Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#294350
Ligesom her, så sidder folk måske ikke på fælles kontor, men opererer mere som freelance, så der kan sagtens være forskel på hvordan man gebærder sig for at få adgang til samples. Der er Rtings tilgang mere neutral, men den kræver så, at man skraber penge sammen (de bruger en halv million på indkøb) og så må man også vente på at butikkerne får varen.

Vi er også afhængige af udlån, og de kritiske reviews kan godt skabe lidt triste miner, men det er jo gamet. Men det her var ikke for at skabe en debat om et andet site, og vi kan jo blot fokusere på det samlede pulje af reviews.
#294368
Enig i at det hands-on preview kunne ses som at skamrose Q90 (eller skjult reklame). Lad os derfor vente til det endelige review er offentligtgjort, som helst skulle indeholde de konkrete bevæggrunde der førte til det opmuntrende preview. Ydermere forventer man flere tekniske målinger og illustrationer der skal dokumentere og retfærdiggøre hans konklusioner. Man skal imidlertidigt være obs på, at alle mennesker har sine præferencer, ligesom nogle er til Windows og andre til Linux, nogle til iOS og andre til Android. nogle til Audi andre til BMW.....det kan man ikke tage fra folk.
AVS forums’ review ville jeg ikke tillægge nogen værdi overhovedet. Mark har 0% troværdighed i min bog. Dermed ikke sagt, at TVet fejler noget, men jeg vil aldrig læse noget fra den mand igen og tage det for gode varer uden videre. Han tør ikke skrive kritiske anmeldelser af frygt for at man gør sig uvenner med nogen.
Nej, men han vil bare ikke risikere, at han ikke står først i køen, så al negativ omtale holdes ude af anmeldelserne. Han har selv nævnt denne praksis i deres eget forum.
Dog synes jeg det ville være rart med lidt dokumentation på ovennævnte ...det er jo relativt alvorligt og undergraver hans troværdighed og obejektivitet. Interessant kunne være om, han siger det eksplicit eller i vage vendinger, som nogle kunne tolke frit?
#294369
Det behøver skam ikke være så hemmelighedsfuldt. Du kan eksempelvis tage et kig på hans eget indlæg i deres forum her, hvor han har fået lov at se på Q9:
https://www.avsforum.com/forum/166-lcd- ... st51439529
Look, I'm not gonna be negative in my comments, because that's not the most effective way to get a company to listen to what you have to say. And I find it disturbing that people want me to adopt a tone that would—in the long run—diminish my chances of getting hands-on time with TVs that have yet to ship.
Jeg synes ikke den sidste sætning kan tolkes på ret mange forskellige måder. Jeg skal ikke kunne sige, om han har ændret holdning siden da, men udmeldingen har helt klart sat en dæmper på hvor seriøst jeg tager hans "previews" eller "reviews".

Der findes mange måder at overlevere kritik af et TV, hvor vi måske har en lidt hårdere tone, men jeg synes stadig vores kritik er konstruktiv uden at være ren bashing. Men vi vil ikke pakke det ind i sukkerglasur for at være først i en kø. Men man er altså nødt til at rapportere om de issues man finder i et review, ellers har læseren jo ikke en jordisk chance for at skille skidt fra kanel. Jeg er med på, at vi ikke kan finde alle fejl og finurligheder, men at noget skal være én lang lovprisning kan ganske enkelt ikke være sandheden.

Vi har stadig ikke en dato for Q90R og der er indikationer på, at vi muligvis ikke får lov at holde på den i ret lang tid, så vi må se hvordan det kommer til at udspille sig når den lander på det danske Samsung-kontor. SKulle det blive mig, der får modellen til test, så kan vi godt lave en sammenligning med OLED, da jeg har et hængende, men det vil ikke blive lavet til en shootout, men kun for at fremhæver dyder eller shortcomings.
#294371
Jeg skal også lige indskyde, at vores egne observationer i baglokalerne med Q90R bestemt også giver en indikation om, at der er markante forbedringer ift. Q9FN ift. både betragtningsvinkler og blooming, så jeg er helt sikker på, at rosen er velfortjent. Vores initielle vurdering er da, at Samsung har forfinet LCD-teknikken en del siden sidste år. Vi skal over i RGB miniLED-modellerne fra eks. Sharp før vi har noget, der har rykket sig i samme grad, men det er jo stadig prototyper.
#294380
Torben Rasmussen skrev:Det behøver skam ikke være så hemmelighedsfuldt. Du kan eksempelvis tage et kig på hans eget indlæg i deres forum her, hvor han har fået lov at se på Q9:
https://www.avsforum.com/forum/166-lcd- ... st51439529
Look, I'm not gonna be negative in my comments, because that's not the most effective way to get a company to listen to what you have to say. And I find it disturbing that people want me to adopt a tone that would—in the long run—diminish my chances of getting hands-on time with TVs that have yet to ship.
Tak Torben ?
Nu var det ikke lutter rosenrøde roser han uddelte, lidt kritik/mangler fik han da sneget ind i sit preview.

Ser under alle omstændigheder frem til at I tager et Q90 ind under den kritiske lup. Og skulle jeres review indeholde en side-by-side sammenligning vil det i hvert fald højne grundlaget for en realistisk vurdering.

Kan ikke lægge skjul på, at med de oceaner af muligheder i settings man ofte skal navigere gennem, for at opnå et optimalt billede ifht signalet/materialet, så kan det godt være lidt frustrerende at skulle bruge tid på hver gang man skifter materialet. Det hænder med jævne mellemrum, at brugere skal bruge lidt assistance fordi billedet er forkert eller forvrænget.

Ønsker allerhelst et tv, hvor man kan klare sig med én enkelt indstilling som giver et over all acceptabelt og optimalt billede. På mit nuværende Pana ST50 piller jeg aldrig ved indstillingerne igen og igen...og er godt tilfreds med resultatet. Det er en udfordring som producenterne bør arbejde mere målrettet med. Det skulle da højst være feks én indstilling til gaming på én HDMI port og én indstilling til at se sat-tv programmer på en anden HDMI port og så måske en tredje indstilling til ATV/Chromecast.
#294389
Jeg synes ikke jeg selv ender i en situation hvor der skal justeres efterfølgende, men det er klart, at man lige skal indstille TVet korrekt før man når dertil. Jeg piller aldrig ved settings på mine egne TV når jeg først har kalibreret dem.

På dit nuværede Tv har du kun én modus at indstille, hvor man godt kan have adskillige på de nye (SDR, HDR10, Dolby Vision mv.), så man skal rode lidt mere nu til dags.
#294395
Torben Rasmussen skrev:Jeg synes ikke jeg selv ender i en situation hvor der skal justeres efterfølgende, men det er klart, at man lige skal indstille TVet korrekt før man når dertil. Jeg piller aldrig ved settings på mine egne TV når jeg først har kalibreret dem.

På dit nuværede Tv har du kun én modus at indstille, hvor man godt kan have adskillige på de nye (SDR, HDR10, Dolby Vision mv.), så man skal rode lidt mere nu til dags.
All right, det lyder betryggende. Havde bare fået en opfattelse af, at man ofte skulle ind i setup og aktivere eller deaktivere diverse smarte features for billedgengivelsen, alt afhængigt af hvad man så.
#294396
Hej.

Jeg benytter mig stort set kun af danske hjemmesider, når det kommer til tests og artikler om TV.

På et tidspunkt læste jeg Forbrugerrådet Tænks tests af TV. Hvis man ikke vidste lidt om TV, ville man efter min mening kunne blive lidt vildledt af disse tests fra Tænk.

Jeg læser af og til tests på hjemmesiden for Lydogbillede. Jeg synes dog, at testene er for positive m.h.t. flere de Tv, som de tester.

For kort tid siden læste jeg en test om Q9 fra 2018. Om TVet var i 4 K eller 8K ved jeg ikke. Men dette TV blev rost til skyerne.

Jeg er meget spændt på tests af Q9 i 4K i 2019. Det lyder til at være et utrolig spændende TV. Nu er OLED TV og Q9 for store til min stue. Men da jeg er bange for burn in er det lige før, at jeg ville vælge et Q9 i 4K fra 2019 fremfor et OLED fra 2019.

M.h.t. tests af TV tænker afsenderne måske på hvilke læsere, som de henvender sig til. Forbrugerrådet Tænk henvender sig nok ikke til nørder. Derfor kan Tænk være meget positive m.h.t. TV, der ikke er helt i toppen m.h.t. billedkvalitet. Flatpanels henvender sig derimod ikke kun til almindelige TV-kiggere men også til nørder. Derfor skal Flatpanels jo være mere kritiske end Tænk. Det er ihvertfald sådan, at jeg tror, at det hænger sammen.

Jeg har ikke ret meget forstand på TV. Så når jeg køber et nyt TV vil jeg lade en professionel fagperson kalibrere det. Det kan fås for ca. 1500 kr.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ejer af et 40 tommer Full HD TV
#294398
Ja den er spændende i år, kan godt se den bliver beskrevet som det bedste LCD tv nogensinde flere steder, jeg er især spændt på det med betragtningsvinklerne.
#294399
Da vi jo blev snydt sidst Samsung fremviste brede betragtningsvinkler (da de lancerede den første Q9), så fik vi Samsung til at forsikre os om, at det vi så på CES var hvad vi fik i butikkerne, så I kan godt forvente, at det ikke bare er snak og golden samples.
#294401
Glæder mig til testen, der er altså noget mere spænding over test af highend/mellem QLED/LED fordi de billedmæssigt præstere meget forskelligt, hvorimod de forskellige OLED modeller billedmæssigt ikke byder på de store udsving.
Senest rettet af George1 11. mar 2019, 09:39, rettet i alt 1 gang.
#294402
JHN skrev:Jeg læser af og til tests på hjemmesiden for Lydogbillede. Jeg synes dog, at testene er for positive m.h.t. flere de Tv, som de tester.
Uden at kunne afgøre hvor dybt kaninhullet er, så er Lyd & Billede heller ikke altid lige un-biased, så din observation kan sagtens være velbegrundet.
https://www.medier24.no/artikler/reklam ... ter/448478
#294403
George1 skrev:Glæder mig til testen, der er altså noget mere spænding over test af highend/mellem QLED/LED fordi de billedmæssigt præstere meget forskelligt, hvorimod de forskellige OLED modeller billedmæssigt ikke byder på de store udsving.
Enig. Det er da også noget sjovere at teste disse af samme grund. Det er dog typisk high-end-modellerne og de TV, som producenten selv tror mest på, som er klar først til test, så hvis man vil have noget publiceret, så må man ofte "tage til takke" med OLED-modellerne først. For vores vedkommende rammer det så ned i vores begrænsning i tid, da vi så hurtigt får fyldt kalenderen med alle OLED-modellerne.

LG nåede eksempelvis aldrig at få en LCD-model klar til os sidste år, selvom vi pressede dem adskillige gange. Lån af Philips LCD glippede også, da de ikke kunne levere i den periode, hvor vi havde et tidsslot til den.
#294405
Det er sjovt af flere allerede skamroser Q90R og siger at det er tilsvarende OLED på flere punkter herunder black levels, kontrast mv.

Så er der denne video på YouTube hvor det ser alt andet end godt ud:
https://www.youtube.com/watch?v=OsvEPRBenoc

Hvad skal man som forbruger stole på når det ser ud til at resultaterne er i hver sin ende...? Hvad er valid og hvad er fake???