Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af TBC
#332761
Rasmus Larsen skrev: 1. jul 2021, 07:25Streaming er jo ikke kun codec. Det er også kopisikring, container, CDN, app/web-implementering og meget andet. Der kan være begrænsninger i alle led, som man må forholde sig til.
- Kopisikring er ikke specifikt knyttet til bestemte bitrater.
- Containere kompatible med HEVC ville ikke have problemer med laveste level - for så ville de reelt være 100% ubrugelige/inkompatible som HEVC containere.
- CDN kunne være en potentiel forklaring, hvis der skulle være brug for at holde presset på netværket nede, hvilket dog er svært at forestille sig nødvendigt i Apple's tilfælde.
- app/web-implementering - Ja her ligger der masser af faldgruber og stopklodser. Men den del omhandler så gerne alt muligt andet imellem himmel og jord end lige hvilke bitrater der inden for de etablerede codec standarder kan slynges efter og dekodes af et kompatibelt TV. Her kunne man sagtens få problemer med f.eks. kopisikring eller containere, men ikke nogle direkte uoverstigelige problemer i forhold til hvilke bitrater der kunne håndteres ude ved en bruger med kompatibelt udstyr.
Rasmus Larsen skrev: 1. jul 2021, 07:25[..] Disney pga. MLB BAMTech og Apple sikkert fordi de har nogle af de samme underleverandører, der kender til udvikling af universal-app. På streaming er Apple en lille aktør ift. Netflix, og uanset om de har flere penge end man kan forestille sig, så kan de jo ikke ændre på de begrænsninger, der findes i enheder fra andre producenter.
Men hvilke enheder findes der måske som kan modtage Apple TV+ men ikke kan modtage Disney+ og/eller Netflix's indhold? ...som Apple i modsætning til de andre derfor måtte være nødt til at tage ekstra hensyn til ved at sende <10 Mbps til, mens Netflix kan sende væsentligt højere og særligt Disney kan sende det dobbelte til samme enheder? Nej, vel - det giver ikke mening.

En ting det lyder til vi kan være enige om er at appen kan have mangler og udfordringer, mens det er af nødvendigt grundet de benyttede enheder der streames til - For så ville det samme gøre sig gældende for andre udbydere også - Det er i hvert fald det der er min helt grundlæggende pointe. For når Netflix og Disney kan levere omkring det den dobbelte bitrate til disse enheder, Disney også via universal app der sender meget tættere på det samme som Apples bitrater til egne enheder end hvad Apple sender til samme enheder, så dikterer logikken at det også vil kunne være fuldt ud muligt for Apple at gøre det.

Det er så der at der er mit budskab, at status ikke er godt nok eller noget vi som brugere bare veltilfredse skal sidde og nikke smilende og godkendende til fordi det lige er Apple og denne gang ikke HBO eller Amazon, som jeg åbenbart frit kan kritisere uden at møde modstand eller at det betragtes som at fare i flint. Jeg mener også at vi i hvert fald på sigt bør forvente noget bedre og et fix på problemet, særligt fra så resourcestærk en spiller som Apple der også allerede har vist interesse i at tilbyde højere streamingkvaliteter. Ellers vil konstellationen jo længere tid der går, virkeligt begynde at tage sig suspekt ud. Jeg regner da med at vi begge både forventer og håber på forbedringer og også anskuer det som rimeligt at kunne forvente, uden at det at kritisere at man langt fra er i mål med HBO, Amazon og Apple TV+ er at regne som at gå i flint.
Rasmus Larsen skrev: 1. jul 2021, 07:25Hvad jeg derimod ikke forstår er, at man som tech-interesseret ikke kan blive begejstret for, at nogen aktører forsøger at hæve barren. Om det er så er Sonys Bravia Core, Apple TV+ og iTunes eller UHD Blu-ray.
Det forstår jeg heller ikke. Jeg tænker alligevel af konteksten at det er mig der hentydes til? Men jeg er altså særdeles begejstret for især UHD-Blu, har rost Netflix for at gå forrest med hensyn til at hæve lydkvaliteten, hvilket kan have spillet ind på at vi nu også ser samme bitrater hos Apple TV+ og måske også ser dem senere på iTunes og/eller Disney+ som de pt. mest oplagte. Jeg omtaler også Apple TV+ som det bedste streaming-eksempel vi har med deres op til ~24-25 Mbps ABR titler (indeholdende bedre øjebliksbilleder), og jeg har rost at tjenesten begynder at bryde ud af sin walled garden og bliver tilgængelig på andre enheder. Jeg mener ikke at det er at fare i flint at kritisere at tjenesten tidligere har været lukket i en walled garden - Der er også det jeg kritiserer Bravia Core for - Hvorfor er den end ikke på PS4/5 som minimum, så den kunne nå ud til endnu flere, som en af mine andre kritikpunkter i forhold til tjenesten? - og jeg mener også at det er HELT rimeligt og relevant at kritisere både HBO, Amazon og Apple for de bitrater de sender til [3-parts] enheder - og at det er rimeligt at forvente bedre i fremtiden.
Rasmus Larsen skrev: 1. jul 2021, 07:25UHD Blu-ray er på samme måde et fysisk format, der kræver ny HDMI-standard, nyt codec og ikke mindst ny afspiller.
Ja, men det kræver jo ikke et andet eller et nyt HEVC 4K kompatibelt TV at dekode den laveste level og fællesnævner for 4K HEVC standarden - Så skulle man jo til at forestille sig enheder er lå under den laveste 4K HEVC fællesnævner.

Den ydmyghed jeg kan tilbyde er at Apple kan have mødt nogle udfordringer vi ikke kender og at vi har god grund til at forvente at de løser dem - ellers vil de få et med tiden voksende forklaringsproblem i forhold til at forfordele deres signaler til forskellige brugere, i modsætning til konkurrerende udbydere. MEN der eksisterer omvendt ingen undskyldning for ikke at forbedre status, da det er fuldt ud muligt og det helt åbenlyst ikke er folks hardware i den anden ende der er udgør problemet/flaskehalsen, hvilket ikke alene følger logisk af at at der er tale om laveste 4K HEVC fællesnævner og det bevises af det forhold at både Netflix og Disney+ (og i udlandet også andre 4K tjenester) streamer i højere bitrater der svarer langt mere til Apple's normale bitrater til egne enheder end de svarer til de nuværende Apple <10 Mbps til nøjagtigt samme enheder som Disney sender omtrent det dobbelte til.

Så det må det da være rimeligt at forvente at Apple før eller siden får det fikset, hvis det ikke skal begynde at tage sig suspekt ud.
Brugeravatar
Af Naiera
#332762
:s
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#332763
Er glasset halvt fyldt eller halv tomt? :)

Hvis Apple TV+ strategien var at differentiere imellem platforme, så tror jeg ikke, at det ville være i form af bitraten. Det er et koncept størstedelen af kunderne ikke kan forholde sig til, og selvom der er visuel forskel, så kræver det side-om-side test. Hvis det var strategien, så havde de nok i stedet forbeholdt Dolby Vision og Dolby Atmos til egen platform – eller helt have undladt at tilbyde appen på andre platforme.

Mit gæt på, hvordan universal-appen er opbygget:
- En modificeret udgave af denne side, i et webview: https://tv.apple.com
- Læg webview i en container til hver af de forskellige platforme, så det kan udgives som app.
- Lav et simpelt tjek: Understøtter enheden MPEG4 AVC, understøtter enheden HEVC. Så serveres en streaming-trappe i det understøttede codec. Men tjekket er overordnet, hvorfor man har valgt laveste fællesnævner, altså en MPEG4-profil, som alle enhederne kan håndtere, og en HEVC-profil, som alle 4K-enhederne kan håndtere. Som nævnt detekterer appen tilsyneladende ikke enhedens fulde egenskaber. Skulle det detekteres særskilt for hver enhed, så bliver opgaven med kompatibilitetstest tilsvarende større – jeg tror slet ikke Apple kompatibilitetstester hver enhed. At et stream slet ikke virker vs. at det virker ved lavere kvalitet er jo et nemt valg mellem 2 onder. En aktør som Netflix laver kompatibilitetstest af enheder og det er i senere år flettet sammen med deres 'Netflix Recommended'-program. Det er en kæmpe opgave, som de har et helt hold ansat til.
Brugeravatar
Af TBC
#332782
Rasmus Larsen skrev: 2. jul 2021, 05:55Mit gæt på, hvordan universal-appen er opbygget:
- En modificeret udgave af denne side, i et webview: https://tv.apple.com
- Læg webview i en container til hver af de forskellige platforme, så det kan udgives som app.
- Lav et simpelt tjek: Understøtter enheden MPEG4 AVC, understøtter enheden HEVC. Så serveres en streaming-trappe i det understøttede codec. Men tjekket er overordnet, hvorfor man har valgt laveste fællesnævner, altså en MPEG4-profil, som alle enhederne kan håndtere, og en HEVC-profil, som alle 4K-enhederne kan håndtere.
Der er vi enige - det er et udmærket gæt som jeg sagtens kan tilslutte mig.

Men der hvor det bare ikke forklarer aktuelle forhold og status er at laveste 4K HEVC fællesnævner som vedvarende betonet altså ikke er <10 Mbps. Til gengæld åbner situationen og dit skriv ovenstående op for en anden association; en anden interessant spekulation: Er universal-appen overhovedet kommet/udbygget så langt at den differentierer imellem AVC og HEVC kompatible enheder? For er den aktuelt AVC til alle enheder, uanset deres HEVC kompatibilitet, så kan det ekstremt lave bitrate-forhold jo pludselig forklares i at den maksimale bitrate for AVC - på nogle enheder - jo netop er 10 Mbps som laveste fællesnævner, mens der stadig samtidig sagtens kan sendes Dolby Vision metadata i en AVC stream og container. Nu er der naturligvis tale om spekulation, da vi ikke kan få verificeret codec, men hvis det var sådan det hang sammen, så ville vi dog pludselig kunne stå med en rationel forklaring på de ellers helt uforståeligt og unødvendigt lave bitrater og samtidig forvente at bedring kommer samtidig med at appen opdateres til at der blev åbnet op for så meget som bare 4K HEVC lavelste fællesnævner på HEVC kompatible enheder, hvilket følger rationelt af både HECV specifikationerne for laveste 4K HEVC fællesnævner og f.eks. af eksemplet Disney+ via universal app på samme enheder som yderligere et bevis derfor.

Uanset baggrund er det i hvert fald noget vi har ualmindeligt god grund til både at håbe og forvente at Apple får løst, til både brugernes og egen fordel - Ellers kommer det jo til at reflektere dårligt tilbage på dem som udbyder, hvilket der vel ikke burde være hverken noget halv-kriminelt eller :s i at påpege, bare fordi det er Apple og ikke f.eks. HBO.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#333037
TV 2 Play siger, at videokvalitet nu er et fokusområde. De ligger pt. i bunden af feltet, så lad os håbe, at det kaster noget konkret af sig snarest.

Status på TV 2 Play: Videokvalitet er næste fokusområde


PS: TV 2 Play har fået Paramount+ ind. Ikke overraskende konverterer de alle de klassiske film til 25fps. Det er ikke så overraskende, da Paramount+ jo gør det samme. TV 2 Play gør det dog også på ny serier såsom Yellowstone, der ligger i korrekt billedhastighed hos Paramount+ selv. Det er et område, som TV 2 Play også gerne må kigge på.
Vedhæftede filer
IMG_1926.jpg
IMG_1926.jpg (1.22 MiB) Vist 2625 gange
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#333091
Til Gyzzo, som opdaterer skemaet:

Der er kommet en del indlæg i tråden, så har prøvet at samle op på seneste udvikling. Se link til indlæg for målinger og mere info.

Paramount+
viewtopic.php?p=330743#p330743

Viaplay 4K sport:
viewtopic.php?p=332020#p332020

DRTV live: 1080p50 med 8 Mb/s bitrate
viewtopic.php?p=332251#p332251

Bravia Core: Vi kunne ikke få den op i højeste gear, men det er stadig rekord på streaming:
viewtopic.php?p=330329#p330329

YouTv: Har (ligesom YouSee) fået 1080p med op til 8 Mb/s bitrate:
viewtopic.php?p=332533#p332533
Af mbm
#333104
Rasmus Larsen skrev: 9. jul 2021, 11:41 TV 2 Play siger, at videokvalitet nu er et fokusområde. De ligger pt. i bunden af feltet, så lad os håbe, at det kaster noget konkret af sig snarest.
Det må vi håbe. Sidder og ser håndbold. Hold nu kæft det er ringe billede.
Virkelig noget man bemærker efter DR's flotte kvalitet på EM fodbold.

Citat fra mine børn "nøj hvor er grafikken dårlig"

Kære TV2 kom nu....
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#333135
Tour de France har også været rimelig sløj streamingkvalitet på TV2 Play.

Ift. Paramount+ hos TV2 Play, så er det også værd at bemærke, at de trækker opløsningen ned i 720p med lav bitrate. Og ifølge Kristoffer, så hakker Indiana Jones og er i zoomet format:

Af mbm
#333137
Men betyder det at TV2 skal kigge lidt på deres app eller er det simpelthen fordi de smider et alt for ringe signal ud?
Synes efterhånden det kan være svært at finde hoved og hale i hvordan man opnår det bedste signal via streaming.
Da en tjenestes kvalitet ikke er ens over alle platforme.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#333139
Så vidt jeg kan vurdere er det igen historien om laveste fællesnævner. Man har lavet en app og streamingopsætning, som kan køre på tværs af enheder, og så har man måtte acceptere forskellige kompromisser. De bør kunne hæve bitraten uden de store vanskeligheder, men opløsning, 4K, HDR mv. kræver nok større indgreb i opsætningen.
Af mbm
#333144
Nu er der jo et forholdsvis stort marked for hifi musikstreamere også i highend klassen.
Det undrer mig at der slet ikke er lavet noget til filmstreaming. Her er det vel stadig appleTV til blot 1500 kr der er "highend".
Før hen var der jo blu-ray afspillere til mange tusinde kroner, men det er som om at efter streaming har overtaget er markedet dødt mht afspillere.
  • 1
  • 35
  • 36
  • 37
  • 38
  • 39
  • 48