Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#345545
MM. Det vil du nok også mene om dette. :)

Billede
Bemærkede i at Henrik Baron Vejrup, i sin YouTube video nåede frem til. -

BeoSound Theatre soundbar + LG 65 tommer G2. 4K. OLED TV.
+ div. beslag og gulvstand med drejefunktion. Samt fjernbetjening.
Bang & Olufsen pris 116.000.700. Kr. Hvad er jeres mening om den pris ?

Billede
O_O Jeg vil mene at selv guld kan købes for dyrt.
Brugeravatar
Af Millemis
#345559
Det tror jeg da ikke Peter Pan tænkte så meget over, da han i sin tid købte hans BV7-40 baserede set….
…..hvor han så oven i købet måtte skifte fra et MK2 til et MK3.
Lad os høre ‘hvor meget guld’, det kostede dengang (og sæt det så også i relation til datidens købekraft).

M :D M
Brugeravatar
Af Millemis
#345570
Fint nok at du fik ‘messerabat’ - mon ikke de allerede vidste, at det/MK2 var en udgående model.
Og fint nok at køberen til din MK2-skærm ikke vidste bedre.

Iøvrigt synes jeg, at prisen på det Theatre-setup, som jeg skal bruge….hvis da det sker….er rimelig.
Det er nemlig kun en BS Theatre inklusive medfølgende bord-/vægbeslag plus det 65” G2-LG-tv, der jo købes seperat.
Jeg har nemlig hverken brug for drejehalløj eller stand på gulv.
En BROne/bt har jeg i forvejen 😉

MM
#345624
April 2009. B&O vil spare os for overflødig information.

Hos B&O i Struer er afdelingen for servicekommunikation med hele vejen, når et nyt produkt
udvikler sig fra tanker og streger på en computerskærm til noget fysisk og håndgribeligt.

Vi prøver på at være et filter, som sorterer det fra, der er overflødigt, og som sørger for, at der
ikke ryger nogle af ingeniørernes fagtermer med, forklarer Majken Lauritsen, afdelingsleder i
servicekommunikation. Vi får f.eks. alle de menuer, som kunderne får at se, til gennemsyn.
Så afgør vi, om det er de rigtige termer, man bruger, siger hun. De ansatte i afdelingen for
servicekommunikation er hovedsageligt universitetsuddannede "sprogfolk", cand.ling.merc.
'er, der ved alt om, hvordan sproglig information skal organiseres, så den bliver både brugbar
og tilgængelig.

B&O har i mange år været kendt for deres gode brugermanualer. Men med det nye Beo-
Sound 5-anlæg, der er på vej ud i butikkerne, tager man skridtet videre, og gør det endnu
nemmere og mere intuitivt. Førhen fulgte der typisk to tryksager med et produkt fra B&O -
en lille manual til kunden og en noget længere og meget mere grundig sag, som forhandlerne
og teknikerne havde brug for. Fremover får kunden kun den lille tryksag at se. Det er en lille
og lækker sag, hvor de forskellige afsnit er pædagogisk delt op med faneblade. Vi har gjort
det enkelt for kunden. Og manualen, der følger med BeoSound 5-anlægget, har et
"easy-use-afsnit", hvor de helt enkle funktioner er beskrevet. Mere behøver man ikke at vide
for at komme i gang, forklarer Majken Lauritsen.

Der er også gjort plads til et afsnit om, hvordan man sætter anlægget op - men det får man
kun brug for, hvis man af en eller anden grund ønsker at flytte sit anlæg. Hos B&O anbefaler
man, at det er forhandleren, der står for arbejdet med at sætte anlægget op og slutte det til.

Der bliver ikke brugt mange ord, i den nye manual. Derimod er der små, forklarende billeder,
som viser, hvordan man skal gøre. Og at et billede fortæller mere end tusind ord, er en
sandhed, der ikke er blevet mindre rigtig med årene. Hos B&O har de også sparet på ordene
i erkendelse af, at de mennesker, der køber B&O, er begavede mennesker. Vi møder kunderne,
der hvor de er. Og hvis de kommer til en menu, hvor de skal svare ja eller nej, behøver vi ikke
at forklare dem, hvad der sker, hvis de trykker det ene eller det andet. Det regner de selv ud,
siger Majken Lauritsen.

B&O har taget konsekvensen af, at det trykte medie ikke længere er den eneste måde, man
kan formidle oplysninger, Derfor bliver internettet en vigtig medspiller i den strategi, firmaet har
søsat sammen med BeoSound 5. Alt det svære, alt det forhandlere og teknikerne har brug for
at vide, kommer ikke længere på tryk. Det kan de fremover finde på en hjemmeside, hvor
produktet er beskrevet meget grundigt.

Også kunderne får deres egen elektroniske hjælper. På B&O's hjemmeside er der et område,
som hedder kundeservice, og her vil man også kunne finde en "FAQ" - på dansk "ofte stillede
spørgsmål", hvor man kan finde svar på de ting, der ikke fremgår af den medfølgende manual.
Hvis et spørgsmål flere gange dukker op telefonisk hos kundeservice, så vil vi lægge det på
siden, forklarer Majken Lauritsen.

B&O har fået testet sit koncept hos et svejtsisk firma, der er specialister i denne form
kommunikation. Testen viser, at måden B&O forklarer sig på, er det hidtil mest brugervenlige,
Verden har set. / Af Jøer Larsen. Nordjyske.dk
____________________________________________________________________________

Min konklusion. Dette var hvad B&O ville opnå med deres spareiver: -

'Der er gjort plads til et afsnit om, hvordan man sætter anlægget op - men det får man kun
brug for, hvis man af en eller anden grund ønsker at flytte sit anlæg. Hos B&O anbefaler
man, at det er forhandleren, der står for arbejdet med at sætte anlægget op og slutte det til'.
  • 1
  • 281
  • 282
  • 283
  • 284
  • 285
  • 326