Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af IT-Bruger
#300051
PeterD skrev:..skal bare være sikker på at folk ikke tror..
PeterD skrev:..derfor jeg er på vagt..
Disse ord viser hvor meget fanboyism du egentligt rummer.

At du også ser dig selv, som en selvbestaltet 'vagthund' hvis fornemmeste opgave er, at beskytte folk mod det iiih så onde QLED, illustrerer tydeligt at du er lig folk der personificerer sig selv med et materialistisk produkt, som de mener booster deres selvværd....ligesom visse folk der ejer en BMW, en Apple mobil, en Gucci taske eller noget helt andet. De er som besat af det og det fylder for meget i deres hoveder og tanker om sig selv :D :D :D

Kom over det og forstå, at folk vælger det som de lyster og ofte fravælger OLED pga andre præferencer. Mange købere af tv med VA, QLED, MVA eller IPS paneler, har ofte også set OLEDs suveræne billedkvalitet og dets ligeså alvorlige svagheder (med burn-in) i butikken inden de køber et non-OLED tv.

Håber ikke vi igen skal se dine meningsløse udfald mod betegnelsen QLED....som du lader komme til udtryk ved enhver given lejlighed :s
Af buford
#300137
Begge tv ser fornuftige ud, men hvad med blooming effekt på Sony 75 XF9005 og Panasonic FX780
Vi ser mest tv om aftenen og næsten alt med undertekster
Af Grandahl
#300138
Du burde bare have et OLED med dit tv mønster..

Jamen zonestyring af lyset begrænser da helt sikkert blooming effekt.. Men det er jo en risiko ved LCD paneler. Ved at bestille dit tv hjem over nettet er der fortrydelsesret du kan benytte, hvis du får et uheldigt eksemplar..
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#300153
buford skrev:Begge tv ser fornuftige ud, men hvad med blooming effekt på Sony 75 XF9005 og Panasonic FX780
Vi ser mest tv om aftenen og næsten alt med undertekster
Har ikke bemærket blooming endnu....men har heller ikke været fokuseret på den effekt.
Findes der et godt youtube klip, hvor man kan teste det vil jeg gerne undersøge det nærmere.
Af buford
#300155
Er det på Panasonic du ikke har bemærket blooming? Sony har Android, men kan læse flere steder at det er ret sløvt, så må alligevel afvikle film gennem NVIDIA Shield TV, som så ikke kan afspille Dolby Vision, hvilket Sony ellers understøtter O_O
Skal man alligevel bruge NVIDIA Shield TV, er Panasonic på lige fod, og skulle desuden være hurtigere i menuen. Jeg må ud og se begge skærme i weekenden. ::l
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#300172
Ja, på Panasonic. Mht menuer så fungerer det kvikt og upåklageligt modsat på Sony, som mange synes for langsomt.

God idé at tage ud og afprøve dem begge...held og lykke med valget, uanset hvad du ender med at købe.
Af Supergris
#300174
George1 skrev:Besynderligt du ikke brokker dig over LG NanoCell, men det er jo heller ikke Samsung.
Mig genere det ikke, TCL køre også med QLED.
Det er vel ret indlysende?
LG har netop valgt et navn, der beskriver, hvad det er, de sælger, og ikke et navn, der i påfaldende vis lægger sig så tæt på en anden teknologi, at man sagtens kan være tilbøjelig til at tro, der også i deres tilfælde, er tale om ny teknologi...

Bortset fra det, kan det godt være ret trættende, at høre den samme rille blive gentaget, igen og igen, men husk på; det er PeterD! :)

Til trådstarter: Hvis du vælger Sonyen, må det være på grund af HDR-ydelsen, hvor Panasonicen ikke rigtigt evner disciplinen...
Af Globulus
#300180
Supergris skrev:
George1 skrev:Besynderligt du ikke brokker dig over LG NanoCell, men det er jo heller ikke Samsung.
Mig genere det ikke, TCL køre også med QLED.
Det er vel ret indlysende?
LG har netop valgt et navn, der beskriver, hvad det er, de sælger, og ikke et navn, der i påfaldende vis lægger sig så tæt på en anden teknologi, at man sagtens kan være tilbøjelig til at tro, der også i deres tilfælde, er tale om ny teknologi...

Bortset fra det, kan det godt være ret trættende, at høre den samme rille blive gentaget, igen og igen, men husk på; det er PeterD! :)
Og du kører rundt i den samme rille hvor man laster Samsung for at vælge en forkortelse der afviger med et bogstav i stedet for blot at kalde det et LCD TV.

Efter samme målestok kan LG bestemt ikke siges at benytte den rette betegnelse. De kalder det f.eks. LG NanoCell TV:
https://www.lg.com/dk/tv/lg-65SM8600PLA

Og kigger man under Vigtige Funktioner står der

"NanoCell TV, Det bedste LED-tv fra LG"

Helt nede i bunden finder vi:

"Skærmtype: LG fladskærme fås i alle typer. Vores HD fjernsyn er enten af LED-, OLED- eller UHD-type."

Ekspanderer man "Skærm" finder vi for denne model:
"Displaytype: Nano Cell-skærm"

Og det absolut mest tekniske:
"IPS panel: Ja"

Så kan man jo selv gætte sig til at der er tale om et LCD-panel, men den forkortelse kan man lede forgæves efter.

Så vær venlig at være lidt konsekvent eller - endnu mere venligt - undlade at fylde trådene op med disse indlæg.
Af Globulus
#300186
Torben Rasmussen skrev:
IT-Bruger skrev: Findes der et godt youtube klip, hvor man kan teste det vil jeg gerne undersøge det nærmere.
Dimming tests:
https://www.youtube.com/watch?v=3So8OFd ... ex=8&t=71s
https://www.youtube.com/watch?v=1P4FNft ... dex=3&t=0s
Det ser fint ud på mit Sony KDL-46PW905A (sidebelyst LCD TV med "local dimming").
https://www.hdtvtest.co.uk/news/kdl46w9 ... 263450.htm

Måske jeg blot har et exceptionelt godt TV (af FullHD-generationen at være) eller måske blooming mest er et problem ved HDR-materiale på et mere moderne TV, men jeg kan af og til undre mig over, hvor meget man går op i Edge LED vs Direct LED (m/FALD eller frame dimming) vs OLED, for det er bestemt ikke noget jeg selv lægger mærke til eller har noget problem med - selv når jeg kigger efter det.

Og det er netop det: Hvis man aktivt skal kigge efter det - evt med udvalgt materiale og i et mørkelagt rum - så er det efter min mening ikke noget problem. Hvis man ser blooming i en video på YouTube eller på et billede i en anmeldelse er det ikke helt utænkeligt, at kameraet samler mere op end man selv ville se.

Jeg er helt med på, at mange TV-apparater af nyere dato ikke kommer i nærheden af mit eget TV på visse(!) parametre, men jeg ville ikke afvise at købe et kantbelyst TV igen - selv i en tid med et langt større udvalg af apparater med FALD eller OLED. Det vil dog blive ud fra en helhedsbetragtning.
#300211
Blooming bliver naturligvis værre når der er mere blus på. Dit TV har en peak-lysstyrke, der er langt under halvdelen af eksempelvis XF90. Ingen af de to klip er i HDR, så man skal selv tvinge skærmen over i max lysstyrke hvis man vil have “worst case”.
Af Globulus
#300223
Torben Rasmussen skrev:Blooming bliver naturligvis værre når der er mere blus på. Dit TV har en peak-lysstyrke, der er langt under halvdelen af eksempelvis XF90. Ingen af de to klip er i HDR, så man skal selv tvinge skærmen over i max lysstyrke hvis man vil have “worst case”.
Man får vel det meste HDR-materiale via iTunes, UHD BD og streamingtjenester.

Selv om der efterhånden er meget at vælge imellem, er det meste HDR-materiale af gode grunde af nyere dato, så hvis man tilbringer det meste af sin TV-tid med flow-TV og materiale med blot nogle få år på bagen kan man fint klare sig med et TV, der måske ikke scorer højt på HDR-skalaen, men alligevel klarer sig fint ved SDR-materiale.

Det er der jeg selv er lige nu og formentlig vil være adskillige år fremover.