Debat af TV-lydsystemer, soundbars, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen på tv-skærmen skal hæves

Redaktør: Moderatorer

#308946
Hej

Jeg har købt et LG 55" OLED B9 og en Sony ST-HT5000 soundbar. Derudover har jeg et Apple TV 4K. Apple TVet er koblet til TVet og TVet er koblet til soundbaren, jeg har aktiveret eARC og både TV og soundbar er opdateret til nyeste firmware.

Når jeg f.eks. starter "The Witcher" på Netflix (Apple TV), skriver soundbaren "Dolby Atmos - LPCM 48KHz" i displayet. Hvis jeg derimod starter "The Witcher" på Netflix (TV App) skriver soundbaren "Dolby Atmos - Dolby Digital Plus 48KHz" i displayet.

Jeg vil helst undgå LPCM, fordi jeg har stødt på en kendt fejl i B9 TVet, som jeg kan læse på diverse google søgninger at andre også har. Fejlen er således at hvis en enhed (f.eks. en PS4) sender et multichannel LPCM (eks. 5.1) signal til TVet, og TVet skal sende dette signal videre til soundbaren (Passthrough), så laver TVet signalet om til et stereo LPCM (altså 2.0)

Jeg har kunne læse mig til på Dolby.com at Dolby Atmos enten overføres i Dolby Digital Plus (som det er tilfældet med Netflix appen på TVet) eller Dolby TrueHD. Der står intet nævnt om at Atmos kan overføres i LPCM?

Jeg undrer mig derfor om det Dolby Atmos signal jeg får fra Apple TVet i sandhed er et stereo signal pga. fejlen i LG tvet, da jeg ikke kan finde en kilde på at Dolby Atmos kan overføres med LPCM. Men på den anden side, når jeg sætter øret tæt på de vinklede højtalere i soundbaren (dem, som skal lave bounce effekten fra loftet) kan jeg høre specifikke lyde, som f.eks. pile der flyver. Dette vidner muligvis om at Dolby Atmos er aktivt. Jeg hører også "surround" effekten og det brede lydbillede, men med viden om den fejl med LPCM og teksten i displayet er jeg meget i tvivl.

Er der nogen som kan kaste et mere klart lys på dette? Meget gerne med noget kilde eller forklaring på at Dolby Atmos er muligt med et LPCM signal.

På forhånd tak!

Mvh.
Benno89
#308962
Rasmus Larsen skrev: 15. jan 2020, 06:58 Fejlen med LPCM via HDMI eARC på LG 2019 skulle i øvrigt blive rettet via en firmwareopdatering, ifølge LG. Tidsplanen hedder vist pt. foråret, måske før.
Tak, Det er rart at høre fra flere at de har hørt det samme, jeg kom også frem til dette igennem diverse google søgninger :)
Ved du evt. noget om Dolby Atmos og LPCM kombinationen?
#308964
Dolby Atmos kan pakkes i Dolby TrueHD (tabsfri komprimering) eller Dolby Digital Plus (hårdere komprimering), men når det skal transmitteres fra en enhed til en anden, så kan det også sendes ukomprimeret via PCM med metadata ovenpå. Dolby kalder det MAT 2.0.

"With the introduction of Dolby Atmos, we have expanded this technology to support encoding of Dolby Atmos content as lossless pulse-code modulation (PCM) audio.
A key benefit of Dolby MAT 2.0 is that Dolby Atmos object-based audio can be live encoded and transmitted from a source device with limited latency and processing complexity. Among the possible sources are broadcast set-top boxes, PCs, and game consoles. The Dolby MAT 2.0 decoder in an AVR outputs the object-based audio and its metadata for further processing. The Dolby MAT 2.0 container is scalable and leverages the full potential of the HDMI audio pipeline."

https://www.dolby.com/us/en/technologie ... heater.pdf

Jeg har ikke tjekket, men jeg tror, at Xbox One X gør det ligesom Apple TV 4K.

Kort fortalt så er Dolby Atmos i pakket format (f.eks. TrueHD eller DD+) fint til pakketeret indhold, som f.eks. film eller tv-serier, hvor lidt forsinkelse på signalet er ligegyldigt. Til spil og live-indhold skal lyden, ligesom video, sendes ukomprimeret over HDMI-forbindelse for bedste resultat og laveste forsinkelse. Derfor vil vi nok i stigende grav se aktører begynde at bruge Dolby MAT 2.0 til Dolby Atmos.
#308971
Jeg ved ikke, om Atmos i LPCM container virker korrekt på LG's 2019 OLEDs før de udsender den nye firmware. Umiddelbart tror jeg det ikke.

Som et work-around bør du kunne deaktivere eARC på dit LG og dermed tvinge dit ATV til at pakke Atmos ind i en DD+ container. Det er i alt fald det som sker på mit 2017 LG B7V, hvis jeg slutter ATV 4K direkte til en af tv'ets HDMI porte og kører lyden via ARC til min receiver.
#308974
Det er kun at prøve - Enten så virker det eller også så virker det ikke.

Jeg havde selv et hyr af en anden verden med ATV'et da det stod i stuen, da min reciever dér ikke er hverken Dolby Atmos eller MAT 2.0 kompatibel. Resultatet på ikke kompatibelt udstyr er et almindeligt stereo signal, hvor det kun er de to frontkanaler man hører - Altså f.eks. slet ingen tale i centerhøjttaler eller effekter i baghøjttalere eller de ekstra Atmos kanaler.

I modsætning hertil er Dolby digital+ og Dolby TrueHD med Atmos metadata fuldt ud bagudkompatibelt med udstyr der ikke er Atmos kompatibelt. Det er faktisk først nu hvor jeg har fået en Shield 2019 med mulighed for bitstreaming i stuen, at jeg har kunnet slippe HTPC'en som afspiller af Atmos udrustede titler. At Shield 2019 så imho også (når korrekt indstillet/tweaked til materialet) giver en markant bedre videokvalitet/opskalering (svarende meget til den signalbehandling og opskalering man f.eks. finder på nyere Sony, Samsung og LG TV) end ATV'et og selv madVR på PC'en, er en anden og meget mere subjektiv snak.
#309018
Rasmus Larsen skrev: 15. jan 2020, 08:21 Dolby Atmos kan pakkes i Dolby TrueHD (tabsfri komprimering) eller Dolby Digital Plus (hårdere komprimering), men når det skal transmitteres fra en enhed til en anden, så kan det også sendes ukomprimeret via PCM med metadata ovenpå. Dolby kalder det MAT 2.0.

"With the introduction of Dolby Atmos, we have expanded this technology to support encoding of Dolby Atmos content as lossless pulse-code modulation (PCM) audio.
A key benefit of Dolby MAT 2.0 is that Dolby Atmos object-based audio can be live encoded and transmitted from a source device with limited latency and processing complexity. Among the possible sources are broadcast set-top boxes, PCs, and game consoles. The Dolby MAT 2.0 decoder in an AVR outputs the object-based audio and its metadata for further processing. The Dolby MAT 2.0 container is scalable and leverages the full potential of the HDMI audio pipeline."

https://www.dolby.com/us/en/technologie ... heater.pdf

Jeg har ikke tjekket, men jeg tror, at Xbox One X gør det ligesom Apple TV 4K.

Kort fortalt så er Dolby Atmos i pakket format (f.eks. TrueHD eller DD+) fint til pakketeret indhold, som f.eks. film eller tv-serier, hvor lidt forsinkelse på signalet er ligegyldigt. Til spil og live-indhold skal lyden, ligesom video, sendes ukomprimeret over HDMI-forbindelse for bedste resultat og laveste forsinkelse. Derfor vil vi nok i stigende grav se aktører begynde at bruge Dolby MAT 2.0 til Dolby Atmos.
Tusinde tak for det rigtige gode svar! Det var lige den brik jeg manglede for at puslespillet gik op!
Jeg går stærkt ud fra at Sony HT-ST5000 med den nyeste firmware understøtter Dolby MAT 2.0 eftersom den kan skrive “Dolby Atmos - LPCM 48khz”?
aalb1970 skrev:Jeg ved ikke, om Atmos i LPCM container virker korrekt på LG's 2019 OLEDs før de udsender den nye firmware. Umiddelbart tror jeg det ikke.

Som et work-around bør du kunne deaktivere eARC på dit LG og dermed tvinge dit ATV til at pakke Atmos ind i en DD+ container. Det er i alt fald det som sker på mit 2017 LG B7V, hvis jeg slutter ATV 4K direkte til en af tv'ets HDMI porte og kører lyden via ARC til min receiver.
Godt forslag! Det vil jeg helt sikkert prøve at lege med
#311089
Omkring C9 og lip sync så er det virkelig belastende.

Kan i forklare mig hvad der sker når jeg vælger PCM output? Fordi det fjerner lyd problemerne på stage og C9. Så ved kabel-tv er det PCM og ved ATV4K kan den lave LPCM. Det fjerner lipsync problemerne. Går jeg glip af noget Atmos/kvalitet på den måde?