Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#302038
Hejsa,

Det står til 9999 kr. hos Elgiganten. Og jeg tænker, det er en god pris.

Jeg ville helst have q90r modellen fra i år, men ikke til 20 kilo :-) Og inden priserne på q90r falder til omkring 10 kilo, så går der nok et år mere.

Men er q9fn er fedt og godt tv? Har læst x antal anmeldelser, men er stadig i tvivl, om det er et super godt valg til prisen.
#302057
I min mening skal du have et specifikt ønske om at få One Connect-boksen, den flade vægmontering, og remoten for at vælge Q9FN frem for en OLED til samme pris. Billedkvaliteten alene kan ikke hamle op med OLED, men du skal naturligvis også gøre op om OLED passer til dit brugsmønster. Jeg synes ikke man definitivt kan afskrive Q9FN i denne prisklasse, men vær OBS på, at 55"-modellen ikke har samme antal zoner, som den 65" vi testede, så der vil være lidt mere blooming.
#302078
Tak for svaret til jer begge to. Den absolut eneste årsag til, at jeg vælger LED, og er lidt bange for OLED, er retention. Jeg er simpelthen bange for, at der er fast brændinger af logoer eller andre skærm ting, efter benyttelse i en længere årrække. Mit nuværende Samsung ES8000 40 tommer, er efterhånden 8-9 år gammelt. Så jeg er ikke typer som udskifter tit. Billedet er super fint på mit ES8000, men efterhånden for småt. Samtidig vil jeg gerne have deres Tizen smarthub, så jeg kan bruge Plex, yousee.. direkte fra TV'et.4k opløsning + auto opskalering gøre heller ikke noget.

One-connect boksen betyder ikke noget for mig.

Zoner er der færre af på 55" tv'en, det er jeg med på. Jeg er bare stadig lidt i tvivl, om billedet vil være bedre end på mit 40" ES8000. Altså, om et opskaleret 720p eller 1080i billede, ser bedre ud i 4k, end det billede jeg ser på mit 40" ES8000? Billedet skulle helst være bedre på q9fn tv'en.
#302080
Så længe du ikke driver din skærm helt unødigt hårdt i lysstyrke og samtidigt gør det til statisk indhold i ugevis (f.eks. PC skrivebordsmiljø med faste ikoner, børne-tv logoer med ekstremt stærke selvlysende farver og lign.) men bare har et helt normalt TV forbrug og bruger en referencenær billedindstilling, så er der absolut intet at frygte: https://youtu.be/SlP2kwNqXNA

Det er så synd at det er lykkes Samsung m.fl. at føre den der uværdige skræmmekampagne afholdende folk fra at få den bedste billedkvalitet de pt. kan få - men fra forretningsperspektiv kan man vel godt forstå det hvis man syntes alle knep gælder. Men det er jo for så vidt ikke værre end dengang man havde plasma og CRT - Var du også bange for burn-in den gang?

OLED TV'ene har f.eks. også typisk algoritmer der enten dimmer skærmen (eller starter pauseskærm) hvis du går fra det i en af dets statiske menu miljøer, hvis det er den slags du er bange for.
#302084
Det er et glimrende LCD tv med de plusser og minusser der er ved den teknologi og når du kender Tizen er det jo en fin grund

OLED i den størrelse fåes til omkring 2000 kr billigere og når du først har prøvet det i et par dage med korrekt indstilling ved du hvorfor producenterne har success, men derfor udvikler firmaerne jo stadig videre på deres LCD modeller og nogle har mere succes med det end andre pga god markedsføring og et fint produkt.
#302090
SLL skrev:Zoner er der færre af på 55" tv'en, det er jeg med på. Jeg er bare stadig lidt i tvivl, om billedet vil være bedre end på mit 40" ES8000. Altså, om et opskaleret 720p eller 1080i billede, ser bedre ud i 4k, end det billede jeg ser på mit 40" ES8000? Billedet skulle helst være bedre på q9fn tv'en.
720p og 1080i bør se mindst lige så godt ud på et Q9FN, der er dog helt klart risiko for at dårligt billede materiale vil se en anelse dårligere ud, fordi fejlene bliver mere tydelige når du går op i størrelse og fra 1080p opskalering til 4K opskalering. Hvis du tænker normalt HD TV signal, så tænker jeg ikke du bør være bekymret. Til gengæld får du jo så væsentligt flottere billede når du ser 4K materiale.

Jeg er selv for nyligt gået fra 55" 1080p til 65" 4K skærm, og har ingen problemer med TV signalet, når det er HD (720p/1080i), men hvis det ikke er HD, så er den dårligere kvalitet helt sikkert tydeligere.
#302443
Hej igen,

Jeg købte et qe55q9fn i dag, og har indtastet kalibrerings indstilling, som jeg har fundet på rtings. Det hele ser smukt ud... MEN.....

Jeg har også koblet min Samsung F8500 harddisk recorder til via HDMI1, og havde optaget en tv3 udsendelse, hvor der var en del fade-downs / fade-ups af billedet (indbygget i udsendelsen), hver gang der skulle ske noget nyt. Det er jo meget normalt, at man fader imellem scener.

Det jeg så opdagede var, at ved ned-fade til sort, at der var en del streger på billedet, vertikalt neden under TV3 logoet. Som om, at logoet gjorde et eller andet ved zone baggrundsbelysningen (har vedhæftet billede, så man kan se det!). Det forsvandt så, når billedet fra soort fadede op igen. Jeg har kun set det på HDMI1, på denne ene udsendelse. Men jeg er 100% sikker på, at det ikke er indbygget i udsendelse, at det er TV'et som laver det.

Er det en fejl, og så en ombytter af TV'et, eller er det måske relateret til noget zone software styring på netop denne udsendelse, da jeg ikke har set det på andre udsendelser?!

Se venligst billederne jeg har vedhæftet....
Vertical logo streger
Vertical logo streger
20190908_065607_resized.jpg (739.59 KiB) Vist 3844 gange
20190908_071149_resized.jpg
20190908_071149_resized.jpg (796.08 KiB) Vist 3844 gange
#302444
Det ser ud som om, at det er TV3 logoet der fremkalder noget mysisk baglys fnidder. Jeg er bare i tvivl, om det er et software problem, der ikke løses med en ombytter?!
#302445
1. Du kan jo starte med at checke om du kører med andre indstillinger på HDMI1 i forhold til de øvrige HDMI-indgange.

2. Dernæst om specifikationerne for HDMI1 afviger fra de øvrige HDMI-indgange, dvs. understøtter HDMI1 andre/flere funktioner?

3. Og endelig sørge for, at HDMI-kablet er af en ordentlig kvalitet (HDMI Premium-certificeret).

Blot for at være sikker på, at du ikke sammenligner æbler med appelsiner. #2 og #3 er næppe af relevans her, men #1 ville være et godt sted at starte.

Men før du foretager dig noget som helst var det måske en ide at opdatere firmwaren - hvis du ikke allerede har gjort det.
#302447
Tak for svaret. Firmwaren blev opdateret i går med seneste version, inden jeg gik i gang med at rode med menuerne. Jeg tjekkede også HDMI2, hvor problemet er det samme. Og kablet burde være i ordentlig kvalitet, og har virket fint i en årrække, fra mit gamle ES8000 og så til F8500 recorderen.

Jeg har også prøvet, at pause billedet mens stregerne er på billedet, og så slå billedfunktioner fra/til i menuen. Det fjerner desværre ikke stregerne.

Nu vil jeg prøve, at finde den damme udsendelse via Yousee tv app'en, og så kører samme scener der. Se om de samme streger er på billedet via Yousee app'en. Man kan så udelukke, at det er et HDMI problem, hvis stregerne stedig er der. Hvis ikke, så kunne det være et HDMI / bundkort problem.

Jeg skal bare hurtig have fundet ud af hvad jeg skal gøre, eftersom jeg måske så kan få et ombytter TV, og tjekke det. Det er godt nok ikke en DOA model, men måske Elgiganten bytter det hele med andet nyt alligevel. Jeg er ikke så meget for hvis de vil reparere på Tv'et, nu hvor jeg købte det i går.

Men lad min nu se, jeg kikker noget mere på det i dag, ser om jeg kan finde problemet på andre udsendelser.

EDIT:
update.... jeg skulle se formel1 her i eftermiddag, hvor et nyt zone baglys fænomen så dagens lys. Ved nogle scener, der pulserede baglyset i billedet. SÅ snart der så blev skiftet til en ny billed scene, så stoppede det, og billedet var normalt igen. Meget mystisk.

Indtil videre, hvad jeg har fundet af problemer:
1.
Vertikale og horisontale mytiske strenge i billedet, når en billedscene fades ned til sort baggrund (hvor stregerne fremkommer, trukket ned fra oplyste kanal logoer). Når ny billedsekvens fader op, så forvinder det igen.
Jeg er 100% sikker på, at det er baglyset zone styringen som spiller ind her.

2.
2 linjers undertekster, kan have forskellige kontrast/brightness. Forstået på den måde, at hvis der er sort bjælker foroven og forneden i billedet, og så den ene linje undertekst skærer hvor der er billede, så er den linje fuldt oplyst. Hvor i mod den nederste undertekst linje står i det hel sorte område, og er derfor dimmet mere end den øverste linje. Meget mærkeligt at se.
Og ja, undertekster fade generelt noget op og ned i lyset, hvilke er lidt for aggressivt at se på.

3.
Fandt et problem i dag hvor jeg ville tænde for min Samsung F8500 recorder, via den nye One Remote fjernbetjening. Det kunne jeg ikke, af mystiske årsager. Så jeg måtte tænde på min F8500 fjernbetjening, hvorefter der var mystisk HDMI 1 flimmer på skærmen. Så slukkede jeg F8500, og prøvede så at tænde den igen på One Remote, hvor det ny virke fint nok, og flimmeren var væk?!

4.
Ja, og så det nyeste problem, med zone baglys flimmer på skærmen ved nogle billedscener.

Alt i alt er det hele faktisk relateret til min HDMI tilslutning af min F8500 recorder. Min recorder, som virkede perfekt via sammen HDMI kabel på mit gamle ES8000 tv. De kunne være en HDMI defekt på one connect boksen, men måske også et chipset kompatibilitets problem, mellem min ældre F8500 og det nyere q9fn.

Jeg ved det ikke, men der skal ikke opstår ret meget mere, så bliver det afleveret. Jeg er stadig lidt i tvivl hvad jeg gør :-)
#302625
Update:
Samsung vil prøve at overtage tv'et via en remote connection, se om de kan se noget mystisk ud af det. Problemet er bare, at det problemer jeg har, er periodiske. Stort set næsten altid noget skidt med periodiske problemer, som kun viser sig engang i mellem.... jeg hader periodiske problemer :-)

Dog har jeg som sagt optaget video, taget billeder af skærmen, når Samsung recorder problemerne har været der. Hovedsageligt er det HDMI input fra min ældre Samsung F8500 recorder der driller. Det kan være kompatibilitets problemer mellem HDMI chipsets. Men det får du ikke Samsung til at erkende.

Skal jeg beholde det / skal jeg leverer det tilbage igen, that's the question?!

Overvejer OLED, da Q9FN baglyset også nogle gange har sit eget liv. Hvor undertekster og andre objekter på skærmen, mv. dimmes underligt.