mads.hildebrandt skrev: ↑7. dec 2021, 21:26
Tak for jeres svar alle sammen. Valget endte på et C1 55”. Jeg har tænkt mig at sætte mig så godt som muligt ind i at kalibrere det selv. Har set 117 videoer på YT omkring det
Men har lige 1 spørgsmål:
Hvordan laver man en profil til spil og en til film?
Der er allerede en profil kaldet Spil i skærmen. Til film kan du bruge en af de andre (f.eks. ISF Ekspert). Som Torben nævner så bør LG C1 automatisk kunne skifte til Spil-profil, når den detekterer en spilkonsol. Den skifter dog ikke ud af Spil-profil igen, når du sætter en film på. Det bliver først muligt, når PS5 senere får opdatering til ALLM. Det er det som omtales her (det virker allerede på LG TV):
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1633615202
Se vores forslag til billedkalibrering af LG C1 her:
https://www.flatpanels.dk/fokusartikel. ... 1439453137
Ift. spilprofilen så kan samme indstillinger overordnet bruges, men du skal slå TruMotion helt fra.
Vær opmærksom på, at vores kalibreringsforslag dækker SDR. På HDR-signaler fra f.eks. PS5 er 'Biograf' og 'FilmMaker' profilerne de mest præcise i LG C1. Indstillingerne fra disse kan kopieres over til Game HDR-profilen i LG C1, men igen skal du sikre dig, at TruMotion er slået helt fra.
Der skal så også udføres en HDR-kalibrering på PS5, hvilket sker i konsollens menuer. LG C1 bør først sættes til 'HGiG' under tone-mapping indstillingen (det har intet med HGiG-systemet at gøre, men det er hvad LG kalder indstillingen).
Derudover bør du på PS5 aktivere match-funktionen til skift mellem SDR og HDR. Ellers konverteres alt – spil og film – til HDR-format, hvilket i praksis betyder, at alt indhold der ikke er i HDR ser forkert ud. Læs mere her:
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1618397612