Debat af spilkonsoller, hvad angår både spildelen og medieafspilningsdelen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af TBC
#350502
Jeg har spillet Far Cry 1 og 2 - back in the days. Det var aldeles glimrende. Jeg har ikke indtryk af at serien har udviklet sig ekstremt fra sin grundlæggende formular, men gentager samme velfungerende formel fra version til version. Tænk på det som Assassin's creed spillene der gør det samme, hvor man spiller i forskellige scenarier fra spil til spil, men grundlæggende over samme skabelon. Her er det så med shooter arsenal i stedet for skjold og sværd eller snigmord man drager rundt i verdenen og løser de mange opgaver på det som reglen omfattende map. Som Assassin's creed spillene fungerer det; det er hyggeligt og som reglen fængende nok. 5'eren har en metascore på 81, så det skal helt sikkert nok være 70 kr værd hvis man er løbet tør for andre ideér til hvad man skal spille.
#350505
5’eren er fed. Den sequel er lidt “meh”, men den tilføjer nogle features som man godt ville have haft i 5’eren. 6’eren er også fed synes jeg, men jeg har oplevet en del bugs i den, så ødelagde oplevelsen en del. Fælles for dem er dog, at det bliver lidt ensformigt at erobre baser med de samme fjender, der kun varierer i hvor mange skud de skal have før de falder.
#350526
Jeg synes, at Far Cry serien af spil generelt er god og hvis man ikke har spillet et af dem i lang tid, så er det tiden værd. Har man derimod spillet flere af dem, så synes jeg man skal vente. Personligt kører jeg død i dem fordi de er ret ensformige, bare i forskellige verdener. Ligesom Assassins Creed spillene.
#350570
Jeg mangler lige den sidste mission i Forbidden West, men fordi jeg jo ved, at det er den sidste, så fedter jeg stadig rundt og løser sidemissioner for at trække tiden ud :D
Brugeravatar
Af TBC
#350571
Angående Horizon, så lader Aloy ikke lige til at være typen der åbner en only-fans konto lige forløbig 😂



_ _ _ _ _ _ _

VR relateret, så er der kommet en teaser på multiplatformtitlen mindsEye. Det er fra en af de øverste bag udviklingen af GTA5, har finansiel opbakning fra den Kinesiske spil-gigant NetEase og meget kryptiske udmeldinger fra udviklerne bag det om hvad det skulle komme til at handle om og i det hele taget være for noget: https://www.polygon.com/23653091/everyw ... oy-preview

Og så svirer rygterne fra GDC at udviklerne påstår at der også skulle være VR ifbm mindsEye, inkl. til PSVR2 - Om det har noget på sig ved jeg ikke, har ikke kunnet finde egentlig information om sagen. Lyder umiddelbart svært at tro (fra grafikken og gameplaysekvenserne i traileren), men i hvert fald spændende om tilfældet.

#350597
Elden Ring har fået ray-tracing med opdatering 1.09: https://www.theverge.com/2023/3/23/2365 ... date-1-0-9

Cyberpunk 2077 får path-tracing (også kendt som fuld ray-tracing), dog lyder det som om, at det kun er på PC med seneste Nvidia GPU'er: https://www.eurogamer.net/cyberpunk-207 ... next-month

Fedt at ordentlig ray-tracing er på vej ind i spil. Det ser virkelig godt ud på skærme, der kan styre lyset på pixel-niveau, altså OLED og QD-OLED (og microLED).
Brugeravatar
Af TBC
#350605
Rasmus Larsen skrev: 24. mar 2023, 12:55 Elden Ring har fået ray-tracing med opdatering 1.09: https://www.theverge.com/2023/3/23/2365 ... date-1-0-9
Desværre ser det (lige som Raytracingen i f.eks. Raytracing-patchen A plague tale: requiem fik på PC, som alene meget skuffende dækkede over Raytraced Shadows) ud til også at være lidt mere af navn end af gavn i Elden-Ring også, idet der er kun tale om mindre hardwarekrævende RT-strøaspekter og ikke nogen "fuldere" implementering af RayTracing med flere samtlige aspekter "on", inkl. global/direct RT-immumination (som grundlaget for at man kan imho overhovedet kan begynde at tale om mere fuldstændig RayTracing). End ikke reflektionerne er Raytracede i Elden-ring opdateringen (Det er stadig screen space reflections). Implementeringne dækker over Raytraced ambient occlusion og shadows. Det er naturligvis velkomment, men den slags småjusteringer der ikke gør voldsommere forskel er desværre også den slags der er med til at give Raytracing et dårligt ry, når og hvis folk associaerer Raytracing til sådanne små forbedringer med enkelte del-aspekter der sættes til "on", men ikke ligefrem gør så voldsom en forskel som dag og nat, alene og i sig selv.

På konsol vil man typisk kunne forvente hvad der svarer til low eller en mere custom lower than low setting når det handler om tilsvarende Raytracing settings på PC, men selv maximum settings på PC i videoen her udgør jo en ret beskeden forskel i forhold til off, i andet end meget specifikke situationer: :(
Rasmus Larsen skrev: 24. mar 2023, 12:55 Cyberpunk 2077 får path-tracing (også kendt som fuld ray-tracing), dog lyder det som om, at det kun er på PC med seneste Nvidia GPU'er: https://www.eurogamer.net/cyberpunk-207 ... next-month
Path-tracing, som er en specialiseret mere fokuseret form for RayTracing, er teknisk set faktisk en mindre fuld RayTracing end "fuld Raytracing" er det, hvordan man så end vil definere hvor målepælen for fuld Raytracing står. Med path-tracing er det ikke alle mulige tilfældige Rays (eller stråler) der bliver brugt til at danne den endelige farve og lysstyrke på de pixels der rammes. I pathtracing er det primært den mere sandsynlige andel af stråler som enderesultatet der samples; dem der rejser den mest sandsynlige vej eller "path" relativt til kameraet og hvad der ses (her af navnet path-tracing), mens der er skruet ned for samplede rays mht de øvrige strålers refleksioner af reflektioner og diverse brydninger og deres indbyders mindre påvirkninger uden om denne mere idelle raytracede sti eller path. Så i stedet for at følge masser af mindre betydende direkte, indirekte stråler og reflekterede stråler med til sammenligning langt mindre betydning for det endelige resultat gennem hele scenen, så fokuserer path-tracing algoritmen meget mere fokuseret på den mest sandsynlige vej for lyset set i forhold til "kameraets" placering. Man kan vel sådan, måske lidt søgt, men i mangel af bedre association, sammenligne det med at man når man sampler lyd digitalt ofte skærer en del af frekvenserne væk man alligevel ikke kan høre, når man f.eks. kun digital sampler 44.1 Khz til en CD eller streamingtjeneste. Det betyder ikke alverden for den endelige oplevelse for langt de fleste, men sparer en masse data. Hardcore lydentuisiaster kan naturligvis beklage sig over manglende interfererende lydbølger som giver musikken og lyden i de frekvenser man rent faktisk kan høre en mere organisk og realistisk klang og kant, mens det ikke er noget der er af betydning for den mere casual lytter - Håber det giver mening.

Og nå ja, pointen med Path-tracing er naturligvis, at når man på den måde fokuserer og dermed sparer ét sted, og kun sampler de mere sandsynlige ray-path's, så kan man i stedet skrue op på andre håndtag for andre parametre, som f.eks at indtroducere flere raytracing features/aspekter, opskalere antallet af samples og bounces for de rays man mere fokuseret path-tracer og dermed øge nøjagtigheden. Man kan kan også øge opløsningen hvormed det sker, f.eks opløsningen på refektioner, hvilket man netop har gjort i den kommende Overdrive Raytracing mode, hvor reflektionerne endelig bliver i fuld opløsning. Det man normalt forbinder med mere fuld RayTracing er nok global illumination og direct lightning, dette opskaleres også i den kommende overdrive mode og jeg tænker at det at path-tracing ofte åbner op for sådanne større og fuldere Raytracing implementeringer, inkl. brugen af bl.a. mere global/direct raytraced illumination, er grunden til at man associerer path-tracing til "fuld raytracing" selv om det egentligt er en begrebsforvirring. Og så hænger det nok også sammen med Nvidia's marketing om at Cyberpunk 2077 med pathtracing bliver "a sneak peek into the future of full ray-tracing" men som de da også fortsætter, så handler det egentligt mere specifikt om: "With full ray tracing, now practically all light sources cast physically correct soft shadows" https://blogs.nvidia.com/blog/2023/03/2 ... suals-gdc/ ...Jeg ville faktisk slet ikke overraskes hvis fremtidige kort kom til at hedde PTX 50xx i stedet for RTX 40xx i maketings hellige navn.

Skønt lille demo:


Hvor vidt der kommer en mindre path-tracing update af Cyberpunk 2077 til konsol er imidlertid et godt spørgsmål. Umiddelbart tror jeg det dog ikke i betragtning af hvor lidt RayTracing der aktuelt er blevet plads til i det. Nuværende konsolgeneration er sagt uden omsvøb slet og ret ikke kraftigt nok udrustede hardwaremæssigt til "fuldere raytracing" til i forvejen grafisk tunge AAA titler og mere meningsfulde Raytracing opgraderinger i en titel som Cyberpunk 2077 - i hvert fald ikke uden at der skrues voldsomt ned for andre håndtag og parametre inkl. detaljegrader og renderopløsning til pænt under det nuværende 1440p@30fps render forbundet med den eksisterende Raytraced [Shadows] mode. Skulle jeg tage et gæt, så tror jeg at det vi kommer til at se i nærværende generation er en fortsættelse af at vi fortsat kommer til at se meget begrænsede Raytracing implementeringer på konsolerne, mens samme titler også som hidtil med lidt held kan få flere Raytracing aspekter på PC eller med uheld blot de fuldstændigt samme features med mulighed for at stille højere settings i dem (typisk flere samplede rays). I UE5's vedkommende kommer vi på konsollerne nok især til at se titler med Lumen, med muligheden for at hardware accellerere det til mere nøjagtig RayTracing på PC udgaverne i disse titler. Hvor meget og i hvilken udstrækning der bliver lagt kræfter i at udbygge med flere features i den sidste del, som jo globalt set trods alt kun er til et mindre segment af PC spillerne, vil så variere fra udvikler til udvikler og deres ambitioner for den højere ende af deres projekt. Men i denne konsolgeneration ville jeg nok sætte min lid til teknikker som Lumen mere end noget andet, for at få mere at se en lidt smådrys med Raytraced shadows og occlusion og i bedste fald begrænset reflection. Men Lumen er jo ikke helt tosset, det tager jo trods alt en med lidt længere ned af vejen og snører da i det mindste snørrebåndende på skoene før man træder ud på vejen mod "fuld raytracing".

Skal man opsummere RayTracing status for Cyberpunk 2077, så er sagen den at Raytracingen i Cyberpunk 2077 på konsollerne er begrænset til low-resolution Raytraced shadows, mens reflections er baserede på screen-based teknikker og der heller ikke er nogen Raytraced baseret lightning på tale.

Den nuværende version på PC har aktuelt Raytraced shadows, Raytraced reflections og Raytraced lightning.

Det som den kommende Overdrive version tilføjer er så Multisample Direct Illumination. Dvs hver enkelt lyskilde's (f.eks. et neonskilt, solen eller en lampes) lysstårler (og lysstrålens farvenuancer) traces og afsættes over flere bounces til at give fuldere om mere nuanceret direkte og indirekte belysning og refleksioner. I den nuværende PC RT-version var der alene tale om single bounce RT-lightning, mens man dog kunne skrue op og ned for hvor mange ray's skulle traces Resultatet bliver med multiple bounces nu en mere nøjagtig, nuanceret og homogen global illumination, med bedre mere naturlige refleksioner og selvrefleksioner. Den forbedrede mere fysisk baserede belysning fjerner også behovet for andre okklusionsteknoligier som frakobles og der bliver således også tale om ren Raytraced ambient occlusion - så vidt jeg har forstået det i hvertfald (mht ambient occlusion). Og som nævnt, så bliver RayTraced reflections endelig gengivet i fuld opløsning, yderligere forbedrende deres kvalitet og detaljegrader.

Idet PC versionen af Cyberpunk 2077 i forvejen havde RayTracing på højere niveau end konsollerne, ikke bare mht. ray-count niveauet i den enkelte RT-funktion men også direkte med flere Raytracing features implementeret, så er det naturligvis også med til at tæmme hvor udtalte opgraderingerne bliver - over den nuværende PC version i hvert fald. Men det bliver helt klart mere forfinet og nuanceret end det er aktuelt - Sammen med den nye HD texture pack (et mod af de samme folk som lavede den HD texture pack der er blevet en intergreret del af Next-gen versionen af the Witcher 3) skal det nok blive et rigtigt godt resultat i sidste ende - Desværre findes der endnu ingen vidoer af de to ting kombinerede, men det skal nok komme en dag når begge dele er ude - Jeg har selv netop ventet på de to ting skulle udkomme, før jeg selv ville kaste mig over Cyberpunk 2077.

RT-Overdrive version:
BilledeFra PC nuværende Raytracing version til PC overdrive Raytracing version:
Billede

HD Reworked Project:


Rasmus Larsen skrev: 24. mar 2023, 12:55Fedt at ordentlig ray-tracing er på vej ind i spil. Det ser virkelig godt ud på skærme, der kan styre lyset på pixel-niveau, altså OLED og QD-OLED (og microLED).
HELT enig! En PS5 Pro/og opdateret Series X med ambitioner om at kunne løfte mere Raytracing ville også kun accellerere fremkomsten af det, mens vi venter på en PS6 og XBox 'et eller andet' til forhåbentligt for alvor at drive det frem.
#350635
Jeg har ikke arbejdet med hverken ray-tracing eller path-tracing, så min viden er begrænset til at betragte det i brug. Det er nok et definitionsspørgsmål – krydret med en del marketing – men min forståelse er, at path-tracing er skridt efter ray-tracing, groft sagt.

Nvidia har publiceret denne artikel, der gennemgår koncepterne og det historiske aspekt: What Is Path Tracing?

Men uanset om man taler ray-tracing eller path-tracing skal man, som du nævner Torben, holde for øje, at der er mange forskellige grader af det. I takt med, at processorer bliver bedre, kan man tage flere og flere elementer i brug og øge opløsningen på ray/path-tracing.

Eller kort sagt kan man vel sige, at "fuld" ray/path-tracing er årsagen til, at de nyeste animationsfilm typisk har set mere realistiske ud end computerspil. Det kræver rigtig meget processorkraft.
Af VILLAFOREVER
#350637
Jeg så lige igår på PSN at der snart kommer Dead Island 2 til bla. PS5

Er der nogle der kender spilserien, som kan anbefale det? Ser monster fedt ud. Det udkommer d. 21/4 23.

Er der nogle herinde som skal have det?
Brugeravatar
Af Naiera
#350647
Det burde i hvert fald virke.

Sjovt, at Sony-hovedsættet ikke bare uden videre virker med Sony-konsollen...
Brugeravatar
Af Naiera
#350651
Jeg søgte på det nævnte headset og “ps5”, og ud fra første resultat skulle det altså virke.
  • 1
  • 190
  • 191
  • 192
  • 193
  • 194
  • 205