Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#326538
Hej igen - jeg kan forstå, at du er ved at skifte flere tv samtidig og går videre fra sommerhuset til soveværelset ...

Jeg har en kort overgang haft "besøg af" HX800 i 40", men det passede i hvert fald ikke ind i vores sammenhæng (som tv i et køkken/alrum) - og så havde det i øvrigt også en væsentlig pixelfejl, som Wupti.com efter meget lang betænkningstid og et fuldkommen absurd forløb vist nok endte med at anerkende (det er en uge siden jeg returnerede det, og jeg har i hvert fald ikke fået pengene retur. Men omvendt er der nok ikke så meget at undre - det tog også næsten tre uger overhovedet at få dem til at forholde sig til det, og der kom sådan set først gang i det, da jeg af to omgange skrev på Trustpilot - så er I advaret mod Wupti.com ...).

Men tilbage til tv'et. Jeg synes, at det er et godt tv til prisen (jeg gav i sin tid 3000 kr.). Det har fin kontrast og - så vidt jeg kan se bortset fra den konkrete fejl på det, jeg havde fået - rigtig fin billedbehandling, sortniveau mv. Panelet er et LCD VA, så det er ikke så underligt, og i den forstand kunne det være oplagt i et mørkere rum som et soveværelse.

Men, og der er et meget stort men, betragtningsvinklerne er helt på månen. Hvis man bevæger sig blot få cm væk fra midteraksen, så blegner farverne, og det gælder sådan set både lodret og vandret. Jeg var meget overrasket over, at det var SÅ voldsomt. I praksis mener jeg, at tv´et er ubrugeligt, hvis ikke man sidder lige midt for - og det ved jeg ikke, om du/I gør i soveværelset. Ydermere på minussiden tæller dårlig smart-funktion, med få apps. Reelt er det vist DR, Youtube, Netflix og Viaplay af de store, men altså ikke eks. HBO og Disney+, så hvis du vil se det, så må du købe en smart stick eller lign. oveni.

Du kan f.eks. læse om tv'et her:

https://www.lydogbillede.dk/test/panaso ... 20ehx830e/

https://www.whathifi.com/reviews/panasonic-tx-58hx800b

Bemærk, at ift. problematikken omkring, hvor dårligt tv'et er ift. betragtningsvinkler, så finder jeg det væsentligt underbelyst i de to artikler - men måske er det værst i 40", som du efterspørger.

Ellers er der jo Sony XH80/XH81 i 43 tommer. Den er jævnligt på tilbud til 3500,- og har IPS panel. Det betyder bredere betragtningsvinkler, men også dårligere sort og kontrast. Men det er til gengæld Android-baseret. Det samme gælder Sony XH8505, som er på tilbud denne weekend til 5000,- og som ift. det førstnævnte bl.a. udmærker sig ved 100/120 Hz panel. Det er i øvrigt et sådant, jeg har købt i stedet, ved HFK, og nu venter med spænding på.

Ellers er andre forslag vel 43 Q60T fra Samsung (det har VA panel), LG ´s billigere modeller med IPS osv.
#326989
Jamen, tillykke med det. Jeg håber, at du bliver glad for den - og det gør du nok især, hvis din seng ikke er placeret mange mm skævt for tv'et. Det kunne være spændende, hvis du skriver lidt om dine indtryk, når du har fået det hjem.
#327181
Hej Jensholm: Som jeg skriver overfor, så var min indvending mod skærmen først og sidst betragtningsvinklerne, og det gælder sådan set både vandret og lodret. Det var i hvert fald helt håbløst i den sammenhæng, hvor jeg skulle bruge det: i et køkken-alrum, hvor man i sagens natur sjældent sidder "midt for", men bevæger sig lidt rundt, forskellige pladser ved bordet, ser en tv-avis under madlavning osv. Måske var/er jeg ekstra følsom overfor det, men jeg kunne simpelthen ikke abstrahere fra, at farverne blegner markant og meget hurtigt, hvis blot man bevægede sig få cm. væk fra midteraksen. Det gjaldt både, hvis man satte sig ned (tv'et hænger af forskellige grunde lidt højt") og hvis man eks. sad på den forkerte stol, bevægede sig 10 cm til siden osv. Det gælder i hvert fald i 40 tommer versionen. To personer - og da slet ikke flere - ville således også vanskeligt begge kunne få det optimale udbytte af det, med mindre de sidder på skødet af hinanden ... Du kan jo se, om du oplever det samme eller om jeg blot har været ekstra kritisk i situationen.

Nu har jeg købt et Sony XH8505, og det er med et IPS-panel helt perfekt til formålet - men har til gengæld ganske givet ikke samme sortniveu, kontrast osv. Faktisk er det på de parametre og ift. motion overraskende meget under mit stue-tv, et 7 år gammelt Panasonic VT60, men det må jo så være sådan, for udvalget i 40-43 tommer er simpelthen ikke bedre.

Hvis det, du spørger om, er den konkrete fejl, som tv'et have, og som gjorde, at jeg ikke bare kunne levere tv'et tilbage inden for fortrydelsesrette, men afstedkom, at det endte i en - langvarig og besværlig - reklamationssag med Wupti.com, der efter meget lang tid endte med at give mig mine penge tilbage, så havde det eksemplar, jeg modtog en markant transportskade eller måske en skade, som det havde fået ved en tidligere "ejer", der så bare havde leveret det tilbage. Der var en hel plamage af "døde" pixels øverst på skærmen, på størrelse med en knyttet hånd. Det har jo ikke noget med tv'et og dets kvalitet at gøre, men det gjorde i hvert fald, at jeg ikke rigtig havde noget valg end at reklamere. Efter den omgang med Wupti.com køber jeg heller ikke lige tv ved dem eller deres søsterforretninger, Bilka og Føtex igen, og så er det jo ikke rigtig nogen mulighed at få et HX800, selv om jeg havde villet.
#327634
jensholm skrev: 15. feb 2021, 21:17 Har lige kigget kort på det inden jeg skulle på ferie. Umiddelbart er billedkvaliteten vanvittig god, men har ikke testet det i total mørke psv endnu. Hvilke fejl havde dit, SPV?
Og hvordan er bedømmelsen nu, hvor du vel har haft tid til at teste det godt igennem?
#327790
Må give dig ret i at betragtningsvinkler er helt håbløse. Virkeligt flot billede når man ser det forfra, men bare lidt fra siden går det helt galt. Men til vores brug er det fint, da vi altid ligger i sengen ligefor tvet så ikke oplever det