Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af sejr
#301027
Jeg har længe været på jagt efter et TV til køkkenet/'spisestuen'. Som de fleste andre moderne hjem er vores køkken og spisestue ét stort rum, så jeg tænker det kunne være lækkert med et TV til at holde mig med selskab til madlavningen og engang i mellem til måltiderne - særligt morgenmaden i hverdagene.

Jeg har flere gange haft udkig på the Frame, da jeg godt kan lide hele ideen om at det kan fungere som billede/maleri, når vi ikke ser TV, og at det ligesom kan 'blend in' med de andre billeder vi har på væggen.

Er der nogen, der har erfaringer med TV'et? Særligt connecter-boxen er jeg lidt nysgerrig på. Er den til at gemme væk?
Er der nogen af Jer der har TV'et i et køkkenmiljø og har fifs/tips til lækker kabelføring?

The Frame 43" er på tilbud i Elgiganten til 4999,- i weekenden
https://www.elgiganten.dk/product/tv-bi ... end-fredag

Vi har ikke kabel-TV, så alt skal foregå via streaming. Vi bruger Chromecast på TV i stuen og soveværelset.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#301030
I sin seneste generation, så har TV'ene fået AirPlay (hvis du har iPhone), hvilket gør det til en mere integreret løsning, men LS03 er 2018-modellen, som jeg faktisk ikke ved hvorvidt de har opdateret? Jeg synes selv, at The Frame var et ret velegnet TV til rum, som ikke lige var TV-stuen, dvs. køkken, soveværelse mv.

Boksen fylder lidt. Den er sammenlignelig med en BluRay-afspiller, så den klemmes ikke bare lige ned i en skuffe, da den er lidt bred i det.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#301035
En iPad er 10" stor. Mener du, at den er en seriøs konkurrent, hvis man ser på et 43" TV...? Hvis man har et Københavner-køkken på 2 kvm, så kan jeg måske til nødt acceptere, at den er et alternativ, men til et normalt størrelses køkken, så bliver det anstrengt med så lille en skærm. Ved enkelte lejligheder, så sætter vi en iPad op i køkkenet imens der laves mad, da den trods alt kan flyttes rundt imens, men jeg kan ikke forestille mig et scenarie, hvor den var meget bevendt, hvis den havde en fast plads.
Af Globulus
#301041
Det er en alternativ løsning.

OP skrev: "Som de fleste andre moderne hjem er vores køkken og spisestue ét stort rum, så jeg tænker det kunne være lækkert med et TV til at holde mig med selskab til madlavningen og engang i mellem til måltiderne - særligt morgenmaden i hverdagene."

Det tolker jeg derhen at TV'et ikke er det primære husalter, men noget der skal bruges til mere "lokal" underholdning. Derfor kan en lille skærm, der står lige hvor man skal bruge den, sagtens være lige så god som en stor skærm, der hænger hvor man nu lige kan finde plads til den og hvor man skal knække nakken for at kigge på den. Om den ene eller den anden løsning er den mest optimale afhænger af indretning og brug.

Jeg bruger selv en 12.9" iPad Pro til formålet. Mest til nyheder og anden snak, hvor jeg ikke behøver se hver en detalje i billedet, men blot kan kigge hen på den når noget fanger min opmærksomhed.

Den er selvfølgelig købt til andre formål, men jeg har erfaret, at når jeg nu alligevel har den, så har jeg ikke behov for noget TV eller en DAB-radio i mit køkken. Jeg griber blot min iPad Pro og stiller den på bordstaffeliet, der har en fast plads i køkkenet.

Kan man nøjes med en 10" skærm findes der mere dedikerede apparater til netop dette formål - og flere skal nok komme til:

https://www.elgiganten.dk/product/smart ... -assistant

https://store.google.com/gb/product/google_nest_hub_max
Af sejr
#301044
Rasmus Larsen skrev:Hvis du ikke allerede har set den, så har vi en anmeldelse af Samsung The Frame, hvori der også er en del betragtninger om galleri-funktionen: https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1509690202

Det er 2017-versionen, men der er ikke sket afgørende ting på The Frame i den nyere generation.
Yes, tak - jeg har læst Jeres anmeldelse - det var den der fik mine øjne op for TV'et. Jeg synes det har nogle fornuftige features.
Men det skader jo ikke med en genlæsning..

I skriver at et minus ved 2017-modellen er smalle betragtningsvinkler. Vil TVet da være et dårligt valg i et køkkenmiljø?
Torben Rasmussen skrev:I sin seneste generation, så har TV'ene fået AirPlay (hvis du har iPhone), hvilket gør det til en mere integreret løsning, men LS03 er 2018-modellen, som jeg faktisk ikke ved hvorvidt de har opdateret? Jeg synes selv, at The Frame var et ret velegnet TV til rum, som ikke lige var TV-stuen, dvs. køkken, soveværelse mv.

Boksen fylder lidt. Den er sammenlignelig med en BluRay-afspiller, så den klemmes ikke bare lige ned i en skuffe, da den er lidt bred i det.
AirPlay har ingen interesse, men det er da smart nok :) !

-

Jeg har søgt og søgt på Google, men jeg kan ikke finde målene på One Connect boksen. Og hvor langt er one connect kablet (out of the box)?

EDIT:
fandt størrelsen på boksen - 390w x 130d x 70h
https://www.samsung.com/au/support/tv-a ... nnect-box/
Senest rettet af sejr 9. aug 2019, 13:09, rettet i alt 1 gang.
Af sejr
#301045
Globulus skrev:Det er en alternativ løsning.

OP skrev: "Som de fleste andre moderne hjem er vores køkken og spisestue ét stort rum, så jeg tænker det kunne være lækkert med et TV til at holde mig med selskab til madlavningen og engang i mellem til måltiderne - særligt morgenmaden i hverdagene."

Det tolker jeg derhen at TV'et ikke er det primære husalter, men noget der skal bruges til mere "lokal" underholdning. Derfor kan en lille skærm, der står lige hvor man skal bruge den, sagtens være lige så god som en stor skærm, der hænger hvor man nu lige kan finde plads til den og hvor man skal knække nakken for at kigge på den. Om den ene eller den anden løsning er den mest optimale afhænger af indretning og brug.
Tak for buddet med en iPad - jeg har to unger under 6 år, og hvis der står én iPad på bordet ved jeg godt hvilken krig der udfolder sig.

Nej, et TV på væggen, hvor far styrer indholdet. Det er hvad jeg lige kan magte. :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#301046
sejr skrev:I skriver at et minus ved 2017-modellen er smalle betragtningsvinkler. Vil TVet da være et dårligt valg i et køkkenmiljø?
Farverne vil ændre sig synligt fra yderlige vinkler, men jeg tror det går an, når det er til køkkenet. Jeg ville i hvert fald selv være OK med det.