Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#306732
Jeg kan godt se der er utallige tråde om oled og burn in, men jeg har svært ved at finde et ordentligt svar.

Jeg har sidst købt TV i 2010, og jeg syntes nu det er tid til at prøve 4K og Oled
Men er den organiske natur i Oled noget der gør, at jeg om 3 til 4 år muligvis står med en skærm der er degraderet, så jeg skal købe ny igen?

Jeg kunne godt tænke mig en skærm jeg kan bruge i mindst 4 år, som ikke er til at smide ud derefter fordi den er fyldt med burn ins osv. Så syntes jeg 8000kr for et C9 virker voldsomt.
By TBC
#306734
Ja, der er en milliard indlæg om emnet - Og svarene forbliver de samme: Man kan i den ene grøft køre skrammekampagne for at sælge (eller forsvare) inferiøre LCD baserede løsninger og i den modsatte grøft fuldstændigt benægte eksistensen af fænomenet. Mere afbalanceret kan man konstatere at burn-in og har været et fænomen på både CRT og Plasma uden at det tidligere, inden kommercielt affødte kampagner imod det, har affødt tilsvarende "ramaskrig" og at man også med et OLED bare skal have et normalt varieret forbrug før man ikke behøver at bekymre sig meget
voldsommere over det end man behøvede med CRT og Plasma. Plasma TV kunne i øvrigt også sagtens koste både 8, 12 og 16 tusinde, så 8000 er vel ikke så specielt voldsomt? Kvalitet har jo altid kostet. Det nye er at burn-in risikoen stiger med lysstyrken og i dag, med HDR, er der derfor nogle ting man børe være ekstra opmærksom på. F.eks. skal man ikke bare fyre op for en HDR pejs i timevis på sit OLED TV eller lade den stå med højere lysstyrker i en computers skrivebordsmiljø. Men har man som udgangspunkt et normalt TV forbrug og opfører man sig i øvrigt fornuftigt frem for dumt i forhold til statiske billeder ved høj lysstyrke (ala HDR pejs eller en børnakanal ekstremt farvetunge og lyse logo ved høj SDR lysstyrke), så har både HDTVTest's undersøgelser og RTings mangeårige burn-in test vist at der ikke er noget at bekymre sig om ved et normalt brug - Yderligere kan man hvis man som overforsigtig gerne vil passe ekstra på sit OLED-tv også altid gøre indstillingerne for panelbeskyttelsen mere aggressiv i sine indstillinger (f.eks. gøre ABL funktionen mere aggresiv) og/eller man kan genrelt skrue ned for lysstyrken på særligt statisk materiale, så det også bliver mere udholdelig at se på. Et C9 står som default f.eks. til 60% Oled lys til SDR materiale i dens isf mode og om aftenen er det i et mørkt rum ligefrem til den lyse side. Ser man HDR fra Netflix eller Blu-ray, selv ved maksimale lysstyrker (OLED lys 90-100), så har man intet at frygte - idet der er tale om ikke-statiske billeder. Ser man forskellige SDR TV kanaler med standard OLED-lysstyrker til SDR (op til 60) er det også uhyre begrænset hvad der er at bekymre sig om, selv ifbm logoer. Selv benytter både brormand og jeg begge et C9 som PC monitor, hvor der bruges OLED-lys 30 ved SDR skrivebord og OLED lys 50-90 (afhængigt af tidspunkt på døgnet og hvad spil og øjne kan bære) når der spilles. Så det sætter det forhåbentligt også sagen i perspektiv. Tænk slutteligt også på alle det telefoner der har OLED display - Der er tale om ret statiske elemnenter på en telefon, men heller ikke de vælter sig jo i konstante burn-in, vel?
#306749
8000 kr. er billigt for et C9 og bedre TV til den pris fås ikke. Mange vil sige uanset pris.

Som en der har haft Burn In (LG B6) og ikke fået skiftet panelet via garanti kan jeg sige at det er en reel risiko selv ved normalt forbrug (Nogle vil sige 0.5-1 times daglig forbrug af TV2NEWS er unormalt og eksorbitant).

Men så vidt jeg kan se forsøger LG at minimere problemet ved automatisk at skrue ned for lyset når der registreres statisk indhold og det vil sikkert alt andet lige reducere risikoen.
#306781
Mickthimes skrev: 1. dec 2019, 20:50 Jeg kan godt se der er utallige tråde om oled og burn in, men jeg har svært ved at finde et ordentligt svar.

Jeg har sidst købt TV i 2010, og jeg syntes nu det er tid til at prøve 4K og Oled
Men er den organiske natur i Oled noget der gør, at jeg om 3 til 4 år muligvis står med en skærm der er degraderet, så jeg skal købe ny igen?

Jeg kunne godt tænke mig en skærm jeg kan bruge i mindst 4 år, som ikke er til at smide ud derefter fordi den er fyldt med burn ins osv. Så syntes jeg 8000kr for et C9 virker voldsomt.
Det korte svar: Det kommer an på, hvad du skal bruge TV'et til. Skal det ofte vise statiske elementer i længere tid, skal du vælge noget andet.
Ellers skal du bare hoppe på OLED.
Mit C7 har ikke burn in og det er fra april 2017, dvs. over 2 1/2 år.
#306808
Jeg hopper på vognen, jeg syntes nu godt nok 8000kr er meget. Men nu har jeg heller ikke verdens højeste indkomst lige pt. Men jeg mangler virkeligt et nyt tv, som jeg gerne vil være glad for i mange år.
#306824
Jeg har nogenlunde samme forbrugsmønster som dig og har lige skiftet mit 2 år gamle C7 ud (som intet fejlede) med en C9 og er ovenud lykkelig for OLED.
Jeg har haft stort set alle de nyeste teknologier indenfor fladskærme løbende og siden det hele startede og ville aldrig gå andre veje end OLED i dag.