Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Af Lykke-Hansen
#297157 Hej alle sammen

Vi står overfor at skulle have skiftet vores gamle Samsung LED 46" HD tv ud med et nyt 55" tv.

Jeg har pt. kigget på nedenstående tv:

- Samsung Q8DN, sidste års model med direkte baggrundsbelyst LED.
- LG C9 OLED.

Jeg har aldrig haft et OLED tv, men det virker som et lækkert tv, men jeg har er par bekymringer til at skulle skifte over til OLED display.

Jeg bruger ofte min tv-skærm sammen med min playstation 4 og kan sagtens spille 3-4 timer hver dag og streamer serier via Netflix. Det som bekymre mig mest med en OLED skærm er de statiske elementer som er i de forskellige spil såsom Elder of scrolls online, red dead redemption 2 samt overwatch.

Jeg er også i tvivl om OLED skærmen vil være en dårlig valg med en stue hvor der kommer lys ind fra den ene side, for har læst at man fra starten af skal skrue ens brightness ned til ca. 50-60% for at minimere risikoen for burn in. Hvilket jo egentlig er lidt nedtur da man hermed får en endnu mørkere skærm i et lyst rum.

Hvad vil være det bedste valg? fordel og ulemper?
Senest rettet af Lykke-Hansen 12. maj 2019, 17:46, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297159 Spil udgør ikke en helt så stor risiko som kanallogoer, da HUD ofte er mindre agressiv i sine farver. De tests Rtings har foretaget mht Burn-in viser, at det er de faste elementer i skrigende farver, som giver problemer, og det lyder mere som om dit brugsmønster trods alt er varieret. Husk at film i eks. fuldskærm (som de fleste serier på Netflix er) er med til at modvirke effekten af de statiske elementer.

Hvis det er fast kutyme, at du spiller 50% af tiden, og det er samme spil i uger i træk, så ville jeg dog nok selv vurdere risikoen for fastbrænding, som værende middelhøj og vil du ikke leve med frygten i baghovedet, så tag LCD’en.
Af Hanga
#297161 Stærkt tilbud du har fået på C9!

Den ville jeg klart gå efter hvis det var mig, men nu spiller jeg heller ikke på mit tv. Med det forbrug du beskriver tror jeg at jeg ligesom dig ville være nervøs for burn in, og vil det ikke være lidt træls at have i baghovedet når du sidder og spiller? Med LCD'en ved du at det ikke er et issue.

Sendt fra min D5803 med Tapatalk
Af Lykke-Hansen
#297170 Opdatering....

Efter en del research og snak med folk som har OLED tv, er jeg endt med at købe LG C9 tv'et.

Håber i sidste ende det bliver et klogt valg, men det er helt sikkert at jeg skal ind i en indlæringskurve hvor jeg er bevidst omkring hvor mange timer jeg gamer på skærmen. I sidste ende kan det jo gå hen og blive sundt for mig at være begrænset af mængden af spille tid bag skærmen :)

Det som nok fik mig overbevist omkring OLED'en var da jeg så den ved siden af Samsungs Q80R og Q90R, selvom de også er hammer flotte, så må jeg indrømme at LG C9 var et par skridt foran. Spændt på at få mit første OLED, og håber jeg bliver ligeså glad for det som jeg kan læse andre bruger er af dem.

Tusinde tak for jeres input. Skal nok opdatere tråden når jeg får mere erfaring med brugen af skærmen.
Brugeravatar
Af Peter90
#297178 Ja, tillykke med valget - er sikker på du nok skal blive glad for det!:)

Må man dog have lov at spørge, hvordan filan du har fået så stærkt et tilbud på C9?
Af PeterD
#297179 Indtil vi ser "ægte QLED-skærme" fra TCL, Hisense og Samsung, måske i 2020?, så er tallene således:

Tallene for Q8-LCD:

20.0 ms 73.0 ms N/A 19.7 ms

Tallene for C9-OLED:

13.5 ms 100.8 ms 22.2 ms 13.4 ms

https://www.rtings.com/tv/tests/inputs/input-lag
Af Grandahl
#297181 Ja hvor dælen får du de gode tilbud henne ?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297187 LG C9 har tilsyneladende en bug mht input lag i 4K HDR, hvor den ifølge Rtings ligger på 39 ms (Peters udklip er noget mangelfuldt). Vi måler selv efter i næste uge.

Det kan ikke være andet end en fejl, som skal rettes.

Polski: på alle andre opløsninger, er LG foran Samsung, så det argument holder ikke. Og om det er 13 eller 17 ms har intet at sige i praksis.
Af PeterD
#297192
Torben Rasmussen skrev:LG C9 har tilsyneladende en bug mht input lag i 4K HDR, hvor den ifølge Rtings ligger på 39 ms (Peters udklip er noget mangelfuldt). Vi måler selv efter i næste uge.

Det kan ikke være andet end en fejl, som skal rettes.

Polski: på alle andre opløsninger, er LG foran Samsung, så det argument holder ikke. Og om det er 13 eller 17 ms har intet at sige i praksis.


Jeg havde også selv svært ved at tyde Rtings konklusion, så venter også på jeres målinger :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297198 Jeg har skrevet med Daniel og målingen er god nok åbenbart. Dermed ikke sagt, at vores ikke kunne gå hen og være anderledes, men deres skrevne tekst passer ikke super godt med den ene måling, da nye konsolspil jo netop må antages at kære i 4K HDR, og dermed være underlagt den dårlige måling.
Af Supergris
#297201 PeterD, er du overhovedet klar over, hvilke værdier, det er, du har lagt op?

Jeg synes teksten hos Rtings passer helt fint med målingerne, men måske det er fordi PeterD ikke skriver hvilke værdier, han opgiver.

Han har blot taget de 4 første, hvor de opgiver betydeligt flere.

Værdien for "[email protected] + HDR", er den der afviger i forhold til normalen, som de også beskriver i teksten, så jeg kan ikke se, der er noget at tage fejl af, blot er det underligt at værdien er ca. 3 gange højere end forventet (39.1 ms), hvis man tænker på, de andre værdier var omkring 2/3 af C8-modellen fra sidste år og dermed langt hurtigere end samtlige Samsung, hvor polski ellers påstod det modsatte...
Senest rettet af Supergris 12. maj 2019, 13:30, rettet i alt 3 gange.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297203 Så har de rettet teksten efter jeg skrev med Daniel. De skrev førhen blot, at skærmen var god til spil og havde ikke nævnt den specifikke problematiske opløsning.