Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#350594
Alt for dyrt for en forældet teknologi. Sjovt de ikke snakker om betragtningsvinkler og gamma shift, når det er et VA panel.

Jeg tænker det er et paid review med et review-sample. De nævner heller ikke hvordan styring af baglys nærmest deaktiveres i game mode, de nævner kun refreshrate her - igen meget suspekt da det netop er her LCD uanset om det er FALD/MiniLED falder til jorden.

Virker meget suspekt at der undgåes at snakke om alle problemerne som LCD generelt har. Ser frem til flatpanels/rtings review som jeg tror mere på. Men det er da sikkert et fint TV til brug i dagslys eller om aftenen, så længe lyset forbliver tændt.

Men kommer aldrig til at købe LCD igen. Hele måden hvorpå LCD producerer billedet er off-putting for mig. Der er alt for meget smearing hvor et OLED er 100% instant, pixel for pixel, ved hver ny frame og det er derfor at OLED føles så meget mere flydende og lækkert at se på, især i spil. Det kommer bedre styring af baglys aldrig til at ændre på, det er ganske enkelt en flaw i LCD teknologien.

Der står dog også at der er issues med baglyset :p



Så nej, der kommer aldrig en "OLED killer" så længe vi stadig snakker LCD teknologi.

OLED vil nok sidde på tronen indtil micro LED er klar. Medmindre der kommer noget nyt ind fra siden.

Med WOLED + MLA/META og QD-OLED i skarp konkurrence, vil OLED de næste år trække endnu mere fra LCD og når Samsung Display har stoppet produktion af LCD så betyder det fuld fokus på QD-OLED og next gen teknologier. LCD er ikke noget Samsung Display gider bruge mere tid på. Dog vil Samsung Electronics stadig sælge LCD TV, ligesom LG gør det. Det er stadig et stort marked især i de lavere prisklasser.
#350600
Lape! Kender godt din holdning, anerkender du er lykkelig og glad for dit OLED, men giv gerne plads til der kan være nogle med andre behov/ fjernsyns vaner end dig især i denne tråd som gerne vil have input ang. q95c. De ville aldrig udvikle på QLED hvis de ikke mente der stadig var et marked for top QLED. QLED. JA gammel teknologi, men dog bedre end nogensinde, OLED/QD OLED er en forfejlet teknologi til mit behov, håber der
kommer endnu et skud i top QLED 4k bøssen 2024 denne gang med One C.
#350668
George1 skrev: 10. mar 2023, 20:50
Rasmus Larsen skrev: 10. mar 2023, 11:28
George1 skrev: 9. mar 2023, 20:56 Korrekt! men blooming er blevet væsentligt mindre, så udvikling trods alt, nogle foretrækker lidt blooming, fremfor manglende lys, og nogle har det omvendt.
Jeg vil påstå, at blooming faktisk er blevet værre i senere år. Som konsekvens af, at producenterne forsøger at presse lysstyrken højere, samtidig med, at HDR-indhold er kommet til og presser skærmene ud i situationer, hvor større kontrastforhold kræves.
Rasmus! Du kunne jo også anerkende at dimming er et problem for OLED, blomming fremhæver du straks.
Hvad er det, jeg skal anerkende? Vi måler dimming i samtlige af vores anmeldelser af OLED TV. Se tabel for peak lysstyrke: https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 72290846#4

Vi har netop dækket problemet med dimming i mørke scener på LG OLED TV: https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1679567071


George1 skrev: 10. mar 2023, 20:50Forstår ikke at du ikke også reagere på de vilde påstande ang. burn in.
Hvilke påstande?


George1 skrev: 10. mar 2023, 20:50Forstår forøvrigt heller ikke dine karaktere ved test af QN 95B, synes den er bedre end mit Q90R som Torben testede.
Jeg mener, at QN95B repræsenterer fremgang på nogle områder, tilbagegang på andre områder ift. Q90R. Jeg undlod at trække en god portion point fra pga. den konstante 'backlight scanning', som gav mig hovedpine efter en halv dag foran skærmen. Det var ikke en behagelig oplevelse for mig at teste denne skærm, men jeg er indforstået med, at lige denne del er personlig.

George1 skrev: 10. mar 2023, 20:50Man kunne måske anerkende der faktisk er nogle der foretrækker lidt blooming meget lys og 10 års garenti mod burn in og kan blive glade for dette valg af skærm.
Det anerkender jeg, men andres personlige præferencer er ikke noget vi skal forholde os til i vores anmeldelser og karaktergivning. Vi har testet skærme i over 15 år nu, og set det hele.

George1 skrev: 10. mar 2023, 20:50Generelt mener jeg stadig billedet inden for top QLED har taget et kvalitets løft de senere år, og forhåbentlig endnu et løft i år.
Enig. Men ikke i forbindelse med skiftet til miniLED. Det er sket i takt med, at der er kommer flere lyszoner i LED-bagbelysningen.
#350676
Rasmus nu du spørge hvilken påstande ang. burn in så bla. dette, siger ikke at det ikke er rigtigt, men du synes åbenbart ikke det kan vildlede evt. nye OLED brugere for så havde du vel reageret, tillader mig at kopiere dette nylige indlæg.

Jeg har haft et LG C9 som blev mishandlet, som i 100% lysstyrke fra dag ét og med TV2 / TV2 News + fodbold kørende i mange timer om dagen + pc/konsol gaming i 1000+ timer og endda pc brug (browsing, spotify/tidal osv) og der er ikke skyggen af burn-in efter 4 år. Som i absolut intet.

Jeg har haft 3 OLED TV, 10+ mobiler med OLED og stadig aldrig selv oplevet burn-in på trods af jeg altid kører høj lysstyrke på det meste. Så tæn
#350679
Synes heller ikke LCD har forbedret sig meget de sidste år. Det er lidt frem og tilbage, afhængig hvad de skruer på, som man ser når en teknologi er makset ud. På nogle punkter er der ingen fremgang, f.eks. game mode og styring af baglyset her som halter, til tider ekstremt. Styring af baglys bliver aldrig perfekt, især ikke i game mode, hvor styring netop begrænses for at det ikke skaber for meget input lag.

Selvfølgelige vil Samsung fortsætte med LCD salg. Det gør LG også. Der er mange som køber billige TV og store og billige TV, her får de ikke OLED, det ændrer jo ikke på det ikke er en fantastisk teknologi, især ikke til brug i et mørkt lokale.

Der er stadig et marked for LCD og det vil der være i mange år frem, men det bliver ikke mig der køber det.

Har aldrig forstået folk der hele tiden fremhæver risiko for burn-in på OLED, men samtidig ser bort fra de utallige ting LCD døjer med fra dag ét. LCD har simpelthen langt flere negativer som alle vil være der fra første sekund man tænder skærmen.

Jeg har set burn-in på utallige plasma tv, men har endnu til gode at se det på et OLED fysisk. Jeg er på mit 4. nu uden at det har været et problem og alle kører stadig (Første OLED fra 2017). Jeg har dog set (og ser konstant) på backlight bleed, smearing, corner glow, dårlig uniformitet / DSE, dårlig styring af baglys, halo effect, dårlig HDR på LCD TV/skærme og jeg hader det. Desværre så bliver man tvunget til at glo på LCD hos venner og familie til stadighed, men heldigvis har mange af dem som går op i billedkvalitet - og er villige til at bruge mere end 10.000 på et TV - nu skiftet til OLED :)
Senest rettet af Lape 28. mar 2023, 15:28, rettet i alt 1 gang.
#350683
Du kan overhovedet ikke sammenligne LG og Samsung, denne tråd omhandler topmodellen indenfor hvad man kan præstere mht bagbelyst zoneopdelt QLED og der er LG slet ikke i nærheden, brug også gerne denne tråd til input, nye test og erfaringer med QN 95 C istedet for at komme med alt muligt had til QLED.
#350684
Rasmus Larsen skrev: 28. mar 2023, 14:00 Jamen burn-in er da en risiko, og større på OLED TV end på LCD TV. Jeg ejer selv et OLED TV fra 2016 (LG E6) med burn-in. Ingen af mine nyere OLED-skærme har burn-in, men vi må se, hvad der sker om 2-4 år.
Typisk dig du efterspørger mine påstande, uden at kommentere på dem når du ser dem.
#350685
George1 skrev: 28. mar 2023, 15:25 Du kan overhovedet ikke sammenligne LG og Samsung, denne tråd omhandler topmodellen indenfor hvad man kan præstere mht bagbelyst zoneopdelt QLED og der er LG slet ikke i nærheden, brug også gerne denne tråd til input, nye test og erfaringer med QN 95 C istedet for at komme med alt muligt had til QLED.
Intet LCD panel imponerer i et mørkt rum. Her dominerer OLED nemt. Hvis vi snakker til brug i et lyst lokale, så kan LG da godt følge med QLED. Deres er bare NanoCell / IPS panel og har derfor langt bedre betragtsvingsvinkler end et VA panel.

Jeg ville foretrække et VA over IPS til brug i et mørkt lokale. Men OLED eksisterer, så det er irellevant. Hvis jeg købte til brug i dagslys, så havde jeg bestemt overvejet LCD med IPS panel over VA.

Hvis man primært ser TV om dagen og faktisk har brug for gode betragtningsvinkler men ikke vil have OLED, så er LG NanoCell bedre end Samsung QLED. Jeg køber selv masser af LG NanoCell til mødelokalebrug mv. af samme grund; Betragtningsvinklerne, som dog ikke er på OLED niveau, men markant bedre end VA uden gamma shift.

VA paneler ser typisk ekstremt dårlige ud, når man sidder bare det mindste fra centerpositionen. Det kan et wide viewing angle filter løse (til dels), men det mindsker også konstrast på hele skærmen som følge. Så nu ser det også dårligere ud når man sidde lige foran og kan give rainbow effect.

Det er netop LCD i en nøddeskal. Plaster på plaster for at løse problemerne med teknologien men ofte så skaber det bare nye problemer og uanset hvor meget læbestift de smider på, så kommer det aldrig til at løse alle problemerne, især ikke uden prisen stikker helt af og de helt dyre LCD TV sælger ikke særligt godt til at begynde med.

Langt størstedelen af LCD TV sker i det lave segment. Enten bare billigt eller stort og billigt. De fleste der ikke aner noget om TV snakker kun om hvor mange tommer deres TV er. Man kan få 75" LCD til 5000 og 85" LCD til 10.000 men billedkvaliteten er så ringe at man får lyst til at kigge væk :D
#350687
Det ved alle, derfor er der heller ingen herinde der anbefaler større størrelser i lav budget LCD hvis du bare går lidt op i billede.
Du kan sagtens nyde det gode billede lidt forskudt fra kigge centrum no problem.
Du holder bare dine møder med LG.
Men se en film LG og SAMSUNG side by side sindsygt stor forskel.
Kender alt til regnbue effekt og er ikke generende for mig i dagligt brug, men nyder den totale mangel på genskin.
PS. Den nye QN 95C som man meget gerne skulle snakke om i denne tråd skulle vist være uden din regnbue effekt.
#350700
Du glemmer vist at LCD sælger bedst i det billige segment. OLED har overtaget i high-end segmentet. LCD er per definition ikke high-end mere, men nogle er selvfølgelig bedre end andre. Selv Samsung Display har trukket stikket på LCD og vil hellere købe panelerne af andre, så de kan fokusere på fremtidens teknologier.

Der skal ikke meget til på et TV med VA panel før betragtningsvinkler bliver et problem, uanset filter. Går man rundt i stuen og ser TV, så er det et kæmpe problem, ja åbent køkken er populært i nybyg, som jeg selv bor i og der er gode betratningsvinkler guld værd, når man f.eks. står i køkkenet. OLED er i en helt anden liga end LCD her. Det ser stadig perfekt ud set fra en skarp vinkel. Men IPS slår stadig VA nemt her, derfor bruges det primært i pc skærme, mødelokaler, til infoskærme og sælger stadig fint til folk der har brug for gode betragtningsvinkler hjemme. Dem er der masser af. Faktisk kommer der mange VA TV retur pga. dårlige betragtvingsvinkler. Jeg har overhørt mange i Elgiganten, Power mv. snakke om dette når de står foran et TV med VA panel, så måske er du ligeglad og sidder altid lige foran dit TV, men det er der mange der ikke gør. Derfor har Samsung prøvet at løse det store problem på VA, men det bliver bare aldrig helt godt.

På PC skærme buer de ofte VA panelerne så folk nærmest er tvunget til at sidde lige på, ellers er der gamma shift med det samme og det ser forfærdeligt ud.

Derudover er VA teknologien også meget sløv i det. Der er meget mere smearing ift. IPS og især OLED. Det kan både være godt og skidt. I film kan det være okay, men i spil kan det være forfærdeligt, da det minder om motion blur.

Kan godt være du mener der er kæmpe stor forskel i film, men det er der også på OLED og VA, så hvorfor vælge det næstbedste. Netop derfor sværger jeg til OLED når vi snakker film, serier og spil. Jeg har ganske enkelt fået nok af LCD teknologien og alle de problemer det har. De eneste LCD paneler jeg har tilbage i hjemmet er min bærbar og min pc skærm.

Sidstnævnte udskiftes snart med QD-OLED eller 3. generations OLED (MLA). Bærbar er ikke så vigtigt igen, da jeg primært bare browser og tjekker mails på den, her gør et højopløst IPS panel det fint nok.

Med TV har jeg været på OLED siden 2017.
Med Mobil har jeg været på OLED siden 2013.

Jeg skal aldrig tilbage til LCD :s
#350721
Endnu et kæmpe indlæg om hvor godt OLED er og hvor dårligt QLED er, har forstået hvad du mener fair nok, du må også bare anerkende at for nogle med et andet behov end dig kan et top QLED være bedst.
Denne tråd er også meget gerne til nyheder/erfaringer eller oplysninger om den nye QLED top model 4K QN95C.
Her en test mere for dem der skulle have interesse.
https://www.t3.com/reviews/samsung-qn95 ... ed-tv-2023
#350725
PeterD skrev: 25. mar 2023, 23:55 Det gode er at med LCD og OLED teknologi, presser udviklerne af begge teknologier hinanden til at forsøge at rykke grænserne til glæde for os forbrugere.
Du har en pointe, OLED går mod mere lys, QLED går mod dybere sort.
OLED gør hvad de kan for at minimere burn in risiko.
QLED gør hvad de kan for at minimere blooming.
Sikkert grundet inspiration fra de 2 panelers styrker og svagheder.