Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af lennon
#291403
Nu er hele streaming scenariet jo stadig relativ nyt, og meget foranderligt . Har man sit TV i bare 5 år, så vil jeg da formode,at ( live) streaming-verdenen løbende forbedres . Personligt ville jeg gå efter det bedste TV, som budgettet tillader . Man kunne jo så så prøve det grundigt af med Viasat streaming - og event levere det tilbage indenfor returretsperioden . .
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291412
Vi ved, at udbyderne allerede nu er opmærksomme på kritikken omkring kvaliteten af deres stream, herunder også billedraten, som er vigtig for sport. Så forhåbentlig er det et område, der får større fokus og ikke bare er et sideprojekt til flow-TV.
Af ChrThornfeldt
#291571
Spændende diskussion om streaming og fedt med alt inputtet. Det har hjulpet mig i den rigtige retning, så tak til alle :-)
Torben Rasmussen skrev:Den billedprofil man vælger har temmelig meget at sige mht kvaliteten man får. Hvilken profil benytter I?
Jeg prøvede den første dag med de fleste forskellige profiler og legede også med de forskellige paramtre på profilerne. Kom hurtig frem til at skifte mellem 3 profiler: Standard til studie-programmer/nyheder og sport, ISF (mørkt rum) til film og Biograf (til film når der er Dolby Vision signal, tror jeg). Synes ikke Sport profilen var god, muligvis pga. dårligt input. ISF-profilen har jeg indstillet som anbefalet i C8-testen og derefter justeret en smule mens jeg har jammet lidt frem og tilbage på de to andre profiler
Slax skrev:@ChrThornfeldt

Det er nemlig præcis den situation jeg helst ikke vil ende i hvor man er i tvivl om hvorvidt det kan betale sig.

Det var egentlig derfor jeg tænkte på om der var nogen der havde et bud på hvilke prisniveau man skulle op i før man når "grænsen" i forhold til kvalitet når man streamer? OLED osv virker som overkill for mig...
Efter en uges tid med LG B8 55” har jeg ændret holdning og synes faktisk at det fungerer glimrende med stream. Har set film i både HD og 4K samt studie-programmer, fodbold og håndbold.

Den største årsag til at jeg er blevet overbevist er at jeg har skiftet det gamle Apple tv (airplay fra iPad til ATV og gammelt Hdmi til B8) ud med et 4K + nyt Hdmi kabel. Det har givet en forbedring på billedet på stort set alt indhold, og specielt håndbold og fodbold ser langt bedre ud via ATV4K. Det er ikke perfekt, men det er helt klart i orden og film i 4K er vanvittigt flot - helt vildt så detaljeret det er (også selvom de streames). Så ift Slax’ udgangspunkt synes jeg faktisk at det tv jeg har købt er godt nok til streaming (og at streaming er godt nok til tv’et hvis man sidder i tilstrækkelig afstand (vi sidder 3,9 meter fra skærmen).

Jeg har alligevel bedt Elgiganten tage det retur og istedet levere et C8 da jeg synes at billedet hakker lidt for meget ved hurtige panoreringer o.l. og jeg ikke har været istand til at eliminere det ved at justere settings. Så håber jeg at C8 performer lidt bedre med den hurtigere processor. O_O
Af wester123
#291577
Jeg har vist været igennem samme tur som dig med mit LG B8. Det er lykkedes at forbedre på tingene med et andet HDMI kabel, samt opdatere tv'et til den nyeste firmware. Jeg har dog også en oplevelse af, at hurtige panoreringer hakker en smule. Så lige nu overvejer jeg om jeg skal returnere det, og i stedet skifte til enten et C8 eller Sony AF8. Sony skulle efter sigende være rigtig god til opskalering til 4K samt hurtig grafik. Der imod skulle den så mangle lidt på lyset og dens smart tv
Af razerdk
#291598
Hej

Jeg står lidt i samme situation med mit B8, overvejer at bytte det ud med AF8 da jeg har hørt at der ikke er den store forskel på C8. Er der nogle der har erfaringer med at gå fra B8 til C8/AF8?

Hvordan foregår det rent praktisk med returnering til Elgiganten? Jeg har alt emballage papkasse og flamingo, men remoten er pakket ud og folien der sad på skærmen er ligeledes smidt ud...bliver det et problem?
Af PF
#291602
razerdk skrev:Hej

Jeg står lidt i samme situation med mit B8, overvejer at bytte det ud med AF8 da jeg har hørt at der ikke er den store forskel på C8. Er der nogle der har erfaringer med at gå fra B8 til C8/AF8?

Hvordan foregår det rent praktisk med returnering til Elgiganten? Jeg har alt emballage papkasse og flamingo, men remoten er pakket ud og folien der sad på skærmen er ligeledes smidt ud...bliver det et problem?
Det var ikke noget problem for mig. Jeg pakkede heller ikke mit tv ned i emballagen, jeg afleverede det hver for sig da deres kundeservice sagde at det var helt OK.
Af wester123
#291603
Razerdk og ChrThornfedt, kan i måske lokkes til at melde tilbage med jeres oplevelser på de nye TV, når de er ombyttet? Jeg syntes det vil være rigtig spændende at høre om, og måske også en hjælp til hvad retning jeg skal gå
Af ChrThornfeldt
#291604
razerdk skrev:Hej

Jeg står lidt i samme situation med mit B8, overvejer at bytte det ud med AF8 da jeg har hørt at der ikke er den store forskel på C8. Er der nogle der har erfaringer med at gå fra B8 til C8/AF8?

Hvordan foregår det rent praktisk med returnering til Elgiganten? Jeg har alt emballage papkasse og flamingo, men remoten er pakket ud og folien der sad på skærmen er ligeledes smidt ud...bliver det et problem?
Jeg ringede til dem, og de sagde “bare pak det ind så godt du kan”, samt at det var ligemeget at folien var taget af. Så længe tv’et ikke er beskadiget er de ok med det. Jeg pakker også ind i plasticpose, flaming og papkassen. På deres website står at man kan købe varen, prøve den i 30 dage og så returnere hvis man ikke er tilfreds. Det bliver svært at prøve tv’et uden at bruge fjernbetjeningen eller med folien på. :-)
Af ChrThornfeldt
#291605
wester123 skrev:Razerdk og ChrThornfedt, kan i måske lokkes til at melde tilbage med jeres oplevelser på de nye TV, når de er ombyttet? Jeg syntes det vil være rigtig spændende at høre om, og måske også en hjælp til hvad retning jeg skal gå
Jep. Will do.

On topic (tv til streaming): Jeg så Arsenal-Chelsea på Viaplay i UHD. Det var glimrende (også billed-kvaliteten :D ). Ikke helt skarpt ved panoreringer ifm. lange målspark (ved ik om det er tv’et eller stream der er årsag), men ellers ret flot. Engang imellem gik kvaliteten lidt ned. Jeg forventer det skyldes vores lidt ustabile net og sideløbende brug af diverse devices på wifi.

Ærgerligt at kun få kampe streames i UHD, men som antydet af andre tidligere, bliver det vel løbende mere normalt med UHD bold over de næste par år. Det ser jeg frem til, og indtil da kan jeg godt leve med det lidt slørede billede på non-UHD kampe.
Af ChrThornfeldt
#292169
Vi fik C8 55” leveret for ca. en uge siden, og selvom vi ikke har haft vildt meget tid til at se tv siden, har jeg fået indstillet efter flatpanels’ kalibrering og det er blevet til noget forskellig test-kigning (fodbold, cykling, håndbold, studieprogrammer, lidt diverse, samt HD og 4K film).

Nedenstående er selvfølgelig med det forbehold at alt bliver streamet via Apple TV 4K samt at vores internet ikke er det hurtigste og mest stabile. Speedtest på ATV svinger mellem 7-9 Mbps.

Jeg synes C8’eren gør det bedre end B8. Det er svært at sætte en finger på præcis hvad og hvor meget, men vil gerne forsøge selvom jeg ikke på nogen måde er ekspert og ikke har testet dem simultant. Jeg synes at jeg får lidt mindre hakken i panoreringerne, men det er ikke en kæmpe forskel, for C8’eren hakker også lidt. Synes dog det overordnet virker lidt mere flydende på C8.

Det er svært at bedømme om den lille forbedring er merprisen værd, men jeg er tilbøjelig til at synes det. Baseret på det vi har nået at se, er jeg tilfreds med byttet og beholder C8. Selvfølgelig svært at nedgradere, når man først har fået C8’eren ind i stuen, men jeg ville lave byttet igen hvis jeg stod med B8 nu.

Fik dog en langt større forbedring da vi opgraderede det gamle Apple tv til 4K. Vi startede med B8 + vores trofaste ATV 3. gen. Så opgraderede vi ATV til 4K. Opgraderede derefter B8 til C8. Den største forbedring var klart opgraderingen til ATV 4K, så jeg ville hellere bruge de 13-1400kr på ATV 4K end 2222kr på at gå fra B8 til C8, hvis jeg kun skulle vælge én af dem. Synes det er en meget relevant pointe hvis man streamer med et gammelt ATV, og overvejer nyt TV.
Af wester123
#292170
Tak for tilbagemeldingen. Jeg er lidt nysgerrig efter hvordan dine billede optimeringsindstillinger står? F.eks. Noise reduction og TrueMotion. Hvis de har været slået til på både B8 og C8, så passer det egentlig meget godt med at processoren på C8 er noget hurtigere til billedbehandling
Jeg overvejer lidt om det måske kunne være værd at vente på at C9 kommer på markedet her til foråret. Desværre er prisen ukendt endnu. Så det kan jo vise sig at udskyde købet til næste januar, hvis prisen er for høj. Mine 30 dages returret er udløber snart. Så jeg bør snart låse mig fast på en beslutning. I øvrigt har jeg mistanke om, at jeg også kæmper med dårlig kvalitet fra Canal Digitals TV boks. En BlueRay ser fin nok ud og det samme gør Netflix
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#292182
Du skal nok regne med, at prisen bliver 70-100% højere end markedsprisen på de nuværende modeller. Og de vil næppe være klar før engang i april/maj.
Af wester123
#292227
Det lyder umiddelbart voldsomt. Er det noget du ved nogen om, eller blot gætter på? C8 startede mig bekendt på 12.000 kr inden den blev sat ned. C9 bruger jo samme panel og design. Så har den en ny udgave af processoren og nye HDMI porte. Det var ligesom det i store træk
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#292232
Det er ganske enkelt helt forkerte tal du har dér. En B8 havde en vejl. udsalgspris på 22.500 DKK i 55” og C8 kostede 24.800 DKK ved lancering i samme størrelse. Man glemmer åbenbart hurtigt hvor priserne startede?

Du kan se den officielle udmelding ang pris for 2018 samlet her:
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1520419795

Som nævnt så ender priserne ca på 50% hen mod slutningen af modelåret. Og det er der vi er nu. Så vil der nok være en lille prisreduktion på den nye model ift introprisen på forrige model, men 55”-modellerne startede næsten alle sammen over 20.000 DKK. Billigste 2018 model var Pana FZ800, som koster 18.000 ved lancering. Men den ramte så først butikkerne i juni. LG var i handlen ved udgangen af april.
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1528439295