Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#301658
Hej

Jeg har lige købt et 55" Samsung Q67R QLED Tv.

Jeg må indrømme jeg desværre hoppede lidt i med begge ben, da sælger forklarede mig forskellem mellem LG's 55" OLED C8 model, samt min nyindkøbte model, han forklarede en masse fordele og ulemper hos begge, og vi stod nok og snakkede i tæt på en time, og vi brugte selvfølgelig lang tid på at beslutte os, for ikke at forhaste.

Da jeg så kommer hjem læser jeg så lidt forskellige anmeldelser på begge modeller og generelt OLED vs QLED, og ser så at OLED ser ud til at være bedre end QLED? Og begynder defor at så lidt tvivl i vores køb.

Sælger forklarede ud fra vores behov, mængde lys i stuen, og mængde lys om aftenen når vi ser film/serier at QLED ville passe bedst til vores behov, og at dette Samsung tv også selv regulerede lys og kontrast i TV'et efter mængden af lys i rummet. Dette synes jeg nu ikke jeg har oplevet endnu, men om dette er en indstilling man måske selv skal slå til, ved jeg ikke. Derudover ved jeg heller ikke om HDR køre helt automatisk, eller om dette også skal slåes til? Jeg er gået fra et 47" Philips Smart TV, som var et af de første smart tv's fra 2012, og så nu over til dette. Så uden tvivl er det stadig noget af en opgradering.

Men mit spørgsmål er så om dette her Samsung Q67R 2019 til 9.999,- (10.888,- med kalibrering, 5 års garanti samt vægbeslag) kontra LG OLED C8 2018, som koster 7.777,-, dog uden kalibrering, vægbeslag samt ekstra garanti, hvad er bedst?

Mvh
Mats Nielsen
#301661
C8 uden konkurrence, specielt til prisen.

Hvis du helst vil have LCD (LED, QLED) over OLED, så findes der også bedre alternativer end Q67R i 55" og for et budget på 10.000.

Uanset hvad ville jeg få returnere og få det byttet, enten til det C8 du har kigget på, eller til Samsungs 2018 4K topmodel Q9FN, som også kan fåes til 9.999.

Q67R er kant belyst og derfor ikke optimalt til HDR.
#301662
Hej Elcom

Så OLED performer bedre, mht til billedekvalitet osv over QLED? Også selv i lyse stuer?

Hvor meget har kalibrering at sige, for dette kan vi jo ikke få på hverken C8'eren eller et nyt, da dette var med i denne pakkeløsning.
#301664
Q9FN kan potentielt godt performe bedre i en lys stue, det kommer lidt an på hvordan lyset falder. Det er det jeg mener med at man reelt først kan sige det når TV'et står i stuen.

Er det i Power du har købt TV'et, så det er med deres kalibrering?
Hvis det er Elgiganten, så er det ikke en ægte kalibrering, men bare dem der har tastet indstillinger ind ud fra et fast ark. Hvis det er Power, så har de brugt udstyr, men jeg ville ikke lægge for meget værdi på den kalibrering. Du kommer ikke til at få Q67R til at kunne performe som et C8 eller et Q9FN ved kalibrering. Det har nogen helt grundlæggende udfordringer hvis man sammenligner med de to andre skærme.
Du kan muligvis godt få et billede du har det godt med, afhængig af hvor kræsen du er, men til den pris du har betalt, ville jeg langt hellere gå med C8 eller Q9FN.

Nup en af de to, og prøv med de indstillinger som er foreslået på anmeldelserne af dem her på Flatpanels.dk. Så skulle du være ok kørende.
#301667
Mange tak Elcom

Vi har 3 vinduespartier i siden af stuen tæt på TV'et, samt et stort bagved. Men vi har mørklægnings gardiner, som oftest er rullet ned mens vi ser TV. :)

Det er købt, og kalibreret i El-Giganten.
#301672
Så har Elgiganten reelt kun gjort det du selv kunne gøre, finde nogen målings resultater fra samme type TV og taste dem ind. Så du mister ikke noget kalibrering ved at gå med et af de andre TV.

Den store forskel mellem Q9FN og Q67R, er at Q67R er kantbelyst, hvor Q9FN er bagbelyst med zone opdeling. Q9FN kan derfor opnå bedre sort, fordi belysningen af LCD panelet kan styres mere lokalt end det kan med kant belysning. Bedre sort giver bedre kontrast. Vi snakker ikke OLED sort/kontrast, men en væsentlig forbedring.

Et bagbelyst LCD TV kan som regel også kører væsentlig højere belysning, og de to ting sammen, den sorte og belysningen giver væsentlig bedre forudsætninger for HDR end et kantbelyst TV.

Et OLED har jo perfekt sort, og derfor uendelig kontrast, hvilket giver godt grundlag for HDR. En sammenligning af HDR på et C8 og et Q67R vil være som en boksekamp mellem Mike Tyson og Brian Nielsen.
#301673
Nu går jeg jo fra et 47" Philips Smart TV fra 2012, til enten et LG 55" OLED, eller Samsung QLED Q9FN, så begge ville være en væsentlig bedre opgradering. Men nu har man jo også hørt lidt om OLED's "Burn-in", tænker hvor meget skal der til for dette "Burn in" og hvad mht til levetid på enten LG's OLED og evt Samsung Q9FN? Tænker jeg ikke skal opgradere det nye TV før om 5-6 år? :)
#301676
Q9FN er mere lysstærk, og kan være at foretrække hvis man har en lys stue.. Men med mørklægningsgardiner som i ruller for er det jo ligemeget.. De er begge rigtig gode tv og du går ikke galt i byen med nogen af dem..

Burn in er Factor der er i spil for OLED skærme, ved alm forbrug er det normalt ikke noget problem, hvis man kører TV2 News i timevis kan den røde bjælke der kører give burn in hvis man er uheldig, tekst tv der står fast der i timevis kan også give et problem.. jeg har selv haft en OLED skærm i 3 år nu uden problemer, men jeg kører heller ikke tekst tv andre faldgrupper som kan give udfaldet.

Begge skærme skulle da meget gerne holde en 5-6 år som du efterspørger.
#301692
Jeg endte med at købe et 55" Samsung Q9FN fremfor Q67R, grunden til jeg ikke valgte LG OLED'en var at jeg ikke turde tage nogen chance med Burnin hvis dette uheldigvis skulle ske.

Jeg så på Q9FN ude i butikken, og synes billedet her på også var virkelig godt. Menuen kendte jeg jo allerede i forvejen, eneste to minusser ved dette TV, kontra det andet er en noget større og grim fod, og en stor boks til alle kablerne, som var svær at fitte ind i vores TV bord, når der allerede er en PS4, Waoo Box, samt BD-Afspiller, men kan selvfølgelig godt se fordelen hvis ens Tv hænger på væggen.

Nu er mit spørgsmål så bare hvordan jeg finder guide herpå siden til at kalibrere det? Fandt anmeldelsen/testen er det herpå, men synes ikke det blev forklarede særlig godt hvordan det blev kalibreret? Nu er jeg jo ikke nogen Tv ekspert. :)
#301698
Du kan bruge tallene her på siden til at indstille med, skal jeg forstå det sådan at du har fundet dem, sat dem ind og ikke er helt tilfreds?

Husk at du skal stoppe når du kommer til hvidbalance tallene, de er individuelle fra skærm til skærm og kan lige så godt forværre billedet som hjælpe.. de skal bare forblive i nul.. Det kan godt være du skal give dem en anelse mere lys bagefter.. Nogle synes deres tv bliver noget mat efter indstilling fordi de er vandt til at deres tv bimler og bamler i butiksmode.. Efter et par dage kan de fleste godt se det giver mere mening at lys og farve ligner virkeligheden..

Men nogle foretrækker faktisk butiksmode.