Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af IT-Bruger
#296047
Mech0z skrev:Kan foden på 75" hæves så det kan stå på gulvet eller er det kun de mindre modeller?
Har kigget lidt på foden og den kan ikke hæves. Med en skærmvægt på ca 53 kg, tror jeg heller ikke på, at den ville yde den fornødne stabilitet. Et lille bord eller andet tv-møbel ville være anbefalet. Husk at bredden eller dybden på foden er omkring 41-43 cm på den smalle side, så find evt et møbel der er over den dybde.
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#296048
Casinohansen skrev:Til dem der har denne model, hvordan opleves "almindelig"(sd) tv?
Vh Henrik
Har haft det i under et døgn og synes det klarer gengivelsen af SD-signal ( <720p) ret flot og derfor også på dette område, en værdig afløser af mit tidligere 55" Panasonic ST50. Især når man tænker over at skærmarealet er vokset så meget og at det stiller nogle højere krav til til at skalere billedet fra de laveste opløsninger i SD-materiale helt op til UHD med 3840x2160 pixels.
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#296049
Det eneste der ikke står mål med resten af tv'et er de, mildest talt, ringe lydegenskaber. Taget dets vejledende pris på kr. 27.999 samt dét, at der er tale om Panasonic's LCD flagskib, i betragtning, kan det næsten kun være skuffende.

På den anden side, så vælger mange der ejer en større fladskærm, at udvide lydsystemet med after market optioner, der spænder fra små kompakte systemer bestående af en enlig soundbar til mere avancerede og kostbare hifi og sorround-systemer.
Ser man på Samsungs 2019 4K QLED flagskib, finder man, at dømme ud fra de foreløbige reviewere og specs, et ret overvældende lydsystem.

Tror faktisk at de billigste lydsystemer fra kr 1.000-1.500 kun kan gøre lydbilledet bedre.
Det skal lige sige, at jeg allerede har tilsluttet et sæt Samsung HW-K860 og derfor er sammenligningen langt mere kontrastfuld end, hvis jeg ikke havde et noget sammenligneligt for hånden. Ikke desto mindre, hersker der ingen tvivl om at de indbyggede 2x10W giver en meget spartansk oplevelse.

En anden vigtig anbefaling er, at kun købe et 75" hvis betragtningsafstanden er over 5 meter...for at få et blødt og behageligt billede.
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#296160
Mech0z skrev:Hvis du får lavet nogle gode indstillinger må du gerne poste dem herinde :) jeg har indtil videre kun fundet ham her der har posted 75" indstillinger https://www.avforums.com/threads/panaso ... t-26876573
Har et par dage nu anvendt de indstillinger som beskrevet i linket. Da tv'et står meget tæt på store/høje vinduer og glasdør ligesom sofaen har jeg udover True Cinema profilen også en Brugerdefineret profil hvor Omgivelsessensor er aktiveret, så jeg ikke konstant skal skifte profil alt afhængigt af lysforholdene.

Med True Cinema, har jeg sat baggrundsbelysning op til 63 og Gamma under Avancerede Instillinger til BT1886 (denne option forsvinder hvis man vælge aktiverer Omgivelsessensor), så denne profil kan med fordel bruges under mere dæmpede lysforhold til film.

Til allround brug synes jeg vældigt godt om Brugerdefineret profilen, med samme indstlllinger som i True Cinema, dog med Omgivelsessensoren slået til og Baggrundsbelysning sat til 72. Det fungerer faktisk ret godt og giver efter min mening et superb billede, i både dagtimerne og de sene aftentimer.

Fælles for begge profiler er at indstillinger/funktioner som Intelligent Frame Creation, Clear Motion, Levende Farver, Rec.2020 Colour Remaster er slået fra.
Adaptiv baglyskontrol er sat på Minimum. Støjreduktion, MPEG Remaster, Resolution Remaster er sat på Automatisk.
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#296235
Carsten.K skrev:Jeg er "kommet" til også at bestille overstående tv. Hvad skal man købe af vægbeslag hvis man vil have hængt det op? Er dette tilstrækkeligt?

https://www.av-connection.dk/?PNo=V-WAL ... X0EALw_wcB

Er lidt påpasselig, da det skal hænge på en gipsvæg og vejer 52 kg. Men det burde vel kunne lade sig gøre?
Beslaget ser fint nok ud, men tag evt et smut forbi Bauhaus eller lignende butik og få et råd mht hvilke plugs du skal bruge....og jo, det kan da lade sig gøre :)
Af kimfrede
#296250
Sprang også på dette TV, bl.a. foranlediget af denne tråd, understøttet af mine tidligere erfaringer fra Panasonic tv og frustreret over at Google arbejder på at introducere reklamer i Android TV.

Bestilte mandag til frokost og leveret onsdag kl 9:30 - det er "i orden" service fra Power og deres fragtmand.

Mine første indtryk er fremragende tv. Det afløser et Panasonic TX-P50VT60 som fungerer perfekt, men blot var for lille. Det er det nye ikke ;)
Billedkvaliteten er mageløst, selv for YouSee standard HD materiale. For 4K står det knivskarpt og med en farvegengivelse og dybde, som jeg intet kan udsætte på. Vi sidder ca. 3,5 m fra skærmen.

Jeg har en Sony 49EX9005 i soveværelset, og jeg er mere imponeret over Pana'en i denne kontekst.

Brugergrænsefladen er hurtig, bedre end anmeldt her og der (imho). Måske processoren har en stor betydning? YouSee kanalsøgning var overstået på under 1 minut ved installation. Det var sq imponerende.

Skal have den op på væggen, det vil lige give det sidste krymmel på kagen.

Alt i alt, et fantastisk køb til prisen. Jeg er glad, ungerne er glade og selv konen synes "det er ok" ;)
Af Supergris
#296269
IT-Bruger skrev: En anden vigtig anbefaling er, at kun købe et 75" hvis betragtningsafstanden er over 5 meter...for at få et blødt og behageligt billede.
Det er så nok en anbefaling de fleste IKKE burde tage til sig, da det ligesom ødelægger ideen om en STOR skærm!

Hvis du sidder mere end 3 meter fra en 75", går ideen med at udnytte 4K-opløsningen faktisk også fløjten, men det er en anden snak...
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#304040
George1 skrev:Hvad med HD 1080 bliver det ikke små grumset på 3 meter?
Alt afhængig af optagekvaliteten går det som regel an med 1080p...men ikke altid. Synes at når jeg ser SD kvalitet så bliver det ret grumset/kornet ved afstand <3 meter.
Med 4K så er slet ikke noget problem....men det er jo meget lidt i den kvalitet jeg får set.