Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Kenned123
#298970
Er den Sony på tilbud? Kan se en del steder kører med samme pris. Er det for optimistisk at satse på at den kommer på tilbud i den nærmeste fremtid? Eller er det realistisk at en ligeså god skærm kan snige sig ned på 6000?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#298971
Den har været nede i 6400 kr. i "normal udsalg", men sikkert lavere ved butiksåbninger og køtilbud. Der er ikke umiddelbart andre skærme med samme spec, som har potentiale til at nå ned i samme prisleje. Nærmeste konkurrent er Q8DN eller Q70.
Af Supergris
#298975
Der er også dette:

https://www.pricerunner.dk/pl/2-4519232 ... ign-Priser

Det er Philips topmodel, som billedmæssigt er det samme som PUS8303, men med indbygget soundbar.
De har valgt at smide et IPS-panel i, men jeg synes de har formået at opnå en rigtig god og lysstærk billedkvalitet, men selvfølgelig sætter panelet grænser for native kontrast og sortniveau, hvilket mest bemærkes ved mørke rum med lyset slukket.
Det indbyggede Ambilight, vil hjælpe til at skule manglen på sortniveau og kontrast.

Jeg mener, det er noget af det bedste og lækreste TV i prisklassen.
Prismæssigt rammer det lige midt imellem entrymodellerne og de bedre mellemklasse-TV som Sony XF9005 hvor der igen ikke er langt op til, hvor priserne for OLED begynder...

Topmodeller adskiller sig ikke kun fra entrymodeller i performance, men også på features og generelt mere lækkert design/byggekvalitet og materialer.

Her er der en test af PUS8303, der som tidligere skrevet, er identisk med 8503 udover den indbyggede soundbar, så der er ikke tale om et dårligere TV:

https://lydogbillede.dk/test/tv/seks-4k ... 55pus8303/

Det har en vejl. pris på 13.999 kr.:

https://www.philips.dk/c-p/55PUS8503_12 ... -ambilight

Hvilke TV, der bliver anbefalet har meget med de aktuelle priser at gøre, så hold øje med dem...
Af cloudy
#298977
Angående PUS8503/8303, så købte jeg et 49PUS8303, da det var nede i 4000kr. Jeg var godt tilfreds med købet, også med Android. Så fodbold, tegnefilm og det var godt.

Så havde jeg min ven forbi en aften til at se et mørkt afsnit af Game of Thrones og vi kunne ikke se detaljerne i det mørke. Der var også problemer med edgelys som slap ud af nedre højre side. Det sorte var heller ikke tilfredstillende mørkt.

TV er returneret og jeg har nu købt et UE49Q6FN, der selvom det ikke er 120hz, er mere tilfredstillende.
Af Kenned123
#298979
Ja noget tyder på at jeg skal se efter en Sony eller Samsung hvis den skal være god i mørke?

Tak for betænksomheden Peter, jeg kan skam sagtens finde ud af at administrere mine penge, det handler også mere om økonomisk ansvarlighed og hvor meget jeg synes jeg kan være bekendt at bruge på et fjernsyn, jeg prøver at gå efter værdi for pengene.

Hvad er folks mening om OLED? Har set det ene fra LG er nede i 7888. Er det så oppe i high end, eller betegner man også dem som midrange?
Af Kenned123
#298996
Jeg har næsten overbevist mig selv om at gå efter en Samsung Q8fn.

Af hvad jeg kan læse mig til får den bedre anmeldelser end den Sony xf8005

Er der forskel på Q8fn og Q8dn?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#298999
Alle OLED fra LG har samme billedkvalitet, så hos dem er det udelukkende features og design, som adskiller dem.

Ja, der er markant forskel på Q8FN og Q8DN. DN har zonestyring, det har FN ikke.
Af Kenned123
#299005
Nå. Jeg synes at jeg begynder at komme ind i en ond spiral hvor bare lidt flere penge kan give mig et bedre fjernsyn.

Hvordan sammenligner Q6FN og Phillips pus8503?

Hvis Phillips er et væsentligt bedre køb så tror jeg at jeg går med den, til lige over 6000 med fragt.

Edit:
Jeg vil nok stadig også forholde mig til Q8fn og Sony xf9005

Af disse 4, antaget at de alle er uden zonestyring, hvor mener i at den bedste værdi for pengene ligger?
Af henrik.yde
#299010
Kenned123 skrev:Nu ser jeg at Sony tv'et har zonestyring, så jeg tror sgu at jeg går med den.
Godt, så kom du (alligevel) på rette spor. Og ja, XF9005 har zonestyring, det er jo ikke uden grund at det har været så populært både i 2018 og 2019. Brug indstillingerne her fra Flatpanels, så er du godt kørende.