28. jul 2019, 20:12
#300287
Kort fortalt og opsummeret så er forskellene...
OLED: Et panel med selvilluminerende pixels "OLED's", en forkortelse af "organic light-emitting diode". Da hver eneste subpixel således kan tændes og slukkes seperat er OLED TV's fordele at de har meget høj kontrast og meget kontrastnuancerede dynamiske billeder grundet den mere dynamiske kontrastkontrol helt nede på niveau med til de enkelte subpixels i billedet.
QLED: Er grundlæggende et LCD-tv med LED baggrundsbelysning samt lys og farveforstærkning via Quantum dots. Her producerer de enkelte pixels ikke selv deres eget lys. I stedet lukkes der op eller ned for lyset fra den bagvedlæggende LED lyskilde. QLED kan producere højere og klarere lysstyrker, hvilket især kan være at betragte som en fordel hvis man har en meget lysforurenet setting, hvor man alligevel ikke kan skælne de finere detaljer i billedet.
Jeg ville til enhver tid selv vælge OLED på grund af den høje native kontrast, med præcis styring af kontrasten helt ned til den enkelte subpixel. Et QLED er til sammenligning afhængigt af det man har døbt dynamisk kontrast (fordi LCD-paneler i sig selv ikke har særlig højt kontrastniveau), hvor der så skrues op og ned for bagrundsbelysningen på enten hele skærmen eller i zoner, hvorfor kontrastnuanceringerne aldrig når samme niveau som OLED. Går man mere nørdet op i billedkvalitet og sidder man tæt på en større skærm i et lyskontrolleret miljø er der ingen vej uden om OLED som det bedste valg til de bedste billeder. Men sidder man som mindre kritisk billedfanatiker længere væk fra skærmen og har man et meget lysforurenet seermiljø kan jeg sagtens finde på at anbefale folk et QLED under disse specifikke forhold.
Senest rettet af TBC 28. jul 2019, 20:53, rettet i alt 2 gange.
PC: 7800X3D,RTX 4090 Gigabyte GAMING OC, 32GB@6K/CL30, LG CX
Stue: JVC N7,StudioTek 130,Denon AVR4308,Bladelius Ymer,B&W 803D,SVS PB16-Ultra,DMR-UBC80,Shield 2019
Sovev:77" S92C,VSX-325,ATV4K