Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#294363
Jeg skal have skiftet mit gamle 46" TV ud med en nyere og større model til stuen. Jeg er på udkig efter et LED/LCD tv til ca. 10.000 i 65" og har umiddelbart overvejet Sony XF90 eller Samsung Q7FN. Har I nogle inputs til de to TV eller andre forslag til modeller jeg kunne overveje?
Jeg er ikke interesseret i en længere debat om OLED v. QLED da jeg fravælger OLED pga. risikoen for burn-in(hvor end stor denne måtte være)

Mvh.
Rasmus
#294366
George1 skrev:Ja, Sony er et super godt bud. Alternativet kunne være Phillips PUS 8102 til kr 6999 (Med fald og zone opdelt)

Samsung 8DN er den direkte
konkurrent til Sony, men over dit budget.
Nej, når Rasmus nu ønsker, og har budget til at bruge 10000,- på sagen, så vil Philips 8102 ikke være aktuelt. Selvom det er et rimeligt TV, så kommer det ikke på højde med XF9005 :)
#294373
Der er god value for money i Q7FN, men dér hvor den falder lidt igennem er stadig håndteringen af lyset. Du kan ikke slukke 100% for den dynamiske styring af lyset, så skærmen har tendens til at justere på hele billedet, hvilket kan virke generende når billedet skifter fra helt mørke scener til mørke scener med lyse elementer i - eller undertekster.

Den store forskel er nok også brugerinterfacet. Både softwaren, men også fjernbetjeningen.
#294375
Jeps, og Tvet (Q7FN) er ikke optimalt til HDR gengivelse, da det jo er "kant-led", hvorimod Sony XF9005 er bagbelyst. Og da det jo så også er ca 1000,- kr dyrere end Sony skal der gode argumenter til, medmindre design og styresystem (Tizen) er vigtige parametre for trådstarter.
#294381
I daglig brug er der også andre parametre der spiller ind og kan gøre, at man skal leve med irritationsmomenter ved at vælge et Sony XF9005.

Mange ejere melder om en væsentlig misfornøjethed pga den "ringe" designede fjernbetjening og dernæst også pga et knapt så snappy styresystem der gør skift af kanaler til en mindre hurtig kommando og dermed mindre acceptabel.

Sådanne faktorer er også væsentlige at tage med i sine overvejelser....
#294384
Ja det er det, hvis du spørger min kone vil det blive et rungende ja.. Det er dog også afhængig af ens tålmodighed, for nogen betyder det meget, andre slet ikke.. Men Samsung er hurtigere i opstart, kanalskifte, Tizen kører mere smooth og er generelt mere velintegreret er min oplevelse.
#294385
Andre parametre ?? Det er jo sådan set også det der skrives. Af de 7-8 venner jeg kender med Xf9005, er der ingen af dem der udtrykker "misfornøjethed" med TVet, tværtimod. Fjernbetjeningen er dog ikke noget særligt, men tvivler nu også på at det har nogen som helst indflydelse på billedkvaliteten, som jeg tillader mig at betragte som det mest væsentlige ved køb af TV. Og også et af de argumenter der (bør) bruges når der spørges om råd/vejledning til køb af nyt TV.
#294386
Hvordan brugere af tv fra de tilgængelige fabrikanter går på kompromis med punkter der trækker ned på helhedsoplevelsen, kan være en blandet opinion.
Nogle vægter udelukkende billedkvaliteten uanset de minusser der måtte være og som de skal leve med i tv'ets levetid. Andre vægter at billedkvaliteten skal være blandt den bedst mulige indenfor det budget, man har afsat til et nyt tv...sekundært kommer de andre detaljer der fuldender og løfter den gennemgående tilfredshed med sit produkt.

Desuden melder nogle, at opgraderinger/opdateringer har gjort deres tv mindre sløvt ved navigering i menuer og ved skift af kanaler. Andre ejere melder om en uforandret oplevelse af dette irritationsmoment.