Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af mbm
#362177
Vil gerne have et 85" TV.
I dag har jeg et 65" LG OLED... fint TV, men for at være helt ærlig så er jeg ikke helt med i "hypen" omkring rigtig sort og HDR.
I kælderen har jeg et ældre 65" samsung LED som jeg også nyder at se film på... ofte endda mere da jeg så slipper for de meget mørke scener som jeg synes OLED og HDR giver.
Jeg er nok bare mere til alm. 4K uden HDR.
men én ting jeg vægter meget højt er jævn motion og panelhomogenitet.
Hvilket LED TV på 85" kan anbefales til omkring de 10.000kr hvis jeg ikke vil aktivere HDR profilerne alligevel?
Af HrJensen1
#362185
Det er billedmæssigt meget farligt at tage et hop fra 65" OLED til 85" LED.

Det kan godt ske at du synes, at HDR tit bliver for mørkt, men til gengæld kan lysfordelingen på en 85" LED være helt hen i vejret, og du kan opleve et konstant hvidt lys i plamager eller striber fra top til bund på skærmen, afhængig af hvordan baggrundsbelysningen er på skærmen (Bagbelyst med mindre zoner eller kantbelyst) plus hvis man ser andet end 4K materiale, så bliver det strukket helt vildt ud på en 85" skærm.

Så især når du nævner homogenitet, så ville jeg slet ikke turde hoppe på en 85" LED - og slet ikke til den pris på omkring 10.000.

Også fordi, nu har du set hvordan et OLED billede kan se ud, og LED er bare ikke så flot.

Var dit spring fra 77" LED til 85" LED ville du nok ikke opleve så voldsom forskel. Men du kan næsten ikke tage et voldsommere (negativt) hop, end det du planlægger at gøre.
Brugeravatar
Af Radiomanden
#362186
Hvis ikke du vil bruge HDR formaterne, så brug en extern enhed og deaktiver HDR.
Af mbm
#362201
Radiomanden skrev: 3. okt 2024, 17:30 Hvis ikke du vil bruge HDR formaterne, så brug en extern enhed og deaktiver HDR.
Gør jeg også på mit LED. Jeg har appleTV både på mit LED og OLED.
OLEDén får dog stadig "lov" til at afvikle HDR.