DetBareJoe skrev:
Bare om det er pengene værd! :P Nu kommer det jo desværre ikke med dolby atmos, så hvordan er det? Jeg har undersøgt sagen nærmere og kan se at man faktisk kan gøre sættet om fra 5.1.1 til 5.1.2 da der er mulighed for at tilslutte 2x acoustimass' - det må da være helt vildt at have 2!
Jeg forstår ikke helt meningen med din tråd?
Du spørger til, hvordan udstyret spiller, og om det er pengene værd, men skriver senere i tråden, at du faktisk selv har sættet, dog uden baghøjttalerne.
Er det baghøjttalerne, du gerne vil høre, om de er pengene værd at tilføje, skulle du måske omformulere din(e) overskrift/spørgsmål.
Du skriver i ovenstående citat, at man kan gøre sættet om, fra "5.1.1" til "5.1.2", men skriver samtidig, at det ikke kommer med Dolby Atmos, altså kan der ikke være tale om et Dolby Atmos setup, så mon ikke du mener fra 5.1 til 5.2, som i princippet er det samme, da tallet angiver antallet af diskrete kanaler.
Den eneste forskel er, at der bliver tilføjet en ekstra subwoofer, som giver mulighed for dobbelt output.
Om det "må være helt vildt", det tror jeg nu ikke, da der findes enkelte subwoofere, der kan banke 2 eller (mange) flere af de Acoustimass, som hører til systemet, sønder og sammen, men 2 eller flere subwoofere er blevet meget populært, da det giver mulighed for bedre fordeling af bassen, og i den sidste ende handler det om mere kontrol og overskud, som der bliver taget højde for under kalibreringen.
Med hensyn til trådløse baghøjttalere, har jeg heller aldrig rigtigt fanget ideen, da der i stedet for et normalt højttalerkabel, skal føres et netkabel, med mindre, der er tale om batteridrevne, som så til gengæld vil begrænse ydelsen eller holdbarheden.
Nu, du har haft tiden til at vurdere dit nyindkøb, ville det da være sjovt at høre,om du mener, de er pengene værd, og hvor meget bagkanaler tilføjer i forbindelse med en soundbar?