Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af IT-Bruger
#301055
Rasmus Larsen skrev:Jeg kan ikke tyde, hvor de har den pris fra, men jeg er sikker på, at vi hører noget officielt på IFA-messen.
Hvis du/I fra Flatpanels tager ned til IFA-messen må I om muligt presse TLC for flest muligt informationer. Feks hvornår forbrugerne reelt kan se de nye modeller i butikkerne efter de bliver præsenteret i oktober.

Den interessante artikel George1 linkede til, er skrevet efter skribenten havde besøgt TLC's faciliteter i Kina, så den burde tillægges høj troværdighed. Ikke dermed sagt, at detaljerne ikke kan modificeres efter præsentationen.
Af Aviax
#301065
Hej alle,
Den bedste 65” skærm til et budget på maks 15.000 kr? Der er store vinduespartier bag og til højre for skærmen, så der er meget lys i stuen og skærmen er ca. 4,5-5,0 meter væk.
Har kig på en Samsung 65” Q9FN til 13.999 kr, men med disse priser på OLED - skal man så hellere gå efter en 65” LGB8 til 9.999 kr eller efter en C8’er til 13-15k?

Det skal bare være det bedst mulige i lyst rum, da det skal erstatte en ca. 8 år gammel 40” Samsung skærm :-)
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#301068
Skal det være det bedst mulige i en lys stue, er Q9FN svær at komme udenom....når budgettet er 15K.
Fortalere for OLED vil naturligvis argumentere for at OLED også er lysstærke paneler, men QLED har stadig mere lysstærke paneler og vil derfor under alle omstændigheder klare sig endnu bedre end OLED i lige denne disciplin.
OLED har uden tvivl et suverænt billede og Q9FN (og 2019 Q90) er det tætteste man kommer med et non-OLED tv.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#301070
Der er ikke nogen billedmæssig forskel på B og C ud over lidt håndtering af bevægelse.

Men husk lige på, at dette er en tråd om priserne på OLED og ikke en købstråd.
Af Gromit
#301073
65" OLED til under 10.000 kr. for første gang.

En interessant prisudvikling - til gavn for forbrugerne. Yihaa! :) :D

Omvendt, tænker jeg, at der (stadigvæk) må være forholdsvis mange LG OLED65B8 på lager, som producenten LG har fejlfortolket jf. deres produktion vs. forventet afsætning - hvilket må tillægges den historiske prisreduktion for, at komme af med nævnte model.

Eller er det detailledet, som har taget fejl af afsætningspotentialet?
Af Globulus
#301075
Sony 55" AG8 må siges at være faldet hurtigt - 18.990 indtil for blot halvanden måned siden til nu 14.777.

Mht 55B8, 65C8 og 55E8: Det er meget muligt at priserne er udtryk for, at de sidste lagre skal tømmes, men ikke desto mindre er priserne på de udgående modeller med til at presse priserne på de nye.

Selv om de sidste 2018-modeller måtte være helt væk om nogle uger og OLED-køber ikke har andre valg end 2019-modellerne vil vi være så tæt på Black Friday at de fleste nok kan holde på pengene indtil et godt tilbud viser sig.

Det forekommer mig - med det stigende antal producenter og modeller i forhold til dengang LG sad på det hele - at det vindue, hvor en given producent kan gøre sig forhåbning om at tage fuld pris for et OLED TV, er skrumpet ind til nærmest ingenting.

LED-folket har selvfølgelig haft meget mere at vælge imellem i mange år.
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#301080
Aviax skrev:Okay, tak for svar. Vil B8’eren kunne konkurrere med Q9FN? Eller skal man op i C8?
Mener du i ren billedkvalitet eller lystyrke?

Er det førstnævnte, så bør spørgsmålet snarere lyde omvendt; om Q9FN kan hamle op med B8. Svaret er at OLED vil levere et smukkere billede.

Er det sidstnævnte så vil B8 komme til kort og må vige for Q9FN som er yderst lysstærk.

For mig spiller andre faktorer en stor rolle inden jeg køber et tv og hvilket tv:
1. hvordan klarer et panel sig mht burn-in og retention?
2. hvordan fungerer menuer og hvor responsiv er den?
3. hvor godt klarer et tv sig, når der skal vises ældre udsendelser/film/serier. Nogle tv gengiver 4K og HD upåklageligt smukt, men ældre film ser frygteligt ud, da skaleringen ikke er optimalt udviklet eller fordi chippen der står for billedebehandlingen ikke prioriterer ældre SD særligt meget men fokuserer mest på HD og 4K materiale.
4. design/ergonomi o.m.a.

Har du yderligere spørgsmål ville det være bedst at oprette en særskilt tråd...denne tråd handler primært om prisudviklingen på OLED tv.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#301082
IT-Bruger: Jep, vi er med på IFA og vi skal helt bestemt forbi TCL. Der er i disse dage TCL-arrangement i New York, hvor X10 vises frem som 8-serien til det amerikanske marked. Jeg takkede nej til at tage turen over Atlanten for nogle få timers arrangement og fordi vi er så tæt på IFA.

Deres miniLED LCD skulle jo oprindeligt have været lanceret som 8K først, men nu kommer X10 som 4K i stedet. 8K er udskudt til 2020 - i hvert fald for Norden. Vi vidste godt det med 4K allerede i januar på CES, hvorfor vi inddrog det i vores artikel. En artikel som TCLs PR i øvrigt forsøgte at få taget ned :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#301084
Globulus skrev:Sony 55" AG8 må siges at være faldet hurtigt - 18.990 indtil for blot halvanden måned siden til nu 14.777.
Men det er vel reelt mest af alt en ompakket AF8 med et kunstigt højt prisskilt? Selvfølgelig ikke identisk, men i det lys er den forholdsvis dyr, synes jeg. Den får heller ikke årets nyheder som AirPlay, HomeKit og Dolby Atmos.

Hos LG repræsenterer 2019-generationen trods alt et ret betydeligt skridt frem med HDMI 2.1. Panasonic forsøger sig med modificeret panel. Philips slår på B&W-lyd (det kommer der meget mere om på IFA).
Brugeravatar
Af bbplayer
#301085
IT-Bruger skrev:
Aviax skrev:Okay, tak for svar. Vil B8’eren kunne konkurrere med Q9FN? Eller skal man op i C8?
Mener du i ren billedkvalitet eller lystyrke?

Er det førstnævnte, så bør spørgsmålet snarere lyde omvendt; om Q9FN kan hamle op med B8. Svaret er at OLED vil levere et smukkere billede.

Er det sidstnævnte så vil B8 komme til kort og må vige for Q9FN som er yderst lysstærk.

For mig spiller andre faktorer en stor rolle inden jeg køber et tv og hvilket tv:
1. hvordan klarer et panel sig mht burn-in og retention?
2. hvordan fungerer menuer og hvor responsiv er den?
3. hvor godt klarer et tv sig, når der skal vises ældre udsendelser/film/serier. Nogle tv gengiver 4K og HD upåklageligt smukt, men ældre film ser frygteligt ud, da skaleringen ikke er optimalt udviklet eller fordi chippen der står for billedebehandlingen ikke prioriterer ældre SD særligt meget men fokuserer mest på HD og 4K materiale.
4. design/ergonomi o.m.a.

Har du yderligere spørgsmål ville det være bedst at oprette en særskilt tråd...denne tråd handler primært om prisudviklingen på OLED tv.
Og den skal selvfølgelig ikke stå alene uden et modsvar.

Se de andre tråde omkring pkt. 1, hvor OLED vs andre tv skærme er omtalt.
Du får ikke bedre billede i SD (480p) fordi du vælger andet tv til skalering, hvis din yousee/fiber/stofa boks er den du bruger til tv :)
Skalering foregår oftest på tv bokse, og man skal altså se DVBC/T/S2 tv signalet på tv eller afspille DVD med en gammel boks som ikke selv skalerer billede, før det er aktuelt med pkt. 3.
pkt. 2 er en ren smagssag, og igen, bruger man tv til streaming og en AppleTV så er pkt.2 jo totalt lige meget, så ubetydeligt i dette sammenhæng.

Og så burde resten fortsætte i de eksisterende tråde som går på OLED vs andre skærme.
  • 1
  • 135
  • 136
  • 137
  • 138
  • 139
  • 192