Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Af Bicakd
#297072 Efter at jeg har været på jagt efter en Sony AF9 i 65" i noget tid, så får jeg idag frarådt af nogle herinde for at købe OLED ift. mit behov pga burn-in.
Jeg ser mest flow tv, tv2 news og så en masse sport, vil også igang med serier på netflix m.v. når jeg engang får et nyt tv

Lige nu har jeg en Panasonic TX-L42E6Y, som stadig virker fint, budget er nok op til ca. 20k, men vil selvfølgelig gå efter et fornuftigt køb, altså tilbud på 12-16k.
Overvejer også at se efter 75" evt, da jeg har ca. 2-3 meter til TV'et
Hælder mest til Sony/Panasonic, da jeg generelt ikke er meget for Samsung produkter.
Var ellers helt vild efter designet på AF9 og billedet på det, så må gerne være noget i nærheden af det, hvis det er muligt og så helst med de nyeste teknologier :o

Hvad vil i anbefale? Kan se at Sony har noget ZF9 og Panasonic med en GX serie, eller skal jeg kigge efter noget helt andet? :)

Tak på forhånd og god dag!
Af Grandahl
#297073 XF 9005 vil være oplagt.. Den er ofte i 65” til omkring de 10000kr.. Jeg synes det er en value for Money tv i 65” klassen..den er også anmeldt her på siden.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297076 ZF9 er i samme båd som AF9 og er dermed ved at udgå. XG95 overtager for ZF9 for nu.

XF90 fås i 75" til små penge lige nu:
https://www.pricerunner.dk/pl/2-4516050 ... ign-Priser

I 65" ville jeg nok have set på Samsung Q8DN:
https://www.pricerunner.dk/pl/2-4676092 ... ign-Priser

Eller være kørt til Køge og håbe på at få en Q9FN til ca. samme pris.
Af Grandahl
#297082 Jeg havde også nappet Q9 hvis det var muligt

Men han skriver han er mest til sony, det var egentlig derfor..

Mht størrelsen, skal da ikke sige at man ikke kan se tv med en 75” fra en 2-3 meter, men den får da godt nok fuld smadder på størrelsen så :D virker en anelse overgjort
Af Supergris
#297083 Hvis du har et blandet TV-forbrug, ser jeg ikke nogen grund til, ikke at vælge det TV, du er mest lun på. Nogle er mere forsigtige end andre, men, som altid, er det jo et personligt valg, dog mangler jeg at se egentlige beviser på, hvor stor risikoen for burn in er ved de sidste par generationer, hvor der er indbygget tiltag, der mindsker risikoen...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297087 Jeg vil mene, at ved 2 meter, så bliver 75" temmelig stort. Du skal så UHD-udsendelser non-stop før det er udholdeligt at glo på. Jeg ville gå ned i 65" med den afstand.
Af Bicakd
#297088 Tak for svar!
Ja, altså den er blandet på den måde at den ofte kører på TV2 news, hvis der ikke lige er noget sport/dokumentarer/film jeg lige ser eller følger med i og det står tændt i nogle timer i hvertfald.

Når jeg søger på nettet, kan jeg se at nogle kører tests, hvor de tester en nyhedskanal CNN samt andre kanaler/ting, hvor man godt kan se at der er burn-in på nyhedsbjælker og andet der som regel er på en nyhedskanal, så ved ikke om der er modeller der er værre end andre, men vil bestemt ikke bruge 18-20k på et fjernsyn hvor der er en reel risiko for skader efter flere timers brug på samme kanal, ellers var jeg faktisk idag på vej til at købe en Sony AF9

Mht. Samsung, så har det bare aldrig været et mærke der har tiltalt mig, men kan da godt overveje det hvis det er en del bedre end de andre mærker!
Vil også kigge på de Sony'er i har foreslået, hvad med den nye XG? kan se at den har lidt forbedringer ift. de andre?
Er Panasonic gået helt ned eller er deres modeller ikke gode nok? :o
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297089 Du skal se på det således: Det er ikke den absolutte tid du bruger på TV2 News der tæller, men den %-del af den total tændte tid du bruger på kanalen. Så hvis du bruger 2 ud af 4 timer pr. dag på TV2 News, så er det 50% af skærmens tændte tid, som du har stationære elementer på skærmen. Der findes ikke nogen tests, som har undersøgt hvor stor denne %-del af tiden skal være før du er i farezonen, men jeg vil godt love dig, at det er mindre end 50%. Mit gæt er, at den også er mindre end 25% før det går galt.

Til personer, som ynder at lade TV2 News agere baggrundsstøj - og dem kender jeg en del af - så ville jeg ikke anbefale OLED umiddelbart.

XG950 i 65" har et andet panel end den vi har testet og har ikke samme udfordring med sortniveauet. Omvendt, så synes jeg ikke, at den giver ret meget ekstra for pengene ift. XF90 i den størrelse.
Af PeterD
#297095
Bicakd skrev:Tak for svar!
Mht. Samsung, så har det bare aldrig været et mærke der har tiltalt mig, men kan da godt overveje det hvis det er en del bedre end de andre mærker!
Vil også kigge på de Sony'er i har foreslået, hvad med den nye XG? kan se at den har lidt forbedringer ift. de andre?
Er Panasonic gået helt ned eller er deres modeller ikke gode nok? :o


Deres QLED/ ordinær LCD med Tizen , er da udmærket, men Et 65" XF90 med Android, koster 9000 kr i Power/Elgiganten, mens et 65" Q9 koster 15.000 kr samme steder.

Panasonic gået ned?...

ALDRIG!! 8-)

Et 65" OLED koster 19.000 kr, bla. i Power og her:

https://www.milolydogbillede.dk/panason ... ricerunner

hvor Torben skriver "er du ude efter en billig 55" 2018 OLED-model, så bør du helt klart se på FZ800"

https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 28952162#6

Men du skal nok se på OLED, da de er svære et komme uden om.
Af Grandahl
#297101 Hvis du havde fulgt med Peter havde du opdaget at trådstarter har valgt OLED fra pga sine tv vaner
Af PeterD
#297102
Grandahl skrev:Hvis du havde fulgt med Peter havde du opdaget at trådstarter har valgt OLED fra pga sine tv vaner


Fair nok.

Så er det godt at der er andre mærker som feks Sonys XF90
Af Bicakd
#297109
Torben Rasmussen skrev:Du skal se på det således: Det er ikke den absolutte tid du bruger på TV2 News der tæller, men den %-del af den total tændte tid du bruger på kanalen. Så hvis du bruger 2 ud af 4 timer pr. dag på TV2 News, så er det 50% af skærmens tændte tid, som du har stationære elementer på skærmen. Der findes ikke nogen tests, som har undersøgt hvor stor denne %-del af tiden skal være før du er i farezonen, men jeg vil godt love dig, at det er mindre end 50%. Mit gæt er, at den også er mindre end 25% før det går galt.

Til personer, som ynder at lade TV2 News agere baggrundsstøj - og dem kender jeg en del af - så ville jeg ikke anbefale OLED umiddelbart.

XG950 i 65" har et andet panel end den vi har testet og har ikke samme udfordring med sortniveauet. Omvendt, så synes jeg ikke, at den giver ret meget ekstra for pengene ift. XF90 i den størrelse.


Men er det korrekt forstået, at du ikke vil anbefale OLED pga. risiko for burn-in og/eller er det mine tv vaner?
Iøvrigt synes jeg det er ret vildt at man kan sende produkter på markedet, hvor der er stor risiko for burn-in hvis man er på en bestemt type kanal, især når folk skal betale så meget for det ::l

Nå, så må jeg få kigget på dem i foreslår, tak for det, jeg er lydhør hvis i skulle komme med flere råd/forslag til min TV søgen, er blevet lidt forvirret da jeg ellers havde sat mig for en AF9 i en del tid, men det må jeg komme over :D
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297111 Det er ikke anderledes end da vi havde plasma-skærme, så umiddelbart synes jeg folk har behov for at falde lidt ned.

Du skriver jo ikke andet end at du godt kunne risikere, at lade News køre, men forholder dig ikke til min beskrivelse af det problematiske brugsmønster du skal undgå. Hvis du passer ind i min beskrivelse, så har du svaret.

Det lader jo lidt til, at du har bestemt dig for hvad du gerne vil have, så vi kan jo ikke gøre andet end at forklare om faldgruberne - så må du selv vurdere risikoen for lige netop din situation.
Af Bicakd
#297114 Har jo netop ikke bestemt mig for hvad jeg vil have, da jeg ikke vil købe et TV som kan have risiko for skader, og så bruge en masse tid på returnering/reklamation
Mit brugsmønster er som du har beskrevet, men samtidig skriver du også at risikoen kan være under 25%, så der er noget usikkerhed omkring det, men som jeg kan læse fra jer, så er det ikke risikoen værd og dermed finde TV af anden teknologi :o
Brugeravatar
Af hans123
#297117 LCD er bedre egnet til News kanaler.

OLED har risiko for skader ved News kanaler.

Hvor mange timer er svært at vide, men selv ved få timer opstår der små skader ved statiske billeder på OLED.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297123
Bicakd skrev:Mit brugsmønster er som du har beskrevet, men samtidig skriver du også at risikoen kan være under 25%, så der er noget usikkerhed omkring det, men som jeg kan læse fra jer, så er det ikke risikoen værd og dermed finde TV af anden teknologi :o

Nej, jeg skriver ikke, at risikoen er 25%! Jeg skriver, at hvis du ser samme kanal i noget ala 25% af tiden, så vil der sandsynligvis være en ret høj risiko for, at du får burn-in af logoer eller andet stationært på skærmen. Der er ret væsentlig forskel.
Af Bicakd
#297128 Ja okay, jeg skal i hvertfald ikke have noget OLED med den risiko.

Vil tage ud og kigge på de forskellige i har foreslået, hælder mest til det seneste nye bl.a. XG'en, men hvad er det afgørende for denne type skærm jeg skal kigge efter, hvis det skal give det bedste billede og samtidig kunne følge stabilt med i de forskellige sportsgrene hvor tingene går hurtigt, er det HZ/MS, lysstyrke osv. der skal kigges grundigt efter eller hvordan?
Også set i forhold til hinanden, Sony, panasonic, LG m.v. :o
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297129 Du kan ikke vælge TV ud fra specs og i den prisklasse du kigger i, så vil de alle have "tilstrækkelig frekvens" mv., så det er den generelle performance du må vælge efter - og den kan du ikke læse på dataarket.

Som nævnt, så synes jeg ikke, at XG95 giver ret meget ekstra for pengene ift. XF90 når vi snakker 65" og derunder. De to er begge topperformere når det kommer til bevægelse. Med mindre du har akut behov for brede betragtningsvinkler (og kan leve med et dårligt sortniveau), så ville jeg afskrive LG når du nu har fravalgt OLED. Deres LCD-modeller er alle baseret på IPS-panelteknologi og har for få dimming-zoner til at deres LCD er interessante.

Hos Panasonic bør du op i FX780-modellen før den kan konkurrere med de øvrige.

Jeg synes stadig ikke du bør afskrive Samsung på forhånd. Deres Q9FN og Q8DN er gode modeller med en masse lækre features. Q90R er federe, men også meget dyrere.

... og når du så står derude og bliver passet op af en sælger, så prøv at modstå hans hårdnakkede forsøg på at skubbe dig over på en specifik model. Vi ser det igen og igen, at folk søger råd herinde blot for at blive overtalt af en ihærdig sælger til at købe et inferiørt TV, som han tjener gode procenter på.
Af Bicakd
#297131 Tak, det er noteret
Vil ikke afskrive Samsung på forhånd, men mest value for pengene er XF90 som jeg så evt. kan holde op mod samsung og panasonic modeller.

Og til det med sælgere har jeg netop haft den type behandling for nyligt, faktisk i 2 forskellige Power butikker, der ville sælgerne hellere have mig væk fra det jeg ville have (uden jeg havde fortalt dem hvad mine TV vaner var) og så over på Samsungs QLED modeller, det er meget irriterende og belastende og så får man slet ikke lyst til at handle der.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#297132 Det er sælgere, ikke rådgivere. Så længe du ikke ved hvordan puljen af reklamekroner er indrevet, så ved du reelt ikke hvilken producent de er mest loyale overfor - men det er relativ enkelt at fornemme når man står der. Ved mit seneste besøg var det i hvert fald tydeligt, at Philips har betalt mere end Dyson... ;)