Nyt på HBO Nordic i september 2018
MAYANS M.C.
Får premiere 5. september
Kurt Sutters nye dramaserie Mayans M.C., der er næste kapitel i Sons of Anarchy-historien, foregår i en tid efter Jackson "Jax" Teller. Ezekiel “EZ” Reyes (JD Pardo) er lige kommet ud af fængslet og bliver efterfølgende medlem af Mayans Motorcycle Club, der holder til ved grænsen mellem Californien og Mexico. EZ skal forsøge at skabe en ny identitet i en by, hvor han engang var ”the golden boy” med den amerikanske drøm inden for rækkevidde. I de øvrige roller finder man Clayton Cardenas, Edward James Olmos, Sarah Bolger, Michael Irby, Carla Baratta, Antonio Jaramillo, Raoul Max Trujillo, Richard Cabral og Danny Pino.
THE DEUCE
2. sæson får premiere 10. september
Anden sæson af David Simons (The Wire) The Deuce starter fem år efter, første sæson sluttede. Serien foregår på og omkring Times Square i centrum af New York og følger en række karakterer, der alle har tilknytning til den blomstrende pornoindustri i slutningen af 70'erne. Disko-og punkfeberen raser, narkotikaen flyder, politisektoren er bundkorrupt og politikernes tolerancetærskel over for New York Midtowns letlevende kvinder er høj. Samtidig trives mafiaen i bedste velgående, og pornoindustrien vokser ikke kun i New York men også på USAs vestkyst. I hovedrollerne ses Maggie Gyllenhaal og James Franco.
KIDDING
Får premiere 10. september
Kidding handler om Jeff (Jim Carrey), bedre kendt som Mr. Pickles - en ikonisk børne-tv-vært, der i årevis har delt rundhåndet ud af kærlige og velmendende råd til børn og barnlige sjæle i det populære tv-program Mr. Pickles’ Puppet Time. Men da Jeff pludselig får problemer på hjemmefronten, og familieidyllen krakelerer, bliver han kastet ud i en alvorlig eksistentiel krise, hvor ingen hånddukker, søde historier og gode råd kan hjælpe ham på rette kurs. Resultatet bliver, at en rar mand i en brutal verden langsomt mister grebet om sig selv. Foruden Carrey medvirker også Frank Langella, Catherine Keener og Judy Greer. Det er Evigt solskin i et pletfrit sind-instruktøren Michel Gondry, der står bag.
SWIPED: HOOKING UP IN THE DIGITAL AGE
HBO dokumentar – Får premiere 11. september
I øjeblikket tager mere end 40 millioner amerikanere del i app- og onlinedating. Der er tale om en branche, som er 2,5 milliarder værd og hurtigt formår at ændre reglerne for, hvordan man dater og tilbyder hurtig og nem adgang til en potentiel mage, hvad man er på jagt efter et enkelt ”hookup” eller et længerevarende forhold. Dokumentaren tager et dybdegående kig på den udvikling, der sker, i vores forhold til dating og sex i den digitale tidsalder og tilbyder indsigt i det online datinglandskab ved at tale med eksperter indenfor branchen såvel som unge i tyverne, der selv er ude og navigere det. Instrueret af Nancy Jo Sales.
OUTLANDER
3. sæson får premiere 11. september - alle episoder bliver tilgængelige på premieredagen
Den tredje sæson af Outlander starter lige efter, at Claire (Caitriona Balfe) er rejst tilbage i tiden og væk fra Jamie (Sam Heughan). Som årene går, forsøger det forelskede par at leve et liv adskilt fra hinanden, men da der viser sig en spirende mulighed for, at Claire kan vende tilbage til Jamie, giver det nyt håb for at de kan genforenes i fortiden.
THE VAMPIRE DIARIES
Hele sæson 8 bliver tilgængelig 13. september
The Vampire Diaries sætter tænderne i sidste kapitel af historien med ottende og sidste sæson. Der er mere på spil end nogensinde, og sæsonen byder på romantik, eventyr og drama som altid.
I den sidste sæson må (anti-)heltende forsøge at genopbygge deres verden uden Elena, og Stefan (Paul Wesley) og Caroline (Candice King) kaster sig ud i et længe ventet og kompliceret forhold. Samtidig er Damon på en hævnaktion mod sin egen mor Lily (Annie Wersching), som forlod sine sønner for at tage sig af nogle vampyr-hekse. Lilys valg viser sit at have ført til megen skade, og Rayna tvang Stefan til at flygte for at starte på ny med Aleric. Damon søgte hjælp hos ”the Armory”, som dog havde deres egen, farlige agenda, der satte Bonnie i livsfare.
Trekantsdramaet mellem Stefan, Caroline og Alaric fortsætter, og de tre slår sig sammen med Bonnie i ottende sæson for at søge efter de to vigtigste mænd i hendes liv – men er det overhovedet at redde Damon og Enzo? Alle 16 episoder á 60 minutter bliver tilgængelige 13. september.
THE WALKING DEAD
7. sæson får premiere 15. september - alle episoder bliver tilgængelige på premieredagen
Baseret på den berømte tegneserie af Robert Kirkman, er The Walking Dead nu tilbage med 7. sæson. Rick Grimes (Andrew Lincoln) og resten af gruppen kæmper fortsat for overlevelse og for at bevare deres menneskelighed under de vanskelige forhold i den nye, post-apokalyptiske verden. The Walking Dead er et dramatisk eventyr om overlevelse, instrueret af samme instruktør som En Verden Udenfor. Foruden Lincoln medvirker også Norman Reedus, Lauran Cohen, Danai Gurira, Chandler Riggs og Jeffrey Dean Morgan.
A DISCOVERY OF WITCHES
Får premiere 15. September
Den nye serie tager udgangspunkt i Deborah Harkness’ bestseller All Souls-trilogien. Serien er en modig, mystisk, romantisk og dramatisk fortælling. Den dygtige historiker Diana Bishop (Teresa Palmer) er en heks, som forsøger at benægte sin arv. I forbindelse med sin forskning kommer hun uvidende til at opdage Ashmole 782, et oldgammelt manuskript, der gemmer sig på Oxfords Bodleian-bibliotek. Som følge deraf bliver hun kastet ud i et farligt mysterium, hvor hun møder den gådefulde vampyr Matthew Clairmont (Matthew Goode). De medvirkende inkluderer også Alex Kingston, Owen Teale, Lindsey Duncan, Trevor Eve og Malin Buska. Serien består af 8 episoder á 60 min.
JANE FONDA IN FIVE ACTS
HBO-dokumentar med premiere 25. september
"The girl next door", sexkilling, aktivist, fitnessikon! Oscar-vinderen Jane Fonda har levet et liv præget af kontroverser, tragedier og transformationer, og hun har gennemlevet det hele, imens hele verden så med. Dokumentaren bygger på adskillige timers interviews med Fonda, der taler ærligt om hendes liv og de fejltagelser, hun har begået undervejs. Hun taler om smerten, udløst af moderens selvmord, om hendes fars følelsesmæssige utilgængelighed, om 30 års spiseforstyrrelser og om tre ægteskaber med tre meget forskellige mænd. I dokumentaren indgår også interviews med familie og venner samt sjældne hjemmevideoer og verité-billeder af den 80-årige Fondas travle liv i dag - et liv, hun selv kalder "begyndelsen på min sidste akt". Filmen er produceret af den prisbelønnede dokumentariker Susan Lacy.
MANIFEST
Får premiere 25. september
Da Montego Air Flight 828 lander sikkert efter en turbulent men ellers helt normal flyvetur er besætningen og passagererne lettede… men på hvad der føltes som et par timer, er der nede på landjorden gået 5 år. Deres venner og familie har kæmpet med tabet af deres nærmeste, opgivet alt håb og er mere eller mindre kommet videre med deres liv. De må alle finde sig til rette i, hvad der virker som en umulig situation, alt imens et dybere mysterium folder sig ud. De tilbagevendende passagerer på flyet er på en måde ikke de samme, som de var før, og der er noget i gærde.
Serien lader sig inspirere af den virkelige sag om Malaysia Airlines Flight 370, som forsvandt sporløst og udforsker, hvad der ville ske, hvis et forsvundet fly pludselig dukkede op igen med alle passagerer i god behold. Består af 13 episoder á 60 minutter.
MR INBETWEEN
Premiere 26. september
Mr Inbetween er en dramaserie fra FX på 6 afsnit á 30 min, der er baseret på den australske skuespillers Scott Ryans prisbelønnede kortfilm. Ryan spiller selv Ray Shoesmith, der udover en kriminel løbebane også er travlt beskæftiget med rollerne som fraskilt far, kæreste og bedste ven. Serien er skabt af Scott Ryan, mens Nash Edgerton (Gringo, The Square) er instruktør, co-writer og executive producer sammen med Ryan og Jason Barrows. Michele Bennett er producer.
LUKAS MOODYSSON-FILM
Alle filmene bliver tilgængelige 1. september
CONTAINER
FUCKING ÅMÅL
LILJA 4-EVER
MAMMUT
TILLSAMMANS
VI ÄR BÄST!
NYT PÅ TOONIX
HBO Nordics børne- og familieafdeling Toonix sparker efteråret i gang med spændende nyheder, som inkluderer serien om Peter Pedal, Apple & Onion og filmene Niels Neutron - Det lille geni, Lemony Snickets Én ulykke kommer sjældent alene og Hugo. September byder også på nye episoder af favoritserierne Eventyrtid og Gumballs Fantastiske Verden.