Supergris skrev:Nu er der bare det, at med HD-signaler fylder optagelser en del, så 120 GB rækker ikke ret langt!
Personligt ville jeg ikke nøjes med mindre end 1 TB, hvilket gør en HDD til det naturlige valg for de fleste...
Hvem har i denne tråd talt om 120GB?!?
Du kan købe en 500GB SSD til 500 kr. Dertil en USB-boks til måske 150 kr. = 650 kr. i alt.
Med DR TV's (720p) bitrater skal du måske afsætte 1,5GB-2GB per times optagelse, så selv med forbehold for en smule overprovisioning giver det plads til 200-300 timer for de 650 kr. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad optagelser fra diverse kabel-TV-udbydere måtte fylde.
Hvis man er 200+ timer bagud med at få set sine optagelser så vil jeg vove den påstand, at man aldrig får bund i det alligevel. Nu ved jeg ikke hvilket TV der er tale om eller hvordan interfacet ser ud, men på mit eget TV står de nyeste optagelser øverst på listen og det er lidt af en krig at skulle bladre ned i bunden. Havde jeg brugt en 1TB disk ville listen blot være blevet desto meget længere.
Ja, man kan købe en 1TB HDD for 400 kr., men brugeroplevelsen ved en SSD (hurtigere navigering i optagelser og ingen spin-op tid ved access) gør det efter min mening og egne erfaringer det rigeligt værd at tage den beskedne merudgift og gå ned i 500GB.
Men som tidligere skrevet: Køb en HDD (som de fleste andre). Hvis den fungerer til formålet, så er den ikke længere. Hvis ikke, så har man en ekstern disk til sin computer.