG, så slipper man dog for at skulle købe en ATV 4K, så der vinder man lidt ift. køb af en afspiller.
#310179
Torben Rasmussen skrev: 12. feb 2020, 16:10 Jeg læste nu egentlig første indlæg som om, at man køber et sublimt TV og så fodrer man det med "skrald" og dermed vinder man ikke noget i sidste ende.
+1 rigtig læst

- Det virker som en meget god plan at købe sine film i ny og næ da det nemt kan betale sig. Nu siger du iTunes PÅ LG; Går stærkt ud fra jeg får samme resultat ved at købe den på telefonen/computeren (via iTunes) og så caste via AirPlay til fjernsynet, eller er bitraten højest ved at købe indholdet og streame direkte på tv'et?
#310181
Tænk bare, om 100 år, er der ingen Apple eller Amazon, og ens digitale bibliotek er væk og ikke gået i arv, og lejeaftalen afsluttet for længst :) Så er det sgu da sjovere at finde en gammel UHD Blu-ray på loftet som ens tip oldefar købte da han var ung, og nu har en god høj værdi, da den jo bliver et antik objekt :) som ældre film er det idag, hvis man altså har en.

lidt stof til eftertanke: https://www.theatlantic.com/technology/ ... es/409387/
#310205
Tjoe, jeg tror at vi til den tid er blevet så gode og vante til at streame, at interessen for den fysiske disk slet ikke er eksisterende. Ja, det er pt spændende at finde en gammel dvd/vhs samling frem, men det er også kun fordi streaming stadig ikke er optimal når det kommer til tilgængelighed af gamle og nye film i danmark. Desværre vil de kommende generationer nok ikke gide at se en DVD fra 2019 hvis alle film er tilgængelige via fremtidens streamingstjenester. Men giver dig da ret i, at vi med stor sansynlighed kommer til at se en stor gruppe mennesker der tager disken tilbage om mange år. Ligesom folk er "begyndt" på med vinylen :)
#310210
ChrelleJensen skrev: 12. feb 2020, 20:13- Det virker som en meget god plan at købe sine film i ny og næ da det nemt kan betale sig. Nu siger du iTunes PÅ LG; Går stærkt ud fra jeg får samme resultat ved at købe den på telefonen/computeren (via iTunes) og så caste via AirPlay til fjernsynet, eller er bitraten højest ved at købe indholdet og streame direkte på tv'et?
Film købt på iTunes ligger i dit katalog uanset hvilket device du bruger. Så køber du på telefonen, så vil du naturligvis kunne tilgå dem på en Apple TV, på din iPad, på et TV med ATV-app'en og du vil kunne streame dem via AirPlay. Det vil være modtager-enhedens egenskaber, som definerer hvilken kvalitet du får lov at se indholdet i, men LG burde understøtte Dolby Vision både via app'en og via AirPlay - jeg har dog ikke haft mulighed for at teste det selv. Der kan muligvis være noget bøvl med at styre opdateringsfrekvens via AirPlay. Jeg ved ikke om TV'et kan skifte afhængigt af materialet.
#310211
bbplayer skrev: 12. feb 2020, 20:21 Tænk bare, om 100 år, er der ingen Apple eller Amazon, og ens digitale bibliotek er væk og ikke gået i arv, og lejeaftalen afsluttet for længst :) Så er det sgu da sjovere at finde en gammel UHD Blu-ray på loftet som ens tip oldefar købte da han var ung, og nu har en god høj værdi, da den jo bliver et antik objekt :) som ældre film er det idag, hvis man altså har en.
Du tager det dermed som en selvfølge, at man har noget at afspille det på om 150 år ;)

Jeg ved ikke med dig eller trådstarter, men jeg køber ikke mine film for at de skal være sjove for mine tipoldebørn at finde frem fra en kasse på loftet. Jeg køber dem, så de er nemme for mig at tilgå når og hvor jeg vil.

Jeg har VHS-bånd stående et sted i et skab, men det er mere end 10 år siden jeg mistede min VHS-afspiller og jeg har for længst fået adgang til alt det indhold jeg kunne finde på at se i en digital version - i bedre kvalitet end VHS.
#310212
Torben Rasmussen skrev: 13. feb 2020, 15:33
bbplayer skrev: 12. feb 2020, 20:21 Tænk bare, om 100 år, er der ingen Apple eller Amazon, og ens digitale bibliotek er væk og ikke gået i arv, og lejeaftalen afsluttet for længst :) Så er det sgu da sjovere at finde en gammel UHD Blu-ray på loftet som ens tip oldefar købte da han var ung, og nu har en god høj værdi, da den jo bliver et antik objekt :) som ældre film er det idag, hvis man altså har en.
Du tager det dermed som en selvfølge, at man har noget at afspille det på om 150 år ;)

Jeg ved ikke med dig eller trådstarter, men jeg køber ikke mine film for at de skal være sjove for mine tipoldebørn at finde frem fra en kasse på loftet. Jeg køber dem, så de er nemme for mig at tilgå når og hvor jeg vil.

Jeg har VHS-bånd stående et sted i et skab, men det er mere end 10 år siden jeg mistede min VHS-afspiller og jeg har for længst fået adgang til alt det indhold jeg kunne finde på at se i en digital version - i bedre kvalitet end VHS.
Ahhh, det er vist lidt som at sige man ikke gider gemme de gamle stole fra mormor fordi man ikke vil bruge dem eller kan se dem stå i køkkenet. Virkeligheden er , at man måske godt kan værdsætte gamle værdier som materialet som de medier man køber, og den værdi de kan have om 20-30 år eller mere.
De digitale kopier har ingen som helst værdi andet end det øjeblik du køber og du håber du kan gense dem om 5-10 år :) Det er jo et større sats end at jeg har gemt en UHD Blu-ray afspiller i original indpakning og tager den frem om 20 år, og stadig kan se filmene fordi HDMI standarden er bagud kompatibel som Composite stadig klarer ældre datamater med stor succes.
Derimod det digitale klarer du kun lige nu, fordi Apple giver dig retten til at låne den indtil de ikke magter det mere :)

Jeg ved godt det er gammeldags og jo, VHS båndende er der, og en afspiller er der også lagret. ældre computere har samme værdi men problemet er jo om det virker, elektronik kan blive gammelt, som analoge medier som VHS optagelser, livet for CD skiver eller gamle floppy disk er stadig begrænset af alder.
Så måske er pointen lige meget men chancerne for UHD Blu-ray skiven overlever er nok større end Apple gør.

Jeg har intet imod at sætte en skive på , som folk intet har imod at gå i biografen. Det kan vi helt sikkert mene forskelligt om men salget af billetter taler jo også for sig selv, og oplevelsen, som slet ikke kan sammenlignes med en digital oplevelse på HBO eller Netflix :)
#310214
Gemmer du de gamle stole/tallerkener/sko, som du godt ved aldrig kommer frem igen...? For ja, dem samler jeg altså heller ikke på.

Vi behøver såmen ikke være enige. Jeg vender ikke tilbage til de fysiske medier og jeg har ikke behov for at du skifter til streaming. Trådstarter har fået to syn på sagen og så må han jo selv afgøre hvilken båd han sejler med.
#310218
Torben Rasmussen skrev: 13. feb 2020, 16:50 Gemmer du de gamle stole/tallerkener/sko, som du godt ved aldrig kommer frem igen...? For ja, dem samler jeg altså heller ikke på.

Vi behøver såmen ikke være enige. Jeg vender ikke tilbage til de fysiske medier og jeg har ikke behov for at du skifter til streaming. Trådstarter har fået to syn på sagen og så må han jo selv afgøre hvilken båd han sejler med.
Godt svar

👍👍🙏. 😂
#310219
Torben Rasmussen skrev: 13. feb 2020, 16:50 Gemmer du de gamle stole/tallerkener/sko, som du godt ved aldrig kommer frem igen...? For ja, dem samler jeg altså heller ikke på.

Vi behøver såmen ikke være enige. Jeg vender ikke tilbage til de fysiske medier og jeg har ikke behov for at du skifter til streaming. Trådstarter har fået to syn på sagen og så må han jo selv afgøre hvilken båd han sejler med.
Ja, hvilken verden lever du i?

Jeg håber da du læser andres indlæg, jeg talte jo ikke om brugs erfaring men brugsværdien om mange år, og der er de gamle stole eller bestik og porcelæn altså værdifuldt, som du nok sikkert ved mere om end du giver udtryk for, ellers så er der guldklumper at finde der.

Men helt iorden, det var vist lidt afsporet, og jeg overvejede også at skrive det i selvstændig tråd :)

edit: Når jeg nævnte HDMI afspilning, er det jo som at folk som køber, gerne vil se noget virker før de går :) Og sådan er det idag med ældre computere og pong maskiner som kan sælges men kun har analog tv signal eller composite udgange. Så vil HDMI for os være det nærmeste i en fjern fremtid hvor den teknologi overlever nogle år, i forhold til andet digitalt.
#310222
Kæmpe tak for input til jer begge! Må indrømme jeg har desværre ikke rigtig besluttet mig for hvilken retning jeg går. For en, der ser rigtig mange film, da film snart bliver/er min levevej, så er det svært at vælge imellem den hurtige leje af filmen på iTunes, eller vente et par dage til den kommer frem med disk. Det bliver måske en fusion? At købe film jeg virkelig holder af og gerne vil gemme, måske endda efter jeg har lejet den, samtidig med jeg streamer på fuld skrue. Vi må se. Tak for hjælpen i hvert fald :)
#310223
iTunes er da et smart medie, og man kan sikkert bruge formuer og føle et vist ejerskab i mange år frem over ens bibliotek, det skal jeg ikke nægte. Og følger de trop, så får man måske også 8K varianter foræret når dette er mere udbredt :)

Jeg er selv mere gammeldags, som folk der samler veteran biler, jeg har en C64 som stadig tændes med fastload og floppy disc :) , håber da stadig historie og gemmere, vi har lagret for nogle af os, stadig er spændende at se på, som vinyl, der bare lyder bedre end CD, så er det originale C64 bare sjovere end pc emu'n. Og sådan er det for antikke ting, nogle samler det, andre gider det ikke i denne omgang.

Det hurtige som du nævner, er for nogle den kedelige mad, andre gør et kæmpe nummer ud af timer i køkkenet. Sådan kan vi fortsætte og vi er jo ikke ens. Men forhåbentlig bevidste om at vi er forskellige og værdisætter oplevelser forskelligt og forstår at for nogle kan det være en mulig investering til pensionen oveni det som bare ikke holder og man smider ud.
#310225
bbplayer skrev: 13. feb 2020, 20:31 Det hurtige som du nævner, er for nogle den kedelige mad, andre gør et kæmpe nummer ud af timer i køkkenet. Sådan kan vi fortsætte og vi er jo ikke ens. Men forhåbentlig bevidste om at vi er forskellige og værdisætter oplevelser forskelligt og forstår at for nogle kan det være en mulig investering til pensionen oveni det som bare ikke holder og man smider ud.
Det ene udelukker heldighvis ikke det andet. Jeg er ung, og sætter stadig pris på vinylen, skyder billeder på 35mm film, elsker at sætte en gammel DVD på, og synes det er SÅ ærgerligt at flere og flere film får premiere på en streamingtjeneste i stedet for biografen. Men det er nu sådan det er, og kommer til at blive. Vi kan heldighvis vælge begge, og få glæde af dem hver for sig :)
#310252
Jeg har et spørgsmål, som er lidt derhen af, og så måske alligevel ikke.

Jeg bor lidt ude på landet, og har lige pt kun mulighed for bredbånd med mobilt netværk. Og med det har jeg mellem 10 og 20 Mbit ned.

Jeg har stadig en Pana plasma. Og mit spørgsmål er, om det overhovedet kan betale sig, at købe et 4K tv?
Har kigget lidt på OLED. Men det er måske omsonst med mit dårlige internet, hvis jeg altså ikke også køber en UHD-afspiller?

For som jeg har forstået det, så kan man slet ikke downloade 4K film fra iTunes eller Netflix. Det er kun ved direkte streaming at man kan se 4K, ikke?
Og det eneste UHD via tv-udbyderne er vel stadig de få fodboldkampe fra Viaplay?

Ps. Jeg har allerede anskaffet mig en Apple TV 4K.