Dolby Vision gaming er blevet klar på Xbox Series X, Series S
Vi har kigget lidt på det i Xbox betaerne, men ikke nok til at komme med en fast konklusion. Vi har dog nogle tanker.
Et par ting at være opmærksom på:
- Xbox kan automatisk 'konvertere' spil i normal HDR10 til Dolby Vision. Det vil nok snyde en del folk til at tro, at spillene rent faktisk er i Dolby Vision-format. Det er dog indtil videre kun en håndfuld spil, som kører i Dolby Vision.
- Fordele ved Dolby Vision ift. HDR10 til spilbrug? Ifølge Microsoft er det, at HDR10 bruger statiske metadata, så signalet sendes bare afsted. Dolby Vision bruger dynamiske metadata, så TV'et kan kommunikere sine billedegenskaber over HDMI-forbindelsen til Xbox. Det gør dels at det overordnede billede kan tilpasses, dels at billedet kan tilpasses ift. scenen i spillet.
- Der er et nyt 'Dolby Vision for Gaming' håndtag under skærmindstillinger på Xbox (se screenshot nedenfor). Hvis I ikke ser det, så skal Xbox genstartes, oplyser Microsoft. Spillene skal også genstartes.
- Foreløbigt er det kun nyeste LG TV som kan afvikle Dolby Vision i 4K 120Hz, så på andre TV-skærme med HDMI 2.1 bliver det et valg mellem HDR10 i 4K 120Hz eller Dolby Vision i 4K 60Hz.