Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Af CasperJuhl
#313836
Jeg skal købe nyt TV, og har en forkærlighed for Samsung og har derfor bestilt et Samsung Q77T 75”. 


Jeg planlægger yderligere at købe den nye Sonos Arc Playbar højtaler, som understøtter Dolby Atmos, samt indgangen eARC(hvilket var grunden til jeg valgte at opgradere til en 2020 model fremfor 2019). 
Sonos Arc har ikke en HDMI indgang, til passthrough lyd. 



Jeg læser så at Samsung Tv generelt, ikke kan udsende “korrekt” Dolby Atmos direkte fra Tv’et, fra blandt andet de indbyggede apps.

Jeg har forsøgt at tilrive mig så meget information som muligt.
Og som jeg kan forstå, kan Samsung TV kun sende Dolby Atmos komprimeret ved hjælp af Dolby Digital +. 
Men jeg kan se i butikken at under ekspert lyd indstillinger har den en indstilling kaldet Dolby Atmos.

Dolby Atmos skal bruge eARC, for at kunne sende den korrekte lyd ud, så jeg troede at et helt nyt TV fra 2020 med eARC betød at man fik den optimale lyd.

Mit spørgsmål er så, hvis mit nye tv ikke kan sende den korrekte Dolby Atmos lyd, vil man så i det mindste kunne høre tydelig forskel på at den komprimerede lyd er bedre når den kommer igennem HDMI eARC i stedet for almindelig HDMI ARC.


Jeg er indforstået med at man aldrig får den helt korrekte lyd ud af en Dolby Atmos Soundbar i stedet for det fulde højtaler setup. 


Dertil ville jeg også gerne høre om hvis man skiftede til LG eller Sony TV(som tilbyder korrekt Dolby Atmos direkte fra TV’et) ville den ukomprimeret Dolby Atmos lyd så være betydelig bedre end den komprimeret lyd fra eARC, jeg ville modtage med mit nuværende setup. Taget i betragtning at lyden skal sendes fra en Soundbar og ikke et korrekt Dolby Atmos fuld setup.

Jeg er I tvivl om jeg blot smider unødvendige penge efter HDMI eARC indgangen og det alligevel ikke kommer til at gøre nogen reel forskel.

Er der eventuelt en som har en Dolby Atmos Soundbar forbundet direkte til Tv’et og kan vise om den indbyggede Netflix app viser ATMOS logo ved de film som har det, uden at man bruger et Apple TV direkte igennem indgangen i soundbaren(hvilket desværre ikke er muligt med Sonos)



Tak på forhånd! :)

Mvh.
#313872
Jeg vil ikke mene, eARC skal være afgørende for dit valg af TV.

Du nævner, Samsung-TV generelt ikke kan sende ukomprimeret Atmos-lyd.
Uden at have tjekket grundigt efter, vil jeg tro, hvis det pågældende TV har eARC, så kan det også sende Dolby True-HD i fuld båndbredde med Atmos, som du også selv er inde på, så mon ikke det "kun" gælder de modeller, der ikke er udstyret med eARC, som er helt nyt for Samsung-TV.

En ting du skal være forberedt på er, at Samsung-TV af nyere årgange (2018 - ) ikke understøtter DTS, hvilket jeg vil mene, er mere vigtigt, end hvorvidt du modtager ukomprimeret lyd eller ej.

Først og fremmest ville jeg vælge det TV, der passer min smag og pengepung ; evt. problemer med afspilning af diverse lyd- og video-formater, kan altid løses ved at investere i en ekstern løsning.

For at kunne udnytte Atmos i en soundbar, kræver det mere end blot udstyr og kildematerialet understøtter det; rummet er rimelig afgørende for resultatet.

Mange er af den opfattelse, at "Atmos" automatisk er lig god lydkvalitet, men jeg mener den grundlæggende lyd er mere vigtig end om Atmos virker eller ej; om du modtager ukomprimeret lyd eller ej, vil heller ikke være afgørende for din lydkvalitet, dog er det er altid rart at vide, man udnytter udstyret og kildematerialet bedst muligt, men hvis det var dit ønske, ville du jo nok søge andre veje end en soundbar...
#313876
Overordnet kan man opdele det i 2:
1. Dekode Dolby Atmos
2. Videresende (passthrough) Dolby Atmos

Nummer 1 omhandler, hvorvidt TV'et kan dekode Atmos, hvilket indebærer om Atmos kan trækkes ned fra iTunes (Apple TV app'en), Netflix osv. Det er ikke teknisk krævende, men det kræver en licens fra Dolby, som Samsung tilsyneladende ikke er meget for at betale for.

Nummer 2 omhandler om Atmos kan videresendes, altså f.eks. fra Apple TV 4K og så videre via TV'ets HDMI eARC port. Her er der også nogle andre parametre, som vil spille ind idet der er forskellige måder at levere Atmos på. Apple TV 4K og Xbox One X (så vidt jeg kan vurdere) udsender det som Dolby MAT 2.0, hvilket indebærer PCM med metadata. F.eks. LG TV har pt. problemer med Atmos PCM via HDMI eARC. Vi ved ikke hvordan Samsung har fået det implementeret endnu, da 2020-generationen er den første med eARC.

Vi har også denne artikel om HDMI eARC, hvis du ikke allerede har læst den: HDMI ARC (Audio Return Channel) og eARC forklaret
#313883
Uden at have testet det personligt, mener jeg godt, at de nye 2020 Samsung tv kan sende Atmos i DD+ container fra de indbyggede apps. Dvs. Netflix og Amazon Prime. Det er i alt fald nævnt i denne anmeldelse af Q95t:

https://www.avforums.com/reviews/samsun ... view.17550

Jeg mener også at have læst, at nogle af 2019 modellerne kunne, selvom de ikke har eARC.
#313885
Ift. af DTS dekodning, ser det ud som om, at de fleste producenter har droppet supporten. LG og Sony havde stadig funktionaliteten i deres 2019 modeller, men LG har droppet supporten i deres 2020 modeller. Det er uklart om Sony stadig har support. Panasonic har vist aldrig haft DTS dekodning i deres tv.

Jeg mener derfor ikke, at man bør basere sit køb på, om DTS dekodning er understøttet eller ej, da det indsnævrer feltet for meget. Så vil det være bedre at opgradere sit lydsystem og vælge et tv med eARC.
#313886
Rasmus Larsen skrev: 8. maj 2020, 10:25 Det er så passthrough fra interne apps?
Ja, det er det de skriver.

De skriver også, og de nye 2020 modeller stadig ikke har DTS dekodning, kun passthrough via eARC.
#313887
Ja okay. Hmm, jeg kan ikke lige umiddelbart overskue de langsigtede implikationer og begrænsninger. Ved du om der findes en liste over indbyggede streaming-apps, som tilbyder Atmos som passthrough?

Jeg frygter, at der kommer scenarier, hvor man kan løbe hovedet mod muren, hvis TV'et ikke har dekodning.
#313889
Rasmus Larsen skrev: 8. maj 2020, 10:52 Ja okay. Hmm, jeg kan ikke lige umiddelbart overskue de langsigtede implikationer og begrænsninger. Ved du om der findes en liste over indbyggede streaming-apps, som tilbyder Atmos som passthrough?

Jeg frygter, at der kommer scenarier, hvor man kan løbe hovedet mod muren, hvis TV'et ikke har dekodning.
Jeg har desværre ikke set en sådan liste, så det jeg skriver, skal selvfølgelig tages med forbehold. I praksis vil jeg dog mene, at Samsung har samme understøttelse af Atmos i apps som LG, Sony, Philips og Panasonic. I DK vil det i praksis sige Netflix, da Amazon Prime kun tilbyder en serie med Atmos (Jack Ryan, sæson 1), og ATV appen p.t. ikke tilbyder Atmos på nogen tv.

Atmos dekodning (til DD+ via ARC) fra eksterne kiler burde ikke være noget et stort problem i praksis, med mindre man er nødt til at slutte sine kilder direkte til tv'et, og enten tv eller AVR/soundbar ikke har eARC.

Selv i disse tilfælde, vil man kunne komme uden om det ved at investere i en HD Fury2.
#313891
Tak, godt input Anders.

Jeg kan godt se, at Atmos kunne trækkes fra Netflix på 2019 Samsung TV i en periode. Ifølge denne her lange tråd, så har en opdatering dog fjernet muligheden for Atmos igen: https://eu.community.samsung.com/t5/TV/ ... 78/page/31

Netflix siger angiveligt, at Dolby og Samsung skal lave en aftale.

Jeg kan nu heller ikke forestille mig, at Samsung får lov til at blive ved med at trække Atmos ud via dette 'smuthul' uden at betale Dolby licens for brug af Atmos i TV. Samsung har ikke officiel Dolby Atmos-support i TV, ifølge alle som vi har talt med. Jeg ville være varsom med at satse på, at det bare fungerer fremadrettet. Hvis Atmos via TV'ets apps er en prioritet for en ifbm. køb, så tror jeg, at man gør klogt i at vælge TV, som officielt har Dolby Atmos.

Jeg så også lige set en anden sag, hvor en kinesiske producent havde fået Dolby Vision en projekter via et smuthul. Det har Dolby nu beordret fjernet.
#313905
Mange tak for en masse gode svar! :)

Jeg faldt lige over en artikkel herinde fra:
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1588750594
som omhandler eARC opdateringen til 2019 Samsung Soundbarer.

Her skrives: "For at få udbytte af HDMI eARC's support af tabsfri lyd (modsat standard HDMI ARC) skal dit TV også understøtte eARC. Systemet tillader, at du tilslutter en Blu-ray-afspiller med Dolby Atmos (i Dolby TrueHD) - eller et andet tabsfrit lydformatet - direkte til TV'et, som så kan videresende lyden i fuld kvalitet til soundbaren via eARC. Dermed kan du undgå at tilslutte afspillere med HDMI direkte til soundbaren."

Her antager jeg at Sonos Arc, vil fungere på samme måde da den også understøtter eARC. Og jeg er jo ret interesseret i sidste sætning, da Sonos ikke har en HDMI indgang, så indholdet skal komme igennem TV'et eller fra afspiller forbundet til tv'et.
Så hvis jeg benyttede mig af en Blu-ray afspiller, som understøtter Atmos, ville jeg kunne få tabsfri lyd ud?

Jeg ved ikke om jeg har misforstået konceptet. Men hvis en af kravene for tabsfrit TrueHD er at HDMI skal have eARC, for at have bredde nok til at medfører ukomprimeret Atmos lyd, men der kun er én indgang af disse på både TV og soundbar, som er forbundet sammen. Hvordan kommer den "rigtige lyd" så fra blu-ray/PS4 til TV'et og derefter ned i soundbaren, når forbindelsen mellem blu-ray og TV ikke er eARC?
#313906
Man skal sgu holde tungen lige i munden, for at kunne sluge al den information vedr. alle formater/standarder/licenser mm.
Ikke noget at sige til, folk (inkl. mig selv) er forvirrede!
I mange tilfælde bliver man næsten nødt til at forsøge sig frem, om det virker eller ej, da det kan være svært at læse ud fra specs. alene; havde ellers håbet på, eARC var åbenbaringen, som skulle gøre diverse spekulationer til en saga blot, men åbenbart er det ikke tilfældet?
Af George1
#313907
Hm er atmos ikke bare for lydnørder der ønsker soundbar plus baghøjtalere, er vel ikke nødvendigt for os som bare ønsker en go soundbar tror ikke det bliver et must for mig.
#313928
Nu har Atmos ikke så meget med baghøjttalere at gøre, og tråden har vel også drejet sig ind på andre områder, om hvad der er muligt og ikke muligt, ellers er jeg enig med dig i, at mange går for meget op i specs., i dette tilfælde Atmos, i stedet for at koncentrere sig om den egentlige lydkvalitet, men det er jo et "trick", fabrikanterne benytter til at forsøge at sælge flere produkter i kampen mod konkurrenterne.

Det samme er tilfældet, hvor mange er optaget af, om deres TV har 100 Hz eller Dolby Vision, i stedet for at kigge på den generelle billedkvalitet...