- 11. sep 2018, 09:55
#278344
Rasmus Larsen skrev på side 2. -
Det skete på IFA-messen i Berlin 2018. Torben og jeg var til stede og fik os bl.a. en snak med
nogle af folkene, der har været involveret i design og tilvejebringelse af Eclipse fra 2017.
B&O har jo tidligere haft gigantiske skærme i modelprogrammet, så det kan undre, at Eclipse
ikke findes i 77" nu hvor OLED findes i formatet. Designeren Torsten Valeur forklarede i den
forbindelse, at LGs 77" model vil kræve en anden monteringsløsning for at passe i SoundCenter-
modulet. Sidste år havde LG jo ingen 77" C7, men i år sælger de 77" C8. B&O bliver på C7, så
det ændrer ikke på meget, men hvis der kommer en Eclipse mk2, mon så ikke vi også får den
at se i 77" (eller måske 88", som LG Display vist er ved at indkøre)?
Torsten Valeur er i øvrigt også designer for LG. Her arbejder han på deres "Signature" linje, der
strækker sig fra hårde hvidevarer til forbrugerelektronik, herunder topmodeller på LG OLED.
Torsten er dog ikke designer af LGs Signature OLED pga. hans tilknytning til B&Os tv-design.
Torsten ville ikke kommentere på om B&O har fået fingrene i LGs wallpaper OLED-panel. Det er
det helt flade panel med magnet på bagsiden og hvor skærmcontrolleren (TCON) er ekstern. En
TCON sidder ellers altid oppe i selve skærmmodulet. Hvis jeg kan pege på en ting, som jeg er
skuffet over ift. designet på Eclipse så er det, at B&O ikke har anvendt LGs E-serie som skærm-
modul. E-serien har OLED-panelet (der er et plastiksubstrat) monteret på en glasplade. Glas på
bagsiden ville have været en fint touch, synes jeg.